Fra hverdagsdrama til græsk tragedie

Elena er en seværdig film fra et kuldslået Rusland

Den russiske film Elena er instrueret af Andreï Zviagunitsev
Den russiske film Elena er instrueret af Andreï Zviagunitsev.

4 stjerner ud af 6

Elena har i et par år været gift med rigmanden Vladimir. De mødte hinanden, da han var indlagt, og hun stadig arbejde som sygeplejerske. Deres ægteskab minder mere om forholdet mellem husherre og tjenestepige end om et ligeværdigt forhold mellem voksne mennesker, der elsker hinanden.

De har begge et barn af tidligere ægteskab. Elenas søn, Sergej, er en døgenigt af en drikfældig sofakartoffel, mens Vladimirs datter, Katarina, lever et forhastet liv i overhalingsbanen. Fælles for dem er, at de lever for deres forældres penge. Katarina er single og kan ikke se, hvad man skal med børn. Sergej er gift og far til to børn.

LÆS OGSÅ:Guide til gratis film: Dyk ned i sovjettidens sælsomme virkelighed

Handlingen i denne russiske , der starter som et hverdagsdrama og slutter i noget, der ligner en græsk tragedie, bliver sparket i gang, da Sergej fortæller sin mor, at han ikke har råd til at betale for sin søns uddannelse. Om ikke hun kan bede Vladimir om hjælp?

Han er umiddelbart imod det, for hvorfor kan hendes søn ikke klare sig selv? Han lover dog at tænke over det, men inden han når så langt, får han et hjerteanfald. Efter at datteren har besøgt ham på hospitalet, beslutter han, at hun skal arve mest muligt efter ham. Elena kan få en månedlig pension.

Der hviler en rystende og fatal tyngde over Elena. Personerne kan ikke handle anderledes, end de gør.

Måske Vladimir faktisk overvejer, om han skal betale for sin kones barnebarns uddannelse, men det strider mod hans dybeste overbevisning.

Det kan også godt være, at Elena siger, at hun synes, hun og Vladimir skal løse deres overensstemmelser som voksne mennesker, men den løsning, hun faktisk vælger, kvalificerer sig i min verden ikke til prædikatet voksen. Den er måske nok måske moralsk korrekt, men voksen er den ikke. Det er egeninteressen og den dybest set uigengældte kærlighed til børnene, der driver karaktererne frem.

Alt sammen foregår i et kuldslået Rusland, der er splittet mellem den velstillede overklasse og de fattige i boligkvartererne i skyggen af atomkraftværkets køletårne. Det er egentlig ret uhyggeligt.