Fransk litteraturs superstjerne er tilbage med en ny personlig beretning om klasse, identitet og fremmedgørelse

I “Forvandlingens metode” fortsætter franske Édouard Louis undersøgelsen af sin egen radikale klasserejse

Med “Forvandlingens metode”, der torsdag blev udgivet i en velklingende dansk oversættelse, går Louis helt tæt på den rejse, mange af hans læsere allerede er bekendt med: Drengen der vokser op i en fattig by i Nordfrankrig, hvor racisme og homofobi hersker, hvor fjernsynet kører i døgndrift og bøger er noget, man belemres med i skolen.
Med “Forvandlingens metode”, der torsdag blev udgivet i en velklingende dansk oversættelse, går Louis helt tæt på den rejse, mange af hans læsere allerede er bekendt med: Drengen der vokser op i en fattig by i Nordfrankrig, hvor racisme og homofobi hersker, hvor fjernsynet kører i døgndrift og bøger er noget, man belemres med i skolen. . Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvad er der egentlig tilbage, når et menneske har sat al energi og al tankevirksomhed ind på at blive en anden?

Det er et af de spørgsmål, der rejser sig under læsningen af “Forvandlingens metode”, hvor franske Édouard Louis beskriver den klasserejse, han også har berørt i forfatterskabets øvrige udgivelser. Fra debuten og det globale gennembrud “Færdig med Eddy Bellegueule” over “Voldens historie” og “Hvem slog min far ihjel” til “En kvindes forvandling”.

Men med “Forvandlingens metode”, der nu foreligger på velklingende dansk, går Louis helt tæt på den rejse, mange af hans læsere allerede er bekendt med: Drengen der vokser op i en fattig by i Nordfrankrig, hvor racisme og homofobi hersker, hvor fjernsynet kører i døgndrift og bøger er noget, man belemres med i skolen. Hvor der er udsigt til hårdt fysisk arbejde, druk og, ja, udsigtsløshed. Her føler han ikke, at han hører til, og mærker allerede som fireårig sin spirende homoseksualitet. Han må væk, han må løfte sig ud af underklassen og op i de højere luftlag, tænker han som ung mand, op i de dannede og velhavende lag, hvor han kan blive lykkelig. Hvor han omsider kan blive fri.

Det er hovedhistorien i den autofiktive “Forvandlingens metode”, hvor den første redningskrans er Elena, som han møder i skolen. Hun er fra en velstillet og kultiveret familie og inviterer ham ikke bare indenfor i hjemmet, men også i kulturen, og det gør moderen også. Her lyttes der til klassisk musik, her læses romaner, og man går regelmæssigt i teatret. Han suger det hele til sig – måden man holder bestikket på under middagen, hvordan man ler, hvordan man taler om kunst – og da moderen spørger, om hun ikke må kalde ham Édouard i stedet for det proletariske Eddy, så skifter han navn. 

Midler til målet

Navneskiftet er blot ét udtryk for hans radikale vilje til forandring, og da han som en anden parasit har tappet Elena for viden og væren, må han videre, og i den nærliggende provinsby får han arbejde på et teater. Han kommer endnu tættere på den etablerede kunst og hjemme i den lille lejlighed, som lønnen lige kan betale, læser han alt, hvad Didier Eribon – en filosof han har mødt til et foredrag – anbefaler ham.

Édouard er ved at ruste sig til rejsen til Paris, hvor drømmen om et andet liv for alvor skal udleves. Han søger med opkomlingens intensitet ind på eliteskolen École normale supérieure, og da han bliver optaget, tænker han som ved så mange andre skridt på vejen: “Nu er jeg reddet.” Hvorefter han atter føler sig uforløst. Og atter forsøger at fuldende det, der både er en klasserejse og en forvandling. Ikke mindst fysisk. Han får rykket sin hårgrænse og ordnet sine hullede tænder. Smilet er nemlig også et udtryk for klasse, forstår han, men har ingen penge til at betale tandlægen. Så han har sex med mænd for at klare regningerne. Og alt og alle er på den måde midler til at nå målet.

En Glenn Bechsk hjemløshed

Selv mener Édouard, at han beder andre om hjælp – Elena, hendes mor, Eribon – og ikke at han udnytter dem. Der er en stimulerende tvivl her: Skal man som læser tro ham eller faderen, der et sted i bogen mener, at han manipulerer for at nå sine mål?

Tvivlen gælder også de bøger, Édouard begynder at få udgivet, og som læserne kender. Er de “våben”, som han formulerer det et sted, til andre klasserejsende, eller blot midler til selv at nå frem til de fine kredse i Paris?

Det er interessant, ligesom det er interessant at tænke over, hvorvidt bogens greb – overvejende henvendt til faderen, men med pludselige skift i fortællerposition, metalitterære kommentarer og fiktive afsnit som “Tænkt samtale foran et spejl” – kommer af kunstnerisk nødvendighed eller også er til for at imponere parnasset.

Den form for tvivl er der måske ikke i danske Glenn Bechs meget omtalte “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”. Men mange træk går igen: homoseksualiteten, mobberiet, følelsen af fremmedhed i først underklassen og siden i den kreative klasse, en slags eksistentiel hjemløshed, og en refleksion over, hvem man er, når man synes at være nået frem. Når man endelig har løftet sig op og væk. Og må erkende, at det heller ikke er lykken.

Viljen til forvandling 

Louis oplever i slutningen af “Forvandlingens metode”, efter at være blevet forfatterstjerne og del af alt det, han drømte om, en irrationel længsel efter sin lortede barndom. Som vel er en længsel efter rødder. Men han peger også på årsagen til sin voldsomme vilje til forvandling i den her linje: “Filosoffen Eve Kosofsky Sedgwick nævner et sted den uudtømmelige transformative energi, der kan opstå hos det ydmygede barn.”

Det giver mening. Drillerierne og homo-chikanen som dreng. Den stålsatte vilje til at forsvinde derfra og siden “tage revanche”. Vise dem sin succes. Men med store omkostninger. Følelsen af rodløshed. Af altid at spille skuespil. At være forandret til ukendelighed. Og selvom “Forvandlingens metode” ikke har helt samme styrke som sine forgængere, selvom den overforklarer følelser og situationer, så er den en oplevelse. Som den dannede læser kan blive klogere af. Og nye klasserejsende kan spejle sig i.

Édouard Louis: Forvandlingens metode. Oversat af François-Eric Grodin. 304 sider. 280 kroner. Gyldendal.