Fra tyrkisk bryllupsmusik over Shakespeare til kz-lejrene

En museumsfilm om krigsrædsler har været med til at forme journalist og forfatter Lea Korsgaard. Hendes bog ”Orgasmeland. Da den seksuelle revolution kom til Danmark” er nomineret som bedste historiske bog i 2014

Lea Korsgaards sidste store læseoplevelse var forfatteren Michael Lewis' "Flash boys"
Lea Korsgaards sidste store læseoplevelse var forfatteren Michael Lewis' "Flash boys".

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Det er Michael Lewis' ”Flash Boys”. Michael Lewis er en af mine yndlingsnonfictionsforfattere. Han kan skrive enhver historie, så man kommer til at interessere sig for den. ”Flash Boys” handler om Wall Street efter krisen og om aktiesalg, der gøres ved hjælp af ekstremt hurtige computere, der kan nå at forudse, hvad der sker på markedet. Det er et meget problematisk fænomen. Det er beskrevet ligeså spændende som i en roman. Man bliver både klogere og rystet.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Det har psykoterapeuten Susanne Birks bog ”Ud af junglen - ind i paradis”. Stilistisk og på det litterære plan er det ikke nogen god bog. Men den gjorde alligevel et kæmpe indtryk på mig. Susanne Birk skriver med udgangspunkt i sit eget liv om menneskets seksuelle udvikling, og hun beskriver sin egen rejse ind i sin egen seksuelle verden. I bogen beskriver hun, at hun som ung tog det radikale valg, at i de næste to år ville hun ikke gå i seng med nogen. Nu ville hun kun gøre det, hun havde lyst til, og det frisatte hende på et helt fundamentalt plan. For mig var det en dyb visdom på det tispunkt, at der jo findes den mulighed, at man kun gør det, man har lyst til, og at man ikke nødvendigvis skal ud i et seksuelt eventyr, selvom det er det, der forventes i situationen. Jeg har anbefalet bogen til alle mine venner, og jeg ved, at hos dem, der har læst den, har den også sat sig fast og fået stor betydning.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg kom desværre ikke i Det kongelige Teater og se ”Romeo og Julie”. Til gengæld tror jeg, at jeg må være det første menneske, der købte billetter til forestillingen, når den får repremiere til efteråret.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Da jeg var 23 år, besøgte jeg et museum med udstillinger om Frankrig under Anden Verdenskrig i Normandiet i Frankrig. På museet så jeg en film, som var et sammenklip af rædslerne fra mange forskellige krige, blandt andet fra Hiroshima og koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Det var simpelthen så voldsomt, og jeg kunne ikke lade være med at græde. Jeg tudede og tudede og tudede. Det var første gang, at kunsten var med til at åbne mine øjne for verdens ondskab. Det havde jeg selvfølgelig forstået rent intellektuelt før, men denne film satte sig helt vildt i kroppen. Jeg har haft en meget tryg barndom og er vokset op i et trygt hjørne af verden, og pludselig kunne jeg se, at verden kan være så grusom, at man ikke forstår det.

Hvem har du senest været til koncert med?

Jeg var på Roskilde Festival sidste år, hvor jeg blandt andet hørte en tyrkisk fløjtespiller. Han skulle være den mest populære bryllupsmusikant i Tyrkiet, og det var vist første gang, han var uden for Tyrkiet. Det var fabelagtigt, og publikum dansede løs. Roskilde Festival har nogle talentspejdere, som tager ud og opdager dygtige musikere rundtomkring i verden og inviterer dem til at spille på verdensmusikscenen. Det er nogle af de bedste øjeblikke på Roskilde Festival, når man dumper ind i et telt og hører noget musik, som man slet ikke kender.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

”Nej. Internettet har givet kulturlivet den gave, at du for eksempel som sækkepibeentusiast fra Esbjerg kan komme i kontakt med og lytte til verdens bedste sækkepibespillere. Du er ikke længere på samme måde afhængig af en talentspejder, der hører din musik, eller en forlægger, der vil udgive din bog. Du kan jo selv lægge en video på YouTube, og hvis talentet er stort nok, skal den nok komme ud.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Jeg hører næsten aldrig musik. Mange vil nok sige, at jeg har en temmelig dårlig musiksmag. Min yndlingsmusik er soundtracket til ”Dirty Dancing” (amerikansk film fra 1987, red.). Jeg elsker at danse til musik, men jeg er bare aldrig rigtig kommet med på den vogn, der hedder at købe musik og interessere sig for musik. Vi hørte ikke meget musik i mit barndomshjem. Måske er det derfor.