Fra kaos til kosmos

Kosmologien er en del af naturvidenskaben, som har særlig tæt forbindelse til filosofi og teologi. Spørgsmålene om universets opståen, form og indretning rejser ofte et næste spørgsmål: Er der en mening bag, hvem har skabt det? I »Fra Kaos til Kosmos« giver nu afdøde professor i videnskabshistorie, Olaf Pedersen og hans efterfølger, Helge Kragh, en omfattende fremstilling af opfattelserne af universets struktur og udvikling fra de ældste kulturer i Babylon og Egypten til den moderne kosmologis big bang-teori, og gennem hele fremstillingen har de de filosofiske og teologiske aspekter med. Fra myte til videnskab Den første afgørende omvæltning i kosmologien kom med overgangen fra babylonske og egyptiske mytologiske verdensbilleder til grækernes, som succesfuldt fjernede levende guder fra naturen og erstattede dem med tal og geometriske figurer. Hermed indførte de det, der siden hen skulle vise sig at være selve metoden til at trænge dybere ind i verdens indretning. Deres formulering af spørgsmålene satte dagsordenen til og med Kopernikus (1473-1543) - uanset at han satte Solen i midten, var også hans måde at tænke på og opdeling af stoffet direkte i forlængelse af oldtidens tradition fra Ptolemaios. I oldtidens og middelalderens verdensbillede var der én slags love på jorden, hvor ting bevæger sig naturligt i rette linjer, for eksempel en sten, der falder, og en anden slags love på himlen, hvor cirkelbevægelserne hersker. Ingen fysiker holder af, at der skal gælde forskellige love i forskellige områder, og med Johannes Kepler (1571-1630) og Isaac Newton (1642-1727) løses dette problem. Efter Newton er det nemlig den samme massetiltrækning, der får sten til at falde og planeter til at kredse. Verden vokser Indtil nu havde universet været lig med Solsystemet. Fiksstjernerne var blot et fladt tæppe bag den scene, planeterne kredsede på. Med bedre tekniske hjælpemidler, f.eks. kikkerter, voksede verdensrummet herefter, og med astronomen E.P. Hubbles observationer og teorier i 1930'erne endte forståelsen af stjernerne med at reducere vores Solsystem til en ganske lille prik i en af utallige galakser. Teknologiske fremskridt som kikkerter og radioantenner betyder meget for, hvordan vi forestiller os verden. Denne struktur forklares med big bang-teorien, der siden 1970'erne har været den alment accepterede teori, men som dog stadig modificeres, fordi universets alder og form ikke ligger endeligt fast. Blandt andet er det ikke afgjort med sikkerhed, om universet fortsat vil udvide sig eller gå i stå eller til sidst igen trække sig sammen i et punkt uden udstrækning. For at nå til denne teori var tre forskellige tilgange nødvendige. Albert Einsteins relativitetsteori gav en teoretisk-matematisk tilgang, kvantemekanikken sørgede for den fysisk-eksperimentelle, og de bedre instrumenter og flittige stjernekiggere en empirisk-observationel. Altså en teori for det helt store, en anden for det helt lille og teknologi til at kigge ud i rummet med. I samme takt, som naturvidenskabens forenede discipliner gav deres forklaring, fik teologiske forklaringer mindre vægt. I 1951 holdt pave Pius XII en tale, hvor han lod big bang være et bevis for Guds skabelse af verden, men mange - heriblandt G.. Lema"tre, der foruden fysiker også var katolsk præst - var skeptiske over for denne kobling. Problemet er naturligvis, at hvis en naturvidenskabelig teori skal bevise Guds eksistens eller handlinger, må den samme teori, hvis den viser sig at være forkert, kunne siges at modbevise Guds eksistens. Det er nok sikrest at sige, at den moderne kosmologis big bang og det, at verden kan opfattes med fornuften, tillader kristne at tro på en skabende Gud bag verden, er bogens konklusion på dette problem. Sætter høj standard »Fra Kaos til Kosmos« bygger på nogle undervisningsnoter, som utallige af Olaf Pedersens elever har haft stor glæde af. Efter hans død i 1997 påtog Helge Kragh sig at skrive dem sammen til en bog, der krævede færre forudsætninger i matematik, og som var ført op til den helt moderne kosmologi. Det var en afskrækkende opgave. Olaf Pedersens stil var eminent klar og samtidig smuk. Hans viden omfattede både naturvidenskab, kulturhistorie, filosofi og teologi, og det mærkede man på hver side. Det kan konkluderes, at Helge Kragh har formået at løfte opgaven. Der er kommet en helstøbt bog ud af det, som bevarer de oprindelige kvaliteter, samtidig med at den er ført helt op til kosmologiens aktuelle tilstand. Bogen sætter så høj en standard for sit emne, at den berettiger til stolthed over dansk videnskabshistories niveau. Olaf Pedersen og Helge Kragh: Fra Kaos til Kosmos. Verdensbilledets historie gennem 3000 år. 400 sider. 399 kr. Gyldendal.