På et punkt ligner Danmark i dag det Danmark, der var i 1884: Den teknologiske udvikling brager fortsat derudad.
Netop derfor fortjener historien bag L.A. Rings maleri fra 1884, ”Banevogteren”, at blive fortalt her i 2016, siger Henry Nielsen, lektor emeritus ved center for videnskabsstudier på Aarhus Universitet. Sammen med tidligere lektor ved Silkeborg Gymnasium Dorte Fogh er han forfatter til den nye bog ”På sporet af banevogteren. Et ikonisk maleri fra 1884”, der handler om ”Banevogterens” tilblivelses-, receptions- og kunsthistorie, men også om kunstens vilkår i et samfund i forandring.
”’Banevogteren’ behandler en problemstilling, som har været aktuel siden den industrielle revolution,” forklarer Henry Nielsen.
”Ring interesserer sig for, hvordan teknologien påvirker menneskets dagligdag. Han var ikke en maskinstormer, tværtimod, han ville gerne selv bruge den moderne teknologi, tage toget for eksempel. Men det karakteristiske ved hans billede er netop tvetydigheden. Det brusende damptog er vældig flot, men man kan se på banevogterens hængende skuldre, at det har sine omkostninger. For noget af bondesamfundet og det gamle bondefællesskab går tabt.”
I 1884 var det jernbanen, der pludselig snoede sig gennem L.A. Rings families private jordlod. I dag er det de digitale medier og internettet, som ifølge Henry Nielsen omkranser vores tilværelse i en grad, så vi ikke kan forestille os livet uden. Og derfor kan ”Banevogteren” med den afbildede banevogter, der vakler på kanten mellem gammelt og nyt, sætte nutidens dagligdag i perspektiv.
”Man kan ikke sammenligne i dag med datidens teknologi, men man kan sammenligne de udfordringer, der kommer, når man møder teknologien. Vi kender det gamle – så skal vi vælge det nye til?”, siger Henry Nielsen.
Selvom ”Banevogteren” i dag blandt flere kunst- kritikere opfattes som et af de mest ikoniske malerier fra 1880’erne, blev det i sin samtid enten overset eller nedvurderet, fortæller Henry Nielsen.
I 1884 var landets store aviser som Berlingske Tidende og Jyllands-Posten primært konservative, og når det kom til kunst var det de ophøjede guldaldermotiver, der var idealet, forklarer han. Ikke samfundets skyggesider.
”Det illustrerer netop den kamp, der i midten af 1880’erne var mellem den radikale bevægelses mænd og mere klassiske konservative dyder. Med det moderne gennembrud i 1870’erne blev det slagordet, at kunsten skulle sætte problemer under debat, men det var jo kun de radikale kunstnere, der mente, at det var rigtigt.”
Først i 1980’erne blev ”Banevogteren” for alvor anerkendt. Her begyndte litterært forankrede akademikere at nærlæse Rings værker med nye øjne, og den maleteknik, Ring tidligere var blevet kritiseret for, blev nu anskuet som et bevidst valg, der kunne tolkes socialhistorisk og politisk. Med ”Banevogteren” som det centrale værk.
”Det er det første landskabsmaleri, Ring laver, som afspejler et samfund på kanten. Og derfor bliver det et symbol på en ny måde at se malerier på,” siger Henry Nielsen.