Fremgang i antallet af højskoler efter årtiers nedgang

I 1994 var der 107 folkehøjskoler i Danmark. I 2016 var det antal næsten halveret, men i løbet af de seneste par år har der været fremgang igen. Eksperter peger på lempelse af love og ungdommens trang til fællesskab som mulige forklaringer

Krabbesholm Højskole ved Skive, der blev oprettet i 1885, er en af landets ældste højskoler.
Krabbesholm Højskole ved Skive, der blev oprettet i 1885, er en af landets ældste højskoler. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix.

Hvis man kigger på antallet af højskoler i Danmark, så var midthalvfemserne storhedstiden. I 1994 var der 107 forskellige danske folkehøjskoler, hvilket er det højeste antal i den periode, Højskolernes Forening har ført statistik. Men på grund af en blanding af mindre ungdomsårgange, et stop for muligheden for at tage dagpenge med sig på højskole og den såkaldte Tvindlov raslede antallet ned i de efterfølgende årtier.

I 2016 var antallet af danske højskoler nede på 67, hvilket er det laveste antal der er opført i statistikken, som strækker sig fra 1970 til 2020. Men i løbet af de seneste par år er den udvikling vendt, og den 1. januar i år fandtes der 76 registrerede danske højskoler.

Samtidig er antallet af højskoleelever også steget i løbet af de seneste år.

Ifølge Andreas Harbsmeier, der er udviklingschef i Folkehøjskolernes Forening, er grundene mange, men han fremhæver primært tre årsager til, at udviklingen er vendt, både hvad angår antal af højskoler og elever: markedsføring af højskolerne, demografi og, måske, en søgen mod fællesskabet blandt unge.

“Højskolerne blevet bedre til at gøre opmærksom på sig selv og det særlige, de kan, og det betyder, alt andet lige, at man kan få flere elever på højskolerne. Dernæst er ungdomsårgangene blevet større, og det betyder også flere elever,” siger han.

Den sidste årsag er sværere at føre bevis for, men det er Folkehøjskolernes Forenings oplevelse, at mange unge også vælger fællesskaber som højskoler til efter mange års fokus på individualitet.

“Der har i en årrække været en tendens til en præstationskultur, hvor det handler om den enkeltes muligheder, og stigende samfundskrav til den enkeltes uddannelses- og karriereforløb. Opsvinget i antallet af højskoleelever kan også forstås som en modreaktion på dette. Altså at unge søger at skabe deres liv i fællesskaber som for eksempel højskoler i stedet for at stå alene med dem,” siger Andreas Harbsmeier.

Han peger på, at der næsten altid har været højskoler, der lukker og åbner, og at det også har været tilfældet i de seneste år.

“Forskellen er så, at der er flere, der åbner, end der lukker nu. Altså er grundlaget for at starte højskoler op blevet bedre, kan vi konstatere,” siger Andreas Harbsmeier.

Samtidig peger han på, at miljøet for at etablere en ny højskole grundlæggende er blevet bedre. Både på grund af det stadigt stigende antal elever, men også som resultat af lempelser af lovgivningen.

Tvindloven 

I kølvandet på Tvindsagen i 1990'erne vedtog Folketinget en lov, som gjorde det mere besværligt at starte høj- og efterskoler på grund af det misbrug af offentlige midler, som den såkaldte Tvindbevægelse mentes at stå bag.

Samtidig blev der i 1990'erne også fjernet muligheden for at arbejdsløse og flygtninge kunne tage på højskole. mens de modtog offentlige ydelser. Og det resulterede i et mindre elevkorpus.

Men i begyndelsen af 2010'erne blev tvindlovskravene lempede, og det åbnede vejen for etableringen af nye højskoler.

“Et konkret eksempel på en lempelse, der gør det enklere at etablere en højskole, kan være kravet om, at højskolen selv skal eje sine bygninger. Nu, efter lempelsen, har man mulighed for at leje dem i de første 10 år af højskolens liv. Og sammen med den store tilstrømningen af elever, så resulterer det i et mere gunstigt marked for nye højskoler. Det er lettere at oprette dem end før, og det vurderes måske også at være mindre risikabelt, fordi der er et stort antal elever,” siger Andreas Harbsmeier.

Det er dog stadig en udfordring at skabe nye og levedygtige højskoler. En del må dreje nøglen om efter en kort årrække, som for eksempel Designhøjskolen Højer eller Jyderup Højskole har måttet gøre.

Ifølge Jørgen Carlsen, som er tidligere forstander for Testrup Højskole og har været medredaktør på Højskolesangbogen, skyldes det blandt andet, at mange højskoler får deres tilstrømning af elever ved hjælp af anbefalinger fra tidligere elever.

”En højskole lever især på sit renommé. Højskoleelever er grundlæggende meget konservative, i den forstand, at hvis de har været på en højskole, så vil de ofte mene, at det er den allerbedste højskole, og det vil være den, de anbefaler til andre,” siger han.

Derfor har selv højskoler som Roskilde Festival Højskole haft nogle svære år i begyndelsen af dets liv, mener Jørgen Carlsen.

“Man har simpelthen ikke haft et elevkorpus at trække på. Og det betyder, at man skal bruge rigtig mange penge på at lave reklame for sig selv, og de penge er nok bedre brugt på at lave en bedre højskole, så man kan kultivere et bedre omdømme. Men det er jo hønen eller ægget i det tilfælde,” siger Jørgen Carlsen.

Men det er altså lykkedes en række højskoler at balancere de forskellige forhold inden for de seneste par år, og derfor har der været fremgang i antallet.

“Det er vigtigt at understrege, at mange af de nye højskoler laver godt højskolearbejde, de er simpelthen bare udfordrede, hvis man sammenligner dem med ældre højskoler, som har et stærkt omdømme og solide rødder, som gør det nemmere for dem at rekruttere elever,” siger Jørgen Carlsen.