Københavns nye bro, Cirkelbroen, forbinder Christianshavns Kanal, så man nu for første gang kan skyde genvej langs havnen på Christianshavnssiden. Den består af fem cirkelformede platforme, hvoraf den midterste er betydeligt større end de øvrige, så der opnås et godt udblik til havnen.
Fem hvide master knejser højt over cirkelplatformene. De holdes fast af stag, nøjagtig som på et sejlskib. Broen har et rødmalet jernrækværk, der er elegant flettet, og håndlisterne er i hårdttræ. Det er en solid og gedigen stibro, som faciliterer cyklende og gående, men også et nyt byrum, som indbyder københavnere og turister til at slentre, danse, standse op, løbe, rulle, skate med videre på den.
Måske et nyt mødested i København? Christianshavns pendant til Dronning Louises Bro?
Dog savner broen i høj grad bænke, så opholdet vil være af kortere varighed. Broen bremser farten op for de 5000 cyklister, som hver dag kommer til at zigzagge hen over dens lyse brobelægning til og fra arbejde. Om aftenen sørger et diskret LED-lys for, at havnen stadig træder tydeligt frem. Denne enestående bro hviler på nogle elegant svungne sokler, som minder om kølen på et sejlskib.
Billedkunstneren Olafur Eliasson (født 1967) står bag Cirkelbroen, der har klare maritime referencer. Den refererer til dengang, da der lå masser af sejlskibe ved kajen i Christianshavns Kanal. Da måtte man ofte skrå hen over flere skibe for at komme i land.
Men i modsætning til for eksempel Storebæltsbroen, hvis tårnhøje pyloner holdes i spænd af nogle enorme kabler, så har stagene i Eliassons nye bro ingen anden funktion end at bære lamperne og få broen til at tage sig ud. Der skal også meget til for at sætte Nordeas (Henning Larsen Architects) store klodsede domiciler på plads. Broen må og skal hævde sig i de døde omgivelser.
Broens navn refererer også til det cirkelslag, som vi mange cyklende og gående kan opleve, når vi bevæger os rundt i Københavns Havn. Om føje tid bliver nemlig også den længe ventede Inderhavnsbroen indviet. Den vil forbinde Havnegade med Strandgade, som for nylig er blevet forbundet med Holmen med de to nye broer, Magasinbroen og Trangravsbroen. Når denne sidste bro står klar, er cirkelslaget fuldbragt.
Man har ventet længe på Cirkelbroen. Idéen opstod oprindelig i 2009, da billedkunstneren Erik Steffensen fik Københavns daværende overborgmester, Ritt Bjerregaard, med på at lade Olafur Eliasson bygge en bro, finansieret af Nordea-fonden.
Senere gik entreprenørfirmaet konkurs og efterfølgende flere underleverandører. Hertil kom en beboerklage, som lagde yderligere år til projektets realisering. Den mundede ud i en ny lokalplan, som blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i januar i år.
Denne artikels forfatter har fulgt byggeriet fra Den Sorte Diamant fra dag til dag. I marts i år ankom en kolossal flydekran fra Hamborg og monterede soklerne og cirkelplatformene, og hen over sommeren har mænd med hjelme arbejdet myreflittigt på at færdigbygge broen og installere dens komplicerede finmekanik. Nu står den der.
Havnerundfartens lave både og kajakfolket smutter let ind under den, mens sejlbåde må benytte dens svingmekanik, når de sejler ud i havnen fra Christianshavn. Brolauget Cirkelbroen, der tæller 40-50 sejlere, er blevet forsynet med elektroniske kort, som aktiverer broen, der svinger ud på 20 sekunder. Når det sker, blinker et rødt lys, en alarmklokke ringer, og bommene går ned, så der er ikke noget at tage fejl af. Imens må de lette trafikanter vente pænt, indtil broen er svinget tilbage. Broens åbning er 9 meter bred, mens selve broen måler 25 meter.
Broen ligger klart i forlængelse af tidligere passageværker af Olafur Eliasson. Man mindes ”Din blinde passager” på Arken i 2010: en 90 meter lang korridor med farvet lys og tåge. Samt ”Your Rainbow Panorama” på toppen af ARoS. En 150 meter lang, cirkelformet korridor med farvet glas.
Men begge disse værker eksisterer primært som interaktive kunstværker i deres egen ret - uden nogen specifik funktionalitet. Derimod indgår Cirkelbroen i det offentlige rum, i byrummet, som et højst funktionelt forbindelsesled, der forsyner København med ”the missing link” i kraft af dette på én gang festlige, gedigne og højst nyttige kunstværk.
kultur@k.dk