Fra udvikling til afvikling

HUSMANDSLIV:Etnologen Gunnar Solvang beskriver i ny bog en sønderjysk husmandskoloni fra begyndelsen omkring Første Verdenskrig til enden i begyndelsen af 1970'erne

De har sat deres præg på det danske kulturlandskab. Fra årene omkring Første Verdenskrig til begyndelsen af 1930'erne - og i Sønderjylland længere op i tiden - blev der udstykket jord til husmandsbrug i større og mindre kolonier. På tidligere herregårdsmarker og i mindre målestok på præstegårdsjordene blev der skabt nye landbrug og bygget nye ejendomme, ofte med et ensartet præg - i længer eller i vinkelform. Husmandskolonien ved Span-ager ved Køge blev i mange år et veritabelt udstillingsstykke - og rundt om i landet finder man disse områder, hvor man endnu kan spore det særegne bebyggelsesmønster. I Sønderjylland overtog den danske stat de 36 tidligere prøjsiske domænegårde, og de blev for de flestes vedkommende udparcelleret. Og fra sidst i 1940'erne lagde de sønderjyske præstegårde jord til nye brug. Her var udstykningspolitikken længst virksom, og de nye små brug satte mange steder deres præg på de lokale samfund. Rönhof og Rønhave Nordligst på Kær Halvø på Als lå domænegården Rønhave, der som Rönhof var prøjsisk domæne, og hvis jorder optog det meste af halvøens nordøstlige del. I 1925 blev Rønhave udstykket til 24 - senere 30 - husmandsbrug, og det er denne husmandskoloni, etnologen Gunnar Solvang - der selv er vokset op på et af disse små landbrug - nu har beskrevet fra den første begyndelse frem gennem dens »levetid« til den faktiske afvikling, der satte ind fra begyndelsen af 1970'erne, hvor en tredje generation af besidderne rykkede ind i de små vinkelejendomme i »Bedre Byggeskik«-stilen. Gunnar Solvang har tidligere i bogen »Husmandsliv« fra 1983 beskrevet historien frem til omkring 1980 - denne bogs resultater er nu i sammentrængt form føjet ind i den, han nu har udarbejdet. Det billede, han tegner, er en udvikling frem mod en stadig større differentiering. Den første generation af Rønhave-husmænd var som landbrugere en ensartet gruppe - lidt planteavl, lidt svinehold og så de seks malkekøer, som det egentlige grundlag for bedriften. Dertil bierhverv af forskellig art og omfang. Og sådan så husmandslandbruget ud over hele landet frem til begyndelsen af 1950'erne. I 1970'erne var en forskelligartet udvikling tydelig - der var pensionisterne, de af den nye og anden generation, der fortsatte det bredspektrede husmandsbrug og de andre, der havde specialiseret sig - og køerne var på vej ud. Arbejde uden for landbruget optog i stigende omfang både mandens og konens dag, og de første ejendomme var blevet købt af folk, der gerne ville »flytte på landet«. I 1998 var der reelt kun et »oprindeligt« husmandsbrug tilbage i Rønhave-kolonien, og det blev drevet som frilandsgartneri. Et andet havde overtaget det meste af de andres ejendommes jord og er - ikke så overraskende - baseret på et stort svinehold. Der er på hele Kær Halvø nord for omfartsvejen nord om Sønderborg i alt 13 aktive landbrug, og brugen af arealerne har ændret sig i takt med strukturudviklingen. Rønhavestederne er i stigende grad blevet erhvervet af tilflyttere, der ønsker lys og luft, en klat jord omkring huset, adgang til Alssund - og så ikke så langt fra Sønderborg, der vokser nordop og er blevet synlig i den nære horisont. Gunnar Solvang skildrer omhyggeligt og med mange præcise detaljer forandringerne gennem årene. Det handler naturligvis først og fremmest om arbejdsliv og produktion, men etnologen har også opmærksomheden hæftet på de sociale relationer og forandringerne i netværket. Gunnar Solvang hører - gudskelov - til de etnologer, der anvender de etnologiske metoder og ikke blot demonstrerer dem for at vise, at dem kan de! Man har fortsat en fællesgræsning på Arnkilsøre allernordligst, selv om det nu fortrinsvis er landmænd uden for den oprindelige udstykning, der er medejere. Nye tiders krav Overhovedet er de fælles aktiviteter - og det er ofte tilflytterne, der er de mest initiativrige - åbne for en større geografisk kreds end tidligere, hvor man både i kraft af antallet og de fælles vilkår var sig selv. Det fælles bebyggelsesmæssige præg blev længe bibeholdt, men nu har vor tids krav til større plads og mere komfort ændret de fleste ejendomme radikalt. Der er kønt ude i den ende af Kær Halvø - så vi oplever også områdets nye funktion som rekreativt areal. Gunnar Solvang afslutter den egentlige fremstilling af Rønhave-husmændenes historie med et tilbageblik over 400 års udvikling af kulturlandskabet på Kær Halvø - interessant nok, men måske lidt påklistret i denne sammenhæng. Her begynder forfatteren - lidt umotiveret - at snakke om bevaring af kulturmiljøer. Det er et kapitel af dansk historie, Gunnar Solvang har beskrevet både med indlevelse og omhu. Han har været vejen rundt i arkiverne, men har også med godt udbytte fået interviewet nuværende og tidligere Rønhave-beboere. Han skjuler ikke vanskelighederne - bl.a. i de første år - men hans fremstilling er båret af en loyalitet over for de par generationer af husmænd, der stræbte efter at opbygge »lykkelige, selvstændige hjem« på grundlag af en livsform, hvor bolig og arbejde var nært forbundet. Har Gunnar Solvang fået sliddet, det næsten umenneskeligt hårde arbejde for både mand og kone på de små brug frem? Han har i hvert fald overvejende tegnet et par generationer af Rønhave-beboere, der alt i alt har været tilfredse med de vilkår, der blev budt dem. I dette lille format får vi en væsentlig side af dansk landbrugs historie - og landbosamfundets - historie i 1900-tallet belyst. Også Rønhave-koloniens udvikling gennem de godt 75 år afspejler, hvordan landbrugsproduktionen tidligere var det selvfølgelige, hvorom så godt som alt andet måtte rette sig ind. Det var også i mange årtier som en selvfølge arbejdet, der overskyggede alt andet. Nu må udnyttelsen af naturressourcerne ske under hensyntagen til andre hensyn end landbrugets umiddelbare produktionshensyn, fritidens med dens krav til udfoldelse præger en lokalitet som Rønhave. Selve den urbane livsform har afløst den tidligere landbrugertilværelse, hvor målet var at være selvberoende - økonomisk, socialt og kulturelt. Gunnar Solvang: Husmandsliv under Afvikling. 412 sider. 278 kr. + porto. Landbohistorisk Selskab og Historisk Samfund for Als og Sundeved.