”Der findes intet mærkeligt af natur eller kunst på jordens eller i havets vide kredse, som jo ikke, uden at man behøver at gå så langt, findes i disse sale, verdens vidundere i kort begreb.”
Således lyder en latinsk inskription fra 1680, der beskriver Det Kongelige Kunstkammer i København.
Besøgende i Frederik den Tredjes kunstkammer har nemlig kunnet se alskens rariteter og kuriosa: udstoppede krokodiller og leguaner, konkylier, antikke genstande fra Middelhavslandene og fra den nordiske oldtid, kostbare kunstskatte af guld og elfenben, våben fra alverdens lande, mekaniske opfindelser, portrætter af konger og fyrster samt en stor samling mønter og medaljer og genstande af kirkelig herkomst.
Selv digteren H.C. Andersen lod sin fantasi drage af dette forunderlige sted, og hans eventyr om ”Prinsessen paa Ærten” endte: ”og Ærten kom paa Konstkamret, hvor den endnu er at see, dersom Ingen har taget den”.
Nationalmuseet ligger fortsat inde med talrige genstande fra disse kongelige samlinger, og på fredag åbner den nye faste udstilling ”Kongens Kunstkammer”, hvor man kan gå på opdagelse i et udvalg af sære, sjove og smukke genstande.
”I 1600-tallet blev det mode i de europæiske fyrstehuse at skilte med sit vid, sin rigdom og sans for videnskab, kunst og kultur med et kongeligt kunstkammer på eller i tilknytning til slottet. Derfor etablerede den daværende konge, Frederik den Tredje, et kunstkammer på Københavns Slot (forgængeren til Christiansborg, red.) omkring 1650. Hertil indsamlede han unikke genstande fra hele verden, som han kunne fremvise for sine kongelige og ærede gæster,” siger museumsinspektør Vivian Etting, der er en af fagfolkene bag udstillingen.
Frederik den Tredjes kunstkammer knopskød med tiden, og hans efterfølgere indsamlede også kuriosa og skatte.
”Kunstkamrene er nok mest at betegne som en slags multimuseer, hvor kongens gæster kunne beskue både naturvidenskab, kunst og historie på en gang. Genstandene var dog opstillet tematisk, så det var ikke bare en pærevælling af genstande imellem hinanden,” fortæller Vivian Etting.
Det ældste inventarium fra samlingen på Københavns Slot blev trykt i 1696 og nævner gemakker med henholdsvis: naturalier, kunstgenstande og malerier, antikviteter og våben, videnskabelige instrumenter og ure, etnografika, mønter og medaljer. I kunstkammeret opbevarede man også rigets klenodier som dagmarkorset og naturligvis de berømte guldhorn, der jo led den tort at blive stjålet og smeltet om.
”Kongens Kunstkammer var skabt for at imponere, og med vores udstilling forsøger vi at genskabe den samme ’wow-følelse’ hos de besøgende. Rummets vægge er malet mørkeblå og fyldt med spejle for at skabe en dunkel mystik med spejlinger af det sete. Den oprindelige tanke med disse kunstkamre var også at gå på opdagelse i det mystiske og ukendte, og vi gik faktisk selv på opdagelse nede i magasinerne og samlingen af bevarede kunstkammerskatte. Det gav også os flere ’wow-oplevelser’, for en del af de genstande har ikke været udstillet siden kunstkammerets nedlæggelse i 1825,” siger Vivian Etting.
Blandt de velkendte genstande hører de såkaldte Absalonske Sager, deriblandt to lårben og et kranie (selvom Absalon fortsat ligger intakt i sin kiste i Sorø) og verdens ældste zarportræt af Ivan den Grusomme fra 1500-tallet, der vækker misundelse i Moskva.
En kopi af en Longius’ lanse er også udstillet. Den er opkaldt efter den romerske soldat Longius, der stak sin lanse i siden på Kristus på korset for at tjekke, om han var død. Lansen blev siden tillagt magiske egenskaber efter at have berørt Kristi blod og kunne bringe held i krig. Både i Vatikanet og Wien hævder man at besidde den originale lanse, som tilhørte den tyske kejsers rigs- klenodier. Kunstkammeret i København fik en kopi af lansen fra Wien for at kunne fortælle den utrolige historie.
Midt i det nye kunstkammerrum på Nationalmuseet står en stor siddepuf, hvorfra man kan lytte til den slags historier om de udstillede genstande i fremlagte høretelefoner.
Det oprindelige Kongelige Kunstkammer blev opløst i 1825, og samlingen fordelt på en række nyoprettede specialmuseer: Nationalmuseet, Rosenborg Slot, Statens Museum for Kunst, Frederiksborgmuseet og Zoologisk Museum. Herved opgav man renæssancens idé om et multimuseum til fordel for en mere moderne verdensanskuelse opdelt i forskellige videnskaber. Samtidig blev museerne tilgængelige for alle og ikke kun forbeholdt fyrster og kongelige.
Så med det nye kunstkammerrum på Nationalmuseet er der genskabt en lille tidslomme og et stykke museums- mystik fra de enevældige kongers tid.