Rytmebrødre
To bogstavglade mænd. En skrivende, den anden rappende. Et usædvanligt møde. Godt det lykkedes. Benny Andersen kunne ikke ønske sig et mere værdigt og rytmisk-swingende testamente, der gør hans hverdagshyldende digte klar til en ny generation. De nåede kun denne ene omgang sammen. Men hvilken tur! Per Vers får vokalerne til at danse over beat, stok og sten som i et kosmisk casino. Ofte med jazzet schwung. Med sprød stemme kaster 88-årige Andersen sine ord op i luften, som kollegaen griber og twister, så man forstår ordene på en ny måde. Det er kunst!
Per Vers lovede digteren at gøre sig umage. Også albumboksen med en masse tekstmateriale er umanerligt flot. Tidligere musikanmelder på denne avis, Dan Turèll, ville godkende den 44-årige vovehals’ bedrift med fem sorte negle og et ug med kryds og slange for sin behandling af en af vores store kanoners oeuvre.
5 stjerner
Per Vers + Benny Andersen. Sidste omgang. Playground/Mixed Ape Music.
Tilbagelænet Key
Popsangeren Marie Key opsøgte jazzduoen Bremer/McCoy i deres studie i Nordvest-kvarteret i København. Og på sin vis passer de eminent sammen: Ingen af dem er maximalister; de behøver ikke at slå knuder på sig selv for at hylde det indadvendte. De trækker fra, fylder ikke på – taler hellere for lidt. I disse 10 sange mødes en blød bas, endnu blødere klaver og en rolig, tempereret stemme i en slags kammermusik, der fra første sang prøver at slukke for den digitale verdens opmærksomhedskrævende bippen: “Det er en underlig verden, der bare bliver ved / Så jeg melder mig ud og lukker det ned / Jeg vil bare standse tiden / For alting kører så hurtigt / Tror jeg holder ind til siden”.
De tre tilbagelænede minimalister kører meget i samme spor. Musikken gror naturligt og udgør et pænt, velment helle fra kaosset udenfor, og Key synger i “Stille måne” om at låne Månen, bare lidt. Man savner ikke trommer eller et større band. Men derimod flere overraskelser, fremmede dufte og galaktiske rejser. Den slags kommer først i de sidste tre sange.
3 stjerner
Marie Key/Bremer McCoy. Lys finale. Temper Records/Sony Music Denmark.
Under Texas-månen
Leon Bridges, som gik fra at være opvasker til berømthed, har på et tidligere album ytret sig om perfekt kærlighed. Nu deler han sin soulstemme på endnu en EP med Houston-trioen Khruangbin. Og er “Texas Moon” ikke perfekt, så ret livsbekræftende med hjemstavnssange om Solen og Månen, som de lyser i Dallas og omegn. Et sted anes gospelatmosfære, og i “Father Father” rumler ørkenbluesguitaren mellem ordene: “Look at the mess that I made/Just a man with unclean hands”.
Det lyder som ultralokale historier, fra en egn langt fra Rødovre. Men mulden og Månen er vel ikke så forskellig.
4 stjerner
Khruangbin & Leon Bridges. Texas Moon. Dead Oceans.
Storhjertede tyve
Det er ikke, fordi den storrøverske melankoli og bjerghytteatmosfære ikke er der. Adrianne Lenker og co. kommer bare med en anderledes sanselig og hjertevarm lyd på indiegruppen Big Thiefs 20 sange, optaget på fire lokationer, som er mere eksperimenterende – fra fløjtesolo til forskellige former for lo fi-æstetik. Men poesien er intakt, og alene med teksterne skiller Big Thief sig ud i indierocklandskabet. Som i den smukke “Certainty”, hvor det lyder: “My certainty is wild, weaving / For you I am a child, believing”.
Der er masser af budskaber rundt omkring i sangene. Og stemninger og lyde, man kan nyde og synke ned i. Er man ikke blevet ramt af det relativt nye band – Big Thief blev dannet i 2015 – er chancen der nu. Den langhårede titel bør ikke være en hindring.
5 stjerner
Big Thief. Dragon New Warm Mountain I Believe In You. 4AD.
Midt om natten
“Modern Love Stories” hedder sidste sang på Baltimore-duoen Beach Houses ottende album “Once Twice Melody”. Sangen er sidste stop på endnu en hypnotisk rejse fra det populære drømmepop-orkester, der på en forunderlig måde formår, igen og igen, at sælge os nye drømme, som måske, måske ikke, er gamle drømme, vi bare ikke kan huske at have drømt før. De virker som sange, man engang har hørt – i 1980’erne, eller klokken 03 om natten – som igen virker, fordi Beach House også er en tilstand, man kan træde ind i. Og man føler, de vil én noget godt med deres tusmørkescenerier.
Musikken er kommet i fire kapitler. Nu er værket helstøbt, som en serie sammenhængende fantasier. For fantasier, siger Victoria Legrand og Alex Scally, er den bedste måde at håndtere virkeligheden på.
5 stjerner
Beach House. Once Twice Melody. Bella Union.
