Det er snart 200 år siden, den blot 21-årige engelske forfatter Mary Shelley udgav sin roman Frankenstein. Alligevel er historien om den ambitiøse videnskabsmand Victor Frankenstein, der er besat af tanken om selve livets gåde, og for hvem det lykkes at skænke liv til livløst stof, som han siger i romanen, særdeles aktuel i Danmark lige nu.
LÆS OGSÅ: Aarhus Teater sikrer historisk overskud
I aften har Aarhus Teater premiere på forestillingen Frankenstein, der bygger på britiske Nick Dears dramatiske version, der havde urpremiere på The National Theatre i London sidste år. I begyndelsen af det nye år følger Det Kongelige Teater i København trop med Frankenstein genskabt, der er en musikalsk udgave af historien om videnskabsmanden, der vil forsøge at trodse naturens orden.
Og senere i januar 2013 er der dansk premiere på den animerede Disney-film Frankenweenie, der fortæller om en dreng, der vækker sin døde hund til live med de samme metoder, som Frankenstein brugte til at skabe sit monster.
Myten om Frankensteins monster er evig aktuel, fordi den er fuld af filosofiske spørgsmål om menneskelig forfængelighed, siger Mathias Clasen.
Han er videnskabelig assistent på Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet og har for nylig udgivet bogen Monstre.
I romanen fra 1818 samler Frankenstein ligdele sammen fra kapeller og kirkegårde og syr dem sammen til et grotesk udseende væsen, som det lykkes ham at vække til live. Mens Frankenstein sover, drager monstret ud på egen hånd og møder overalt rædsel og foragt.
Han ønsker ikke andet, end hvad de fleste mennesker ønsker sig, nemlig venner og en mage. Hans længsel efter kærlighed får ham til at begå brutale handlinger, og han bliver derfor et symbol på det tragiske i at være et monster, som i virkeligheden ikke er et monster.
Det er interessant, når noget set monstrøst ud, men ikke er det. Fordi monstret ser væmmeligt ud, er det ikke ensbetydende med, at han også er væmmelig indeni. Vi er vant til fra eventyrene, at de, der er smukke udenpå, også er det indeni, og de, der er grimme og ubehagelige at se på, også er sådan indeni. Men Frankensteins monster viser os, at det ikke behøver at være sådan, og det er hele det paradoks, at vi både frastødes og tiltrækkes, der har gjort Frankenstein levedygtig i nu snart 200 år, mener Mathias Clasen.
Frankenstein instrueres på Aarhus Teater af Lars Romann Engel. Han siger blandt andet om forestillingen, at den stiller spørgsmål ved, hvem der er de egentlige monstre, og hvem der er de menneskelige? Er det de udstødte eller dem, der udstøder?
Stykket handler i høj grad om kærlighed. Om evnen, eller manglen på samme, til at elske. Vi går jo rundt og siger, at kærligheden er det største af alt, men evner vi alle at elske? Og hvilken kærlighed kan samfundet og flertallet rumme og acceptere? Det er et vigtigt tema i stykket.
Forfatteren Mary Shelley var selv udstødt af borgerskabet, fordi hun valgte en kærlighed og en omgangskreds, der blev anset som skandaløs. Det fik store konsekvenser for hendes liv, og hun levede i lange perioder i eksil, fordi hun var bandlyst i London.
Frankenstein er gennem årene først og fremmest blevet vist i mange filmudgaver, men historien har i høj grad også teaterpotentiale i sig, mener Mathias Clasen.
Monstret er jo så visuelt iøjnefaldende og samtidig så menneskeligt, at vi alle sammen kan genkende hans bekymringer. Jeg forestiller mig, at en teateropsætning bliver mindre actionpræget og mere eksistentialistisk end filmudgaverne, siger han.
Frankenstein spiller på Aarhus Teater frem til 22. december. Frankenstein genskabt på Det Kongelige Teater har premiere 12. januar og spiller frem til 4. april 2013. Filmen Frankenweenie får dansk premiere i biografer over hele landet 17. januar 2013.