Prøv avisen

Fremtiden skal på museum

Jais Nielsen er et verdensnavn som keramiker, men han er efterhånden gået i glemmebogen som maler. Det vil Bornholms Kunstmuseum ændre på med den nye udstilling, der vises til den 3. januar. Her ses værket "Uden titel". -- Foto: Bornholms Kunstmuseum.

Ny udstilling på Bornholms Kunstmuseum er på samme tid et amerikansk forskningsprojekt og en særudstilling, der genrejser Jais Nielsen som stor parisermaler

Et kunstmuseum er ikke længere et sted, hvor man nøjes med at hænge malerier op på væggene med små papskilte, så man kan læse, hvad værket og kunstneren hedder. De digitale medier har for længst fundet vej til museerne, og videoinstallationer og infostandere var kun begyndelsen.

Det illustrerer særudstillingen "Speed Limits" på Bornholms Kunstmuseum til fulde. For her nøjes museet ikke kun med at lade museumsgæsterne hente inspiration på de store opsatte computerskærme. Nej, hele museet er lagt ind i en tro 3D-model, som man selv kan navigere rundt i på de store fladskærme ved hjælp af de opsatte tastaturer. På den måde kan man selv lege kurator og tage kunstværkerne ned fra de virtuelle vægge og sætte nogle andre op, hvis det er det, man har lyst til, ligesom man kan kommentere udstillingen på åbne blogs, som andre kan skrive videre på. Programmørerne har endda sørget for computerspil, så man også kan fornøje sig med at ræse gennem de virtuelle museumsgange, der er fyldt med værker af billedkunstneren og keramikeren Jais Nielsen (1885-1961) – præcis som i det rigtige museum.

Valget af bornholmermaleren Jais Nielsen som udstillingens omdrejningspunkt er ikke tilfældigt. For udstillingen markerer samtidig 100-året for futurismen. Og Jais Nielsen, der var en af den bornholmske mester Kristian Zahrtmanns elever, blev en af futurismens malere i Paris. For i perioden 1911-14 blev han en del af et fransk, internationalt kunstnermiljø, der dyrkede bevægelsens og fartens skønhed. Det var dog kubismen, der gav den blivende inspiration. Men udstillingen viser hele hans produktion af keramik og billeder fra de tidligste Zahrtmann-inspirerede værker over de fantastiske kubistiske og futuristiske billeder fra Parisertiden omkring 1911–1915 til de sene religiøse udsmykninger og bornholmske landskaber. Og museumsdirektør Lars Kærulf Møller fra Bornholms Kunstmuseum mener, at det netop er hans alsidighed, der har hæmmet kendskabet til ham.

– Jais Nielsen er stadig et verdensnavn som keramiker. Men han er efterhånden gået i glemmebogen som maler. Og jeg tror, at hovedgrunden til, at han er kommet til at stå i skyggen af de andre modernistiske malere, er, at han ikke blev i kubismen, men blev ved med at eksperimentere med former og materialer i stedet for at forfine det samme motiv. Oluf Høsts Bognemarks-billeder var for eksempel med til at slå hans navn fast, fordi han forfulgte det samme motiv hele livet. Men Jais Nielsen blev ved med at eksperimentere og arbejdede også i glas og keramik, og mange af hans billeder er heller ikke så letaflæselige som Rudes og Weies. Men dybden i hans billeder er mindst lige så stor, bedyrer Lars Kærulf Møller.

Som moden maler begyndte Jais Nielsen også at arbejde med religiøse motiver. For han kom ved en tilfældighed til at udsmykke Vejle Kirke, og de bibelske motiver vakte noget i ham, fortæller Lars Kærulf Møller.

– Jais Nielsens værker er fulde af historier, og her kunne han hente meget i de bibelske fortællinger. Han var også vokset op med en bibelstærk mor i Henning, og hver gang han blev i tvivl om noget omkring bibelhistorien, ringede han hjem til sin gamle mor. Men jeg synes personligt, at hans mest interessante værker er de tidlige. For her synes jeg, at han skiller sig ud fra alle andre danske malere, og han burde være en af vore kendteste malere, selvom et mørkt billede af en negerdanserinde på en parisisk natklub nok ikke egner sig til at hænge op over sofaen på samme måde som Rudes lyse billeder. Men Jais Nielsen var virkelig en kunstner, der pegede ind i fremtiden med alt, hvad han gjorde. Og et kunstmuseum bør også pege ind i fremtiden, siger Lars Kærulf Møller.

Vekselvirkningen mellem originale værker og store computerskærme er med til at understrege ambitionen om at pege ind i fremtiden. For udstillingen markerer samtidig et nyt kapitel for internettets formåen. Indtil videre kan museumsgæsterne afprøve teknikken på museets computere, men planen er, at alle senere skal kunne se udstillingen gennem nettet. Det er Stanford University i USA, der har stået for den tekniske del af udstillingen. Universitetet er en sværvægter inden for digital forskning, og samarbejdet må betegnes som et scoop for bornholmerne. For det var studerende fra samme amerikanske universitet, der skabte internetgiganterne Google og Yahoo. Siden har Stanford University suget verdens skarpeste hjerner til sig, deriblandt også danskeren Henrik Bennetsen, der i en alder af 35 år har gjort kometkarriere fra musiker og computerspilsdesigner til professor og forskningsleder på Humanities Lab ved Stanford University. Og her kommer vi til forskningsprojektet, for Henrik Bennetsen tror, at internettets næste store skridt bliver at tilføje en ny dimension til nettet, så det meste kommer til at foregå i 3D i fremtiden. Og hvorfor ikke starte med et museum? På den måde kom et transatlantisk samarbejde mellem Stanford University og Bornholms Kunstmuseum op at stå. For begge parter kan bruge erfaringerne til noget.

– Når man ser ind i internettet i dag, foregår det meste i to dimensioner på samme måde, som hvis man ser ind på et stykke papir, selvom internettet selvfølgelig kan mere. Men på Stanford er vi meget interesserede i at lægge en ekstra dimension til internettet, så man får et rum på tre dimensioner ligesom det, vi normalt bevæger os rundt i. Det er jo dybest set bogens tradition, der har vænnet os til at tænke i to dimensioner. Men vi er skabt til at opfatte ting i tre dimensioner, og jeg tror, at meget af vores adfærd på nettet vil foregå i 3D om få år, siger Henrik Bennetsen og nævner computerspil og parallelverdenen "Second Life" som eksempler på, at teknologien er mulig.

For museumsverden er et af perspektiverne i den nye teknologi at få fat i det unge publikum, som ellers er svære at lokke inden for museernes vægge, fortæller museumsdirektør Lars Kærulf Møller:

– Museerne besidder en masse oplevelser og en masse viden, som det er fantastisk ærgerligt, at næsten en hel generation går glip af, fordi museumsbegrebet har fået et støvet image. Men jeg må også indrømme, at vi traditionelt ligger fjernt fra de unges måde at agere på, så jeg kan godt forstå, at det ikke er førstevalget at tage på museum søndag morgen efter at have været til fest hele weekenden. Til gengæld ved vi, at mange unge sætter sig ind foran skærmen i stedet for, og ved at lave nogle relevante platforme på nettet får vi forhåbentlig videregivet vores viden alligevel, siger Lars Kærulf Møller og understreger, at målet ikke kun har været at lave en digital kopi af Bornholms Kunstmuseum.

– Når vi har bygget en virtuel kopi af museet sammen med Henriks hold, er det primært for identifikationens skyld. Det nyskabende er, at museumsgæsten på nettet får nye muligheder for at gå i dialog med os. Han eller hun kan nemlig selv være sin egen kurator, der kan pille billederne ned af de virtuelle vægge og måske vælge de billeder, vi andre har valgt fra, ligesom man kan læse anmeldelser og se filmklip fra tilblivelsen af kunstværkerne.

Henrik Bennetsen nikker:

– Ja, der er mange muligheder for at udvide en udstilling på nettet, hvor man jo kan søge videre i informationer om kunstneren og andre værker, i forhold til hvad der kan stå på et skilt ved siden af billedet på det virkelige museum. Men jeg tror netop, at genkendeligheden betyder meget for, om folk taget idéen til sig. Det er derfor, at det er så vigtigt, at det ligner et rigtigt museum på nettet. Et af mine yndlingscitater er, at vi går baglæns ind i fremtiden. Vi ser på de ting, vi allerede kender, men vi bevæger os dog fremad.

Særudstillingen Speed Limits med Jais Nielsen kan opleves til den 3. januar på Bornholms Kunstmuseum. Derefter flytter den til Fuglsang Kunstmuseum og Kunstmuseet i Tønder, der også har været med til at tilrettelægge udstillingen.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

"La mulâtresse Euphrasie". -- Foto: Bornholms Kunstmuseum.