Prøv avisen

Frivillige filmelskere holder liv i danske provins-biografer: ”Fællesskabet er den bedste løn”

Tisvilde Bio og Bistro i Nordsjælland genåbnede i 1992 og drives af frivillige. – Foto: Leif Tuxen

Fra Gudhjem til Skagen sørger frivillige for at holde biografer åbne, så der også findes kulturtilbud uden for sæsonen. Fællesskabet er belønningen, lyder det fra flere af de frivillige

Gudhjem ligner et lukket tivoli mandag aften, hvor både butikker og restauranter er lukkede. Den populære ferieby sover også mere eller mindre, indtil turistsæsonen begynder i påskeferien, men der er lys og kaffe på kanden i Scala Gudhjem. På landsplan viser nye tal, at billetsalget til landets biografer sidste år steg med ni procent, mens 2019 allerede tegner godt for de danske biografer. Men uden frivillige ville der mange steder i landet slet ikke være mulighed for at købe sig adgang til en plads i en blød biografstol. Og i vinduet i Gudhjem hænger heller ikke kun filmplakater, men også en indkaldelse til generalforsamling den 3. april. For her tilhører brugere og frivillige ofte den samme trofaste flok.

”Godaften og velkommen til,” siger en venlig mand bag den lille biografs cafédisk. Han hedder Hans-Erik Holm Pedersen, viser det sig, og bag disken har han selskab af hunden Rollo. For han ville ikke lade hunden være alene hjemme hele dagen, og han kommer lige fra en anden opgave som frivillig i Kulturbutikken i Rønne, hvor han har solgt koncertbilletter til Musikhuzet. Men nu betjener han altså biografgængere, der i aften primært består af modne kvinder, der skal ind og se ”Mødregruppen”.

”Det er simpelthen toppen at være frivillig her. Jeg har været her siden oktober i 2011. Det er pragtfuldt. For det første er det et dejligt miljø at være i, og vi har det også altid hyggeligt sammen som frivillige,” siger han, inden han skænker kaffe op til den frivillige operatør Poul Rostgaard, der står i cafébaren ved siden af, inden han skal op og styre knapperne.

”Vi praler sommetider med, at vi har øens bedste biograf. Der ligger tre på Bornholm, men der er flere, der kører helt fra Rønne for at komme her, fordi her er så hyggeligt. Og vi har også de dejligste biografgængere,” siger Hans-Erik Holm Pedersen højt med et lunt smil mod tre modne kvinder, der smiler venligt tilbage.

”Det må du godt sige højere!”, råber den ene af dem på syngende bornholmsk, mens endnu to kvindelige biografgæster træder ind ad døren.

Scala Gudhjem er som nævnt langtfra den eneste biograf, der bliver drevet af frivillige herhjemme. Sådan er det overalt i provinsen fra Bornholm til Lønstrup Café Bio i Nordjylland. Og sådan har det også været længe for Tisvilde Bio og Bistro i Nordsjælland, hvor den kendte filmscenograf Sven Wichmann har været med til at drive biografen siden 1992, hvor biografen genåbnede.

”Der havde faktisk været biograf i Tisvilde siden 1938, men det døde lidt i slutningen af 1980’erne, hvor bygningen over flere omgange kom på tvangsauktionen, inden en gruppe på syv familier besluttede sig for at redde biografen. Og siden har den kørt for fulde gardiner. Det begyndte med 30-40 frivillige, på et tidspunkt havde vi 90 frivillige. I dag er der nok en stab på omkring 50 faste frivillige, der holder biografen kørende som et kulturcentrum hele året. Om vinteren er der ikke så meget, der foregår i Tisvilde, men biografen kører,” siger Sven Wichmann, der også har arbejdet i Hollywood som filmscenograf, men i Tisvilde er han nærmest blevet inkarnationen af byens biograf, ikke mindst fordi han fra begyndelsen har gjort det til en tradition at holde et kort oplæg, inden forestillingen begynder, hvor han gerne fortæller en lille anekdote eller kommer med en kommentar til den film, der skal vises.

Og det har han gjort til hver forestilling, siden han gik på pension i 2004.

”Biografen er en stor del af mit liv, og det er en stor del af manges liv heroppe. Når jeg går på gaden eller en tur i skoven, er der tit folk, der stopper mig for at høre, hvad der foregår i biografen, som vi også bruger til foredrag og koncerter, når vi ikke viser film.”

”Godaften og velkommen til,” siger den gode vært tilbage i Gudhjem, mens operatøren, Poul Rostgaard, fortsætter med at fortælle.

”Vi er nok omkring 30 frivillige her i Gudhjem, men jeg møder selv mest cafévagterne, fordi de andre operatører selvfølgelig er her andre gange end mig, men det er en stor fornøjelse at komme her,” siger Poul Rostgaard, der har været frivillig i biografen i snart fem år, siden han gik på efterløn.

Og han kører helt fra Nyker – 25 kilometer væk – på den anden side af øen for at være med i det gode fællesskab her.

”Jeg har det mantra, at der ikke er nogen steder, der er langt til på øen. Men jeg har da hørt om en, der arbejdede i en virksomhed i Tejn, men så flyttede de få kilometer til Allinge for at komme tættere på sit arbejde, da virksomheden skiftede,” siger han og griner, inden han fortsætter:

”Det er altid spændende at se, hvor mange der dukker op. Jeg var hernede for 14 dage siden, hvor salen var halvt fyldt. Det mindste, jeg har haft, er én kunde, men jeg har også prøvet at være her, mens der var udsolgt. Og det er da sjovt, når der er udsolgt, selvom man så må skuffe nogle.”

De to frivillige er enige om, at fællesskabet er den bedste løn for indsatsen, men de frivillige får også en fribillet som tak for hjælpen. Sådan får de set mange film, som de ellers ikke ville se, og indimellem er der også særlige oplevelser. Det bevidner væggen ved cafédisken, der er prydet med to stjerner med henholdsvis autograferne fra filmstjernerne Ghita Nørby og Viggo Mortensen, som var her til en premiere i 2014.

”Jeg var selv rejst tidligere hjem til Bornholm fra Sjælland for at deltage i arrangementet. Og fra lufthavnen kom jeg tilfældigvis til at følges med et ungt turistpar fra New Zealand, og vi kom til at tale om, at ’Ringenes Herre’ var optaget i deres hjemland, og de blev vildt begejstrede, da jeg kunne fortælle, at de såmænd kunne møde Viggo Mortensen, der spillede Aragorn her i Gudhjem. Og da Ghita Nørby og Viggo Mortensen ankom på den røde løber, stod det unge par fra New Zealand også klar med selfiestangen, så det var meget sjovt,” husker cafévagten, mens operatøren fortæller, at livet som frivillig også kan være træls til tider.

”Jeg har et lidt anstrengt forhold til vores popcornmaskine. Jeg er godt klar over, at mange synes, at det hører sig til, og at det næsten ikke koster noget at lave dem, men koster en hel del at købe dem, og det gavner jo forretningen, men når filmene er forbi, er det mig, der skal støvsuge dem op, for folk kan ikke spise popcorn uden at spilde på gulve og sæder. Nå, jeg vil gå ned og trykke på gongongen,” siger han med et smil.

”God fornøjelse, Poul!”, siger cafévagten varmt, inden en gongonglyd fortæller de få biografgængere, at forestillingen begynder nu.

Den bedste løn som frivillig er fællesskabet, mener vennerne Poul Rostgaard (tv.) og Hans-Erik Holm Pedersen, der begge er frivillige i Scala Gudhjem. – Foto: Daniel Øhrstrøm