Fra konflikt til samliv i Sydslesvig

Gedigen historieformidling om Sydslesvig af Lars H. Henningen

I den danske menighed, der omfatter en række områder i det centrale Sydslesvig, har en tradition udviklet sig med fælles dansk-tysk gudstjeneste i pinsen. Det gode gensidige forhold mellem grænselandets to nationaliteter afspejler sig i et par sigende detaljer i samme forbindelse: Ikke alene kan den danske præst tale tysk – den tyske præst har også lært sig lidt dansk. Og ved det tilhørende kaffebord bidrager danskerne med kager, og tyskerne med kaffe. Alwine Bracke, Hørup, fra den nævnte danske menighed fortæller om dette i et interview med Jens Nygaard fra Flensborg Avis. Interviewet er et af flere om den danske kirkes hverdag i grænselandet, som er bragt i bogen ”Dansk Kirke i Sydslesvig 1921-2021. Glimt fra forhistorie til nutid”, skrevet af dr.phil. Lars N. Henningsen, tidligere leder af Forskningsafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Anledningen til bogens udgivelse er 100-årsdagen i maj for den danske folkekirke i Sydslesvig. I Flensborg har der været danske gudstjenester siden 1588. Fra midten af 1800-tallet blev de inddraget i den nationale strid mellem dansk og tysk. I 1921 oprettedes en særlig dansk menighed, der efter 1945 bredte sig ud over hele Sydslesvig. Den danske kirke i Sydslesvig har i dag 22 præster, cirka 5500 medlemmer og 25 menigheder, egne kirker samt kirkesale i skoler og forsamlingshuse. ”Fra tolerance til samliv” lyder den dækkende titel på et afsnit i Henningsens særdeles grundige gennemgang af historien forud for den nutidige virkelighed, som den sidste del af overskriften hentyder til.

Langt er der fra det fælles dansk-tyske kaffebord til situationen tilbage i 1946, hvor den tyske biskop Wilhelm Halfmann beskyldte den danske kirke i Sydslesvig for at sammenblande religion og politik – og for, at den som sit egentlige mål havde, at landet skulle blive dansk. Det danske kirkefolk stod uforstående over for kritikken og mente, at man blot opfangede ”frie ønsker fra sydslesvigere af dansk rod, som nu vendte tilbage til deres oprindelige danskhed”. Et vigtigt skridt i retning af et hamonisk forhold til den tyske kirke var den tyske kirkelov fra 1969 med dens ord om ”samarbejde med den danske kirke”, hvilket betød, at den tidligere indblanding fra den tyske kirke ophørte. ”Danske præster kunne holde gudstjenester og udføre kirkelige handlinger frit efter den danske folkekirkes ritualer.” Udviklingen styrkedes yderligere i 1997 med ovedragelsen af Helligåndskirken i Flensborg til Dansk Kirke i Sydslesvig. Lars N. Henningsen betegner overdragelsen som et nyt kapitel i kirkehistorien. I en pressemeddelelse hedder det: ”I dag er grænselandets kirker gået fra at være ’mod hinanden’ til at leve ’med hinanden’ i gensidig respekt.”

Afsnittet ”Menigheder, præster og kirkeliv” afspejler en anden og for kirkerne negativ udvikling med de generelle samfundsændringer, der både blandt danskere og tyskere satte ind fra 1970’erne: ”Den selvfølgelige forbindelse mellem det folkelige og det kristelige, som levede, da Dansk Kirke i Sydslesvig udviklede sig efter 1945, var brudt sammen. Sekulariseringen eller afkristningen var tydelig.” I endnu højere grad end i Danmark er dette angiveligt situationen i Tyskland. Bogen er et stykke gedigen historieformidling. Med Lars N. Henningens tekst som det bærende fundament – og med interviewene som små fordringsløse rapporter fra den givne kirkelige mangfoldighed.J 4 stjerner Lars N. Henningsen: Dansk Kirke i Sydslesvig 1921-2021. Glimt fra forhistorie til nutid. 160 sider. Udgivet af Dansk Kirke i Sydslesvig og Historisk Samfund for Sønderjylland.