Frihedsmuseet mangler besættelseseksperter

Nationalmuseets nedskæring af personale fører til, at der fra 1. december ikke længere er ansat forskere med speciale i besættelsestiden på Frihedsmuseet

Modstandskæmpere vises rundt som de første gæster på det nye Frihedsmuseum i Churchillparken ved Kastellet i København, fredag den 3. juli 2020.
Modstandskæmpere vises rundt som de første gæster på det nye Frihedsmuseum i Churchillparken ved Kastellet i København, fredag den 3. juli 2020. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45 åbnede i 2020 i en ny bygning, efter at den gamle var brændt i 2013. Ud over en udstilling rummer museet vigtige arkiver over modstandsfolk og genstande af besættelsestidshistorisk betydning samt et fotoarkiv fra perioden. Men fra 1. december 2022 ophører ansættelsen for den eneste fuldtidsansatte forsker med ekspertise i besættelsen, og det har fået 35 af landets førende kendere af besættelsestiden til i et åbent brev at kritisere Nationalmuseet, som Frihedsmuseet hører under.

"Hvis der i fremtiden kun er formidlere på museet, ikke fagfolk, er det på en måde også et dødt museum, fordi forksnignen hele tiden ændrer vores billede af fortiden. Hvis der ikke længere er nogen til at forvalte dette, er det et kulturtab, som vi, der forsker i besættelsestiden, er stærkt bekymrede over, siger Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Han har taget initiativ til protestbrevet, som blev trykt i dagbladet Politiken mandag, sammen med kollegerne Sofie Lene Bak, Niels Wium Olesen, Joachim Lund og Jakob Sørensen

Bortfaldet af forskerstillingen på Frihedsmuseet er en af konsekvenserne af den seneste tids reduktion i personalet på Nationalmuseet, der som Kristeligt Dagblad omtalte i sidste uge, også fører til, at museet står uden eksperter i ældre stenalder. At også en så vigtig kilde til forståelse af nutidens Danmark som perioden fra 1940 til 1945 kan mangle forskningsmæssig ekspertise vækker undren hos Claus Bundgård Christensen og hans medundeskrivere:

"Besættelsestiden er den periode i den nyere danmarkshistorie, som danskerne interesserer sig mest for. Perioden er en meget vigtig del af vores selvforståelse og en kilde til fortsat debat. Og Nationalmuseet har traditionelt været et vigtigt omdrejningspunkt for forskningen. Det synes vi ikke skal høre op," siger han.