Ved første øjekast er det egentlig bare to lige linjer, der krydser hinanden. Men det er så meget mere. For det var på et kors, Jesus blev henrettet langfredag for 2000 år siden. Derfor står korset helt centralt i kristendommen, ikke mindst i påskens fortælling, og derfor markeres korsfæstelsen i landets kirker nu på fredag. I dag er korset dog langtfra kun at finde i kirken – det er faktisk nærmest at finde overalt, når man først begynder at kigge efter det.
Og her taler vi altså ikke bare i studenterhuen, i det danske flag eller på pakken med plastre i køkkenskuffen. Næ, i en tid, hvor man ellers taler om, at kristendommen bliver mere og mere usynlig i samfundet, bliver korset ved med at dukke op i populærkulturen og om halsen og i ørerne på unge modebevidste danskere – og det endda i stigende grad, vurderer Astrid Krabbe Trolle, der er ph.d. i religionssociologi og ansat ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
”Vi har kors alle vegne, fordi det er en del af vores kultur. Men når den yngre generation tager korset til sig og bruger det i deres individuelle udtryksform, handler det også om, at de faktisk har mindre kendskab til kristendommen end den ældre. Derfor er kristendommen og korset mere eksotisk for dem, og det gør det interessant for dem at lege med korset som symbol,” siger hun.
Og eksemplerne på den frie leg med korset er der masser af i tiden: Den 28-årige amerikanske popstjerne Miley Cyrus kunne for nyligt ses skære grimasser i bar overkrop på forsiden af magasinet Rolling Stones med kors hængende i ørerne, og hvis vi bliver i musikverdenen har den danske sanger Mø de seneste måneder lagt flere billeder op på sin Instagram-profil, hvor hun bærer en halskæde med et kors i. Man støder som regel også på kors i DR’s ”Den store bagedyst”, når unge deltagere sæson efter sæson dyster om at kreere de flotteste kager med guldkors hængende rundt om halsen eller fra øreflipperne, ligesom storsælgende danske smykkedesignere som Maria Black og Pernille Corydon laver moderne armbånd og øreringe med kors i.
For få uger siden var der også et kors på scenen, da TV 2-programmet ”X Factor” løb over skærmen i bedste sendetid. Her optrådte en deltager i et af sangkonkurrencens liveshows nemlig med et kæmpestort lysende kors hængende bag sig, uden at der egentlig var en særlig grund til at bruge korset som symbol, andet end at det ”bare er en rigtig god visual ”, som dommeren og mentoren Martin Jensen formulerede det.
Men hvordan kan det være, at et flere tusind år gammelt torturredskab, som er blevet det stærkeste symbol på kristendommen, dukker op i populærkulturen gang på gang?
Det har religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet Morten Warmind en række bud på. Ét af dem handler om, at korset har løsrevet sig tilpas meget fra dets oprindelige historie til, at det i dag kan bruges i helt andre kontekster. Men inden han uddyber den pointe, er det værd lige at rejse 2000 år tilbage i tiden og se nærmere på, hvilken historie det så er, korset har løsrevet sig fra. Hæng på!
Som de fleste er klar over, så er det på et kors, Jesus langfredag bliver henrettet side om side med to røvere. Dengang var korset ikke et symbol på kristendommen eller noget som helst andet – det var i det romerske samfund ganske enkelt et henrettelsesredskab på linje med en elektrisk stol eller en galge, og så ovenikøbet et særligt modbydeligt et af slagsen.
”Meningen med korset er egentlig ikke, at man skal dø, men at man skal hænge der, indtil man dør. At Jesus dør på korset i løbet af fredagen, er på den måde et mirakel,” siger Morten Warmind.
”Man siger også, at hvis man knækker folks ben, når de hænger der, dør de hurtigere. Derfor er det også værd at bemærke, at de knækker de andres ben, men ikke benene på Jesus,” siger Morten Warmind og får hurtigt indskudt, at det senere bliver set i den kontekst, at Jesus opfattes som en fornyelse af det jødiske påskelam, hvis knogler heller ikke må brækkes.
Allerede kort efter Jesu død og opstandelse bliver korset blandt nogle kristne et symbol på deres tro – det viser blandt andet efterladenskaber fra vulkanbyen Pompeji, som blev dækket af lava i år 79. Men alligevel går der længe, ja, faktisk flere århundreder, før korset bliver det mest udbredte kristne symbol. For korset bliver stadig mest af alt set som et henrettelsesredskab, indtil en romersk kejsers særlige møde med tegnet ændrer på det.
”Romerne har svært ved at forstå den her religion, der hylder et henrettelsesinstrument, og det er formentlig også en af grundene til, at korset ikke er et symbol i den tidligste kristne kunst, men at de bruger fisken, ankeret og Fugl Føniks, som er motiver fra klassisk kunst,” fortæller Morten Warmind.
Men det ændrer sig altså, da den romerske kejser Konstantin den store (274-337) forinden slaget ved den milviske bro i 312 ser et kors på himlen og modtager budskabet ”Ved dette tegn skal du sejre”.
”Hvad der helt præcist er sket, og om han tolkede det religiøst til at starte med, eller om det først kom senere, ved vi ikke – det skændes man stadig om. Men at han har set en korslignende formation på himlen, er der næppe tvivl om. Og derfor bliver et labarum – som minder gevaldigt om et kors, og har linjer, der krydser hinanden, og de to første græske bogstaver i ordet Kristus – i eftertiden det symbol, Konstantin og den romerske hær bruger. Han har det tegnet som symbol på hjelmen, og det bliver sat op på en standart, og derfor bliver korset lige pludseligt meget synligt, selvom de kristne har brugt det som tegn længe inden Konstantin,” siger Morten Warmind.
Samtidig sikrer Konstantin, der også lader sig døbe i den kristne tro, inden sin død i 337, at korsfæstelsen ikke længere bruges som henrettelsesmetode, og det giver ifølge Morten Warmind plads til, at korset i løbet af 400-tallet kan udvikle sig til at blive et stærkt kristent symbol.
”Det her lidelsesinstrument bliver altså ikke et rigtigt kristent symbol, før det kommer så langt væk fra sin oprindelige sammenhæng, at det kan bruges i en ny. Men så stormer det til gengæld også frem, formentlig fordi det er så visuelt tiltrækkende, og fordi kristne har brugt det helt fra begyndelsen.”
Og efter denne lille historiske rejse er vi nu tilbage i nutiden, hvor det gamle torturredskab altså ikke bare er blevet symbol på kristendommen, men også hyppigt optræder i moden og populærkulturen. Og som lovet kommer her Morten Warminds bud på, hvordan det kan være. Det første handler om æstetik:
”Linjer, der krydser hinanden, tiltrækker ens opmærksomhed rent æstetisk. Derfor er det også noget, der kan bruges til at tiltrække opmærksomhed i fotografier og kunstværker, hvor det ingenting har med et kristent kors at gøre. Den samme tiltrækningskraft er på spil i korset, og derfor er det er ret effektivt symbol,” siger Morten Warmind, der mener, at det også kan være med til at forklare, hvorfor korset har ”overhalet” andre kristne symboler.
Men når man bruger et kors i et ”X Factor”-liveshow, eller på en hvilken som helst anden scene, er der også noget andet på spil, vurderer religionssociologen – dog med den lille indvending, at han faktisk ikke selv har set fjernsyn de seneste 10-15 år.
”Man vil gerne gøre brug af det forargelsesstof, der er i korset og få det til at ’gibbe’ lidt i folk, og på en scene kan gibbe-tingen være meget vigtig. Men når superstjerner har kors i ørerne eller om halsen, så handler det ikke om at få det til at gibbe i folk, men snarere om at vise, ’jeg kan godt være sådan her, men stadig i en eller anden forstand være kristen’.”
Meeeen. Man kan aldrig være helt sikker på, om den, der gør brug af korset, nu også er kristen, siger han:
”Man er jo næsten nødt til at spørge i hvert enkelt tilfælde, men hvis man har et kors på, vil jeg gætte på, at man er kristen i en eller anden forstand.”
Derfor mener han heller ikke – selvom betydningen af korset er blevet mere flydende, og at vi lever i en tid, hvor symboler generelt løsrives fra deres oprindelige sammenhænge – at korset i dag kan bruges, uden at det af enten afsender eller modtager kobles til kristendommen – i hvert fald ikke i Vesten.
Nogle af dem, der har erfaring med at gøre aktiv brug af korset i den vestlige verden uden at bruge det som et direkte kristent symbol, er den franske elektroniske duo Justice, der i 2007 udgav debutalbummet ”Cross” med et kors på coveret og sange som ”Genesis” og ”Let There Be Light” indeni. Siden det har korset i nogle segmenter nok i højere grad været et symbol på bandet Justice end på Jesu korsfæstelse.
Duoens ene halvdel, Xavier de Rosnay, lod sig i 2018 interviewe om brugen af korset til australske Stoney Roads:
”Da vi lavede albumcoveret, bemærkede vi, at bogstavet ’t’ var det midterste bogstav i ’Justice’, og at det kunne erstattes af et kors. Vi kunne rigtig godt lide logoer i heavy metal- og rock-stil, og vi ville gerne designe Justice-logoet i samme stil. Vi blev ved med at bruge det i alt vores grafiske design, og det forsvandt bare aldrig. Det er utroligt, når man tænker på det, fordi det jo tydeligvis ikke er vores logo. Det er Jesu Kristi logo. Det er lidt skørt, den måde vi er lykkedes med at tage det her universelle symbol og eje det til en vis grad,” siger han i interviewet, hvor han også udtaler:
”Vi er bestemt ikke knyttet til religion i den forstand, at vi prøver at være et kristent band eller noget. Alle er velkomne til vores shows, selvfølgelig! Men personligt, så mener jeg ikke, at et symbol kan blive adskilt fra religion, og det er okay.”
Hvor adskilt – eller ikke adskilt – korset er fra kristendommen og Jesu korsfæstelse i dag, har Astrid Krabbe Trolle også gjort sig overvejelser om.
”Hvis man som yngre person køber et klassisk kors til at hænge om halsen, ved man sådan set godt, at der er en kobling til Jesu korsfæstelse, men de fleste tillægger det nok ikke den store betydning. Men det er heller ikke en afvisning af kristendommen. De vil nok sige ’jeg er måske kristen, det er noget, som jeg prøver af’,” siger religionssociologen.
De unge i dag har nemlig ifølge hende ikke det samme behov for at markere afstand fra kristendommen og kirken, som nogle af de ældre generationer har haft. Og det kan også være med til at forklare, at unge mennesker i dag smykker sig selv med kors.
”De alleryngste voksne – dem, der er under 23 år – er markant mere religiøst åbne og interesserede end de generationer, der er midt i livet, og de er også glade for symboler. De har ikke samme opgør med kristendommen og kirken, som for eksempel de generationer, der tilhører 68’erne, har haft det. Men de unge har heller ikke det samme kendskab til den – de kender den faktisk mest fra populærkulturen, fra film og tv – og derfor bliver kristendommen for dem pludselig også interessant og eksotisk at eksperimentere med,” siger hun.
På den måde har sekulariseringen lidt paradoksalt været med til at gøre kristendommen og korset mere ”in” igen. Men vigtigt at bemærke i forhold til det regnestykke er, at korset, samtidig med at det for yngre generationer er et spændende symbol at lege med, også er et legitimt symbol at lege med, fordi kristendommen er en del af den vestlige og danske kultur, hvilket flere af tidens politikere jævnligt minder os om.
”Hvis man er ung, popstjerne eller gerne vil være lidt på kanten og eksperimentere, så er korset et legitimt symbol, når du bor i Danmark. Men man kan ikke bare få tatoveret en halvmåne eller en totempæl, medmindre man tilhører den tradition, som oprindeligt har brugt symbolerne. For selvom symboler kan betyde mange ting, og vi leger med dem i det senmoderne samfund, så er brugen af symboler samtidig skærmet på grund af tidens identitetspolitik, så man risikerer at møde kritik for tage andre kulturers symboler og bruge på egen krop,” siger Astrid Krabbe Trolle, der derfor peger på, at korset i den vestlige verden, selvom der også er nationale forskelle, er et perfekt symbol at være kreativ med i den forstand, at det både føles eksotisk for de unge, men samtidig er legitimt.
”Men tilhørsforholdet og betydningerne forsvinder ikke, bare fordi man leger med det. De vil stadig være der på et eller andet plan, selvom nogle nok vil mene, at betydningen bliver forfladiget, når folk bruger det uden at mene noget direkte kristent med det,” siger Astrid Krabbe Trolle, der peger på, at det også er den rene æstetik, der ligger i korset, som gør det attraktivt og har betydning for, at stjerner som Miley Cyrus har taget det til sig.
”Der er jo også en grund til, at det ikke er et krucifiks, folk render rundt med om halsen. Det har en historisk grund, fordi vores sans for æstetik er formet af den protestantiske tradition. Derfor ser mange danskere mennesket på korset som alt for kropsligt og makabert til at indgå som personlig udsmykning. Der kan man sige, at korset har en ’heldig’ æstetisk dimension, som også har haft betydning for, at det har overlevet og i dag indgår i så mange forskellige sammenhænge og også står stærkt i en mediebåret kultur,” siger Astrid Krabbe Trolle og tilføjer:
”Men på den måde er lidelsesdimensionen jo også forsvundet ud af det.”
Når korset optræder i alverdens sammenhænge i dag, er det altså ikke helt løsrevet fra forbindelsen til kristendommen, men det er nok i højere grad blevet løsrevet fra den konkrete lidelse, Jesus skulle gå igennem, da han hang på korset langfredag for 2000 år siden. Lidelsen er til gengæld stadig i den grad i fokus nu på fredag, hvor kristne og kirker i ind- og udland markerer Jesu korsfæstelse.
Og hvem ved – måske dukker der også et kors op på skærmen fredag aften, hvor det igen er tid til ”X factor”, eller på lørdag, når DR serverer ”Den store juniorbagedyst” med kagebagende deltagere, der er yngre end nogensinde før.