Prøv avisen

Fransk film er på lærredet under EU-forhandlinger

En kommende frihandelsaftale mellem EU og USA ses som udfordring af Frankrigs identitet og position i verden

Der er lagt op til et af de helt store slagsmål om national identitet og moderne amerikansk massekulturs trussel mod fransk selvforståelse, når handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og hendes EU-kolleger fredag morgen sætter sig til forhandlingsbordet i Luxembourg.

Mødets vigtigste punkt er forsøget på at enes om de 27 EU-landes fælles holdning til, hvad EU-Kommissionen skal og må, hvis man i næste måned tager hul på de konkrete forhandlinger med USA om det, der en dag skal blive til verdens største frihandelsaftale.

Men før EU og USA kan gå i gang med detailforhandlinger om, hvordan de gensidigt kan fjerne toldbarrierer og lave fælles standarder for alt fra snore i børnetøj over genmodificerede majs til godkendelse af ny medicin, vil Frankrig have en garanti.

Franskmændene står ifølge diplomater i Bruxelles reelt ret alene med et hårdt krav om, at hele den audiovisuelle sektor - altså film, video, musik og spil - slet ikke må indgå i forhandlingerne.

François Hollande har flere gange kastet hele sin præsidentielle vægt ind i sagen. Og torsdag gjorde premierminister Jean-Marc Ayrault det klart, at det er så "afgørende en sag", at Frankrig er klar til at blokere for at give EU-Kommissionen et forhandlingsmandat.

I Bruxelles har både kommissionen, det irske EU-formandskab og diplomater fra flere andre lande argumenteret for en løsning, der beskytter fransk kultur, uden at EU helt firkantet siger, at man slet ikke vil tale om AV-sektoren.

- Hvis vi tager noget helt af bordet, har modparten jo nok også noget, de vil have fjernet, forklarer en EU-embedsmand.

Kompromisforslaget på fredagens rådsmøde går ud på, at alt som udgangspunkt skal være til forhandling. Men at man inden for det kulturelle område definerer tre "røde linjer", som kommissionens forhandlere alligevel ikke må give køb på.

De røde linjer handler om at beskytte både eksisterende og fremtidige skatter, kvoter og støtteordninger, som for eksempel den danske filmstøtte, der har til hensigt at fremme europæiske værker og garantere den kulturelle bredde.

Der er også åbnet for, at "EU og medlemslandene bevarer muligheden for at tilpasse deres lovgivning til det digitale miljø". Ifølge flertallet skulle det give masser af plads til også at sikre, at der for eksempel er andet end engelsksprogede film på Netflix og YouTube.

Ifølge en EU-diplomat, der har været med til at forberede mødet, er det tvivlsomt, om Frankrig kan opgive sit krav om en helt generel undtagelse.

- Det er blevet et symbol på, om Frankrig stadig er i stand til at spille den rolle i verden, som Frankrig mener, de skal spille, siger diplomaten.