Prøv avisen

Fra guldalder til iPad

P.C. Skovgaards 124 x 185 cm store maleri fra 1850 Udsigt over havet fra Møens Klint, malet i olie på lærred, er Skovgaard Museets stolthed. Pressefoto.

Skovgaard Museet i Viborg blev stiftet for 75 år siden for at hylde kunstnerne i Skovgaard-slægten. Siden er museet vokset og blevet moderniseret blandt andet takket være en excentrisk museumsleder

Det er ikke nogen tilfældighed, at Viborg Domkirkes nabobygning byens gamle rådhusbygning er Skov-gaard Museet. For museet blev oprettet for at hylde maleren Joakim Skovgaard (1856-1933), der i sin tid netop stod bag udsmykningen af Viborg Domkirke, forklarer museets leder, Anne-Mette Villumsen.

LÆS OGSÅ:
På Mors er vi alle sammen moderne

I denne uge er det præcis 75 år siden, at Skovgaard Museet blev oprettet, og det markerer museet med en udstilling og en jubilæumsbog, der sætter fokus på museets til tider kulørte historie. For i tidens løb har mange forskellige kulturpersonligheder fra Peter Seeberg til en særlig fængselsfange sat deres præg på museet. Siden oprettelsen den 25. juli 1937 er museet vokset fra den oprindelige bygning, der i dag fungerer som museets administrationsbygning, til den smukke gamle rådhusbygning fra 1700-tallet. Denne kan bedre kan rumme museets efterhånden store samling, som også tæller værker af kredsen af kunsterne omkring Skovgaard-familien.

Oprindelig var det kirketjeneren H.B. Møller, der fik idéen til museet, da Joakim Skovgaard frabad sig en statue af sig selv i byen.

Det var hans kunst og tilblivelsen af den, folk skulle se, mente han, og da idéen til et museet i stedet opstod, foreslog Joakim Skovgaard, at det satte fokus på hele hans families kunst. Så ville den kunstneriske familie til gengæld donere en pæn samling til museet.

For Joakim Skovgaards bror, Niels Skovgaard (1858-1938), var også en dygtig kunstmaler. De to brødres kunstneriske udgangspunkt var både inspireret af symbolismen og modernismens gennembrud, og mens Joakim Skovgaard altså stadig er kendt for sin udsmykning af Viborg Domkirke, dyrkede Niels Skov-gaard især landskabsmaleriet ligesom deres berømte far, P.C. Skovgaard (1817-1875). Han regnes i dag for en af guldalderens fremmeste repræsentanter for det nationalromantiske landskabsmaleri. Og spørger man Anne-Mette Willumsen, er museets kronjuvel stadig P.C. Skovgaards store oliemaleri Udsigt over havet fra Møens Klint fra 1850.

Maleriet er indkøbt af museet inden for de senere år, men faktisk har det hængt på museet i 42 år i alt, fordi det længe var udlånt af en privat samler, der dog til sidst besluttede sig for at sælge det. Og indkøbet af det dyre maleri afspejler egentlig meget godt museets indkøbspolitik de seneste år, hvor man hellere vil købe få gode dyre kunstværker i stedet for at nøjes med at købe tegninger og grafiske tryk, som man tidligere har gjort på museet, forklarer Anne-Mette Villumsen:

Skovgaard Museet er et lille museum, der i høj grad har været præget af sine ansatte og forskellige ledere gennem tiden. Selv har jeg satset på at modernisere vores museumsformidling, så gæsterne blandt andet kan se små forklarende film på iPad, når de besøger museet, siger Anne-Mette Willumsen.

Museets mest kulørte periode skal nok derimod findes i den periode, hvor Harald Ditzel var leder af museet fra 1962 og 20 år frem.

Inden Harald Ditzel kom til museet, havde der ikke været nogen egentlig leder af museet, men han fik sat skub i tingene. Selv var han en excentrisk type med metalpandebånd og vilde idéer. For eksempel var han en af de første museumsledere, der kom til at beskæftige militærnægtere.

To af dem kom til at registrere værker på museet, og da den ene blev anholdt i forbindelse med en demonstration, syntes Harald Ditzel, at det var træls, at museet skulle gå glip af muligheden for at få registreret værker. Han tog derfor skitsebøgerne med ind i fængslet til militærnægteren, så denne kunne fortsætte arbejdet derfra, siger Anne-Mette Willumsen. Hun peger tillige på, at museet i dag kan takke Harald Ditzel for museets store samling af kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbølls værker.

Bindesbøll hjalp nemlig sin ven Joakim Skovgaard med udsmykningen af Viborg Domkirke, inden han selv steg til tops som kunstner:

I dag koster en enkelt skål af Bindesbøll nemt 100.000 kroner, men Harald Ditzel blev tidligt glad for hans værker og købte løs af dem. På den måde fik museet dog også et budgetunderskud år efter år, og til sidst bad bestyrelsen ham om at gå på pension, hvilket kan også gjorde med en bemærkning om, at museet en dag ville takke ham for sine indkøb, og det fik han jo sådan set ret i, siger Anne-Mette Willumsen.

Den bestyrelsesformand, der stod i spidsen for at opfordre Harald Ditzel til at gå på pension, var i øvrigt ingen ringere end forfatteren Peter Seeberg, der dengang selv var leder af byens kulturhistoriske museum det daværende Viborg Stiftsmuseum, som i dag blot hedder Viborg Museum.

Peter Seeberg betød, at der dengang var et endnu større samarbejde mellem Skov-gaard Museet og Viborg Museum, som vi da stadig samarbejder lidt med, selvom vi er selvejende, mens kommunen driver Viborg Museum.

Jubilæumsudstillingen på Skovgaard Museet, der blev åbnet i denne uge, ledsages af en gennemillustreret jubilæumsudgivelse, der også fortæller museets og samlingens historie. Bogen rummer artikler om de forskellige epoker på museet og om 75 hovedværker fra samlingen.

Udstillingen varer indtil den 28. oktober.