Prøv avisen
Film

Fremtidsforhåbninger for USA

4 stjerner
Det er Frances McDormands film. Hun bærer både sorgen og håbet, lillebyens kvælende tag i individet og det nære fællesskabs ubrydelige bånd mellem naboer. Foto: Johanna Korsh/Nordisk Film

Amerikansk film fuld af vold omfatter de fortabte sjæle med sympati i sprækker af forsoning og næstekærlighed

”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” boltrer sig i selvtægt, udpenslet vold og afstumpet humor. Men bag facaden er det en varm, nærmest optimistisk, oprejsning af både den ”typiske” Trump-tilhænger og ”det svage” kvindekøn. Uden på noget tidspunkt at forfalde til identitetspolitiske trakasserier.

Mildred Hayes’ (Frances McDormand) furede ansigt er skjult bag sorgens harnisk. Men følelserne, næstekærligheden, livslysten, kan ikke lade være med at stryge hen over den ellers indelukkede menneskelige maske. Mildred har ellers al god grund til at forfalde til indestængt vrede. Hendes 15-årige datter blev myrdet. Livet går videre i den lille by Billings i Missouri. Indtil Mildred stopper tiden.

Den datterløse mor køber tre kæmpestore billboard-skilte. På det første står der ”myrdet mens voldtaget” med gigantiske sorte versaler på blodrød baggrund. Det skete for syv måneder siden. Politiet er ikke kommet nærmere en opklaring. På det sidste skilt hænger Mildred en navngiven politimand, Chief Willoughby (Woody Harrelson), ud som inkompetencens fader.

Ved første øjekast er irske Martin McDonaghs tredje spillefilm endnu en i rækken af sortseende amerikanske værker, der bryskt optegner et polariseret Amerika.”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” er Coen’sk med dens besk-barske humor og udtalt voldelig som en Tarantino-film. Og så kredser den om den klassiske filmtrope, selvtægten, der har defineret amerikansk populærkultur fra John Wayne over ”Dirty Harry” til superhelte som Superman og Batman. Alligevel er filmen helt sin egen.

For i McDonaghs version er selvtægtsmanden en kvinde. Eller en svag mand, en af de ”tabere”, Hillary Clinton mente, da hun udnævnte Trumps potentielle vælgere til at være ”sørgelige typer”. For Jason Dixon (Sam Rockwell) er en ukultiveret, vred, hvid mand, der forfalder til racisme og homofobi. Dixon er politibetjent på Chief Willoughbys nåde. Han bekæmper Mildreds skilte med underhundens nidkærhed. Det udvikler sig til krig mellem udskud, hvor ingen normalt kan vinde.

Men empatien løber som en uventet understrøm. Mildred og Dixon, antihelte og oversete af eliten, forbrødrer det polariserede USA. Der er derfor noget forsonende, nærmest mildt, over den voldsomme ”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri”. Alle karakterer omfattes med sympati af Martin McDonagh.

Det er Frances McDormands film. Hun bærer både sorgen og håbet, lillebyens kvælende tag i individet og det nære fællesskabs ubrydelige bånd mellem naboer. ”Gud findes ikke, verden er tom, og det er ligegyldigt, hvad vi gør,” siger Mildred Hayes, mens hun alligevel lever videre med vrede og håb.

Da Chief Willoughby betror hende, at han skal dø af kræft og uforvarende hoster blod ud over hende, er forandringen i ansigtet, understrømmen af indføling, så stærk en forvandling.

”Three Billboards Outside Ebbing, Missouri” er uventet elskelig på trods. For volden og den sorte humor kan ikke dræbe næstekærligheden, troen på et fællesskab for de fortabte i USA.

Se traileren til "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri" herunder