Prøv avisen

Frivillige laver kirkekunst i Skagen

For tre måneder siden begyndte en flok håndarbejdsinteresserede damer i Skagen at sy et 11 kvadratmeter store altertæppe til Skagen Kirke, der nu er halvvejs færdigt. Foto: Leif Tuxen

Næsten 100 kvinder i Skagen har travlt med at sy et altertæppe, der er deres gave til kirken i anledning af 650-års-købstadsjubilæet. Korsstingsarbejdet er en nøjagtig kopi af det oprindelige tæppe, der er designet af Thorvald Bindesbøll

For tre måneder siden begyndte en flok håndarbejdsinteresserede damer i Skagen at sy det 11 kvadratmeter store altertæppe, der nu er halvvejs færdigt.

Nogle af dem kommer stort set hver eneste dag og sidder nogle timer ved en af de ni syrammer, andre har afsat et par timer en gang om ugen, og så er der dem, der har bidraget med få sting for også at sætte deres signatur på det store fælles projekt.

LÆS OGSÅ: Michelangelos kirkekunst vakte forargelse i kirken

Designeren og arkitekten Thorvald Bindesbøll tegnede i 1908 det oprindelige altertæppe i forbindelse med en ombygning af Skagen Kirke, som stod færdig to år senere. Dengang blev det sagt, at det var byens førende damer, der syede tæppet.

I 1950 var det slidt op, og der blev syet et nyt som en tro kopi af det originale tæppe. Igen var det de førende damer i Skagen, der stod for opgaven. Dronning Alexandrine, dronning Margrethes farmor, deltog også i arbejdet. Hun sad på Klitgården, hvor hun holdt ferie, og syede korssting.

Og det er dette tæppe, der nu er så slidt og beskidt, at kirken har brug for et nyt. Menighedsrådets kirkeudvalg kontaktede Selskabet for Kirkelig Kunst for at få en vurdering af, hvorvidt man burde tænke helt nyt eller igen få lavet en kopi af det oprindelige altertæppe.

Fagfolkene rådede os til at få lavet en kopi af det oprindelige tæppe. Den løsning hældede vi også mest til, for altertæppet er en del af helheden. Bindesbøll designede al udsmykning til ombygningen i 1910. Heriblandt træskærerarbejdet i kirkestole, prædikestol, rammer over alterbilledet samt stuk i loftet. Problemet var bare, at altertæppet skal sys i hånden. Selskabet for Kirkelig Kunst mente, at opgaven krævede cirka 20 frivillige. Jeg tvivlede på, at vi kunne skaffe så mange i 2012, fortæller Arne Ehrenreich, formand for menighedsrådets kirkeudvalg og tovholder på projektet.

Til formandens store overraskelse var interessen for at være med overvældende stor. Ved et møde i marts sidste år meldte 54 kvinder sig som frivillige. Siden er flere kommet til. Arbejdet foregår i en nedlagt børnehave fra syv morgen til ni aften alle ugens dage.

Kirstine Brøndum, der syr tre-fire timer hver søndag, siger, at det er som at blive syet fast til byen og som at blive syet sammen med alle de andre damer.

Noget af byens sjæl folder sig ud for os. Jeg er glad for Steen Steensen Blicher, og vi er jo en art e Bindstouw. Nogle gange er vi stille, så man kan høre en knappenål falde, når vi tæller. Andre gange er der nogle, der snakker: hvor er det lige, den eller den bor?. Det er fiskernes koner, lægernes koner, ja alle mulige lag i samfundet, som mødes i et fælles projekt. Og hver gang man kommer, er tæppet vokset, uden at man selv har gjort noget. Vi syr mere, end vi egentlig har tid til, fordi vi bliver så grebet af arbejdet, siger Kirstine Brøndum, der er glad for tanken om at komme til at ligge i kirkens hellige hvælving som et lille bitte sting.

Altertæppet er holdt i grønne, gule og røde farver på en råhvid bund. Motiverne er blade, frugter og stjerner i en frit fabulerende ornamental stil.

Cirka halvvejs har gruppen af frivillige siddet bøjet over syrammerne i over 3500 timer, og inden arbejdet er helt færdigt i løbet af sommeren, har kvinderne sammenlagt syet korssting i 7-8000 timer. De mange timers frivilligt arbejde er deres gave til byen i anledning af 650-års-købstadsjubilæet.

Den 2. september besøger dronning Margrethe og prins Henrik Skagen. Arne Ehrenreich håber, at regenten siger ja til at sy de allersidste sting på altertæppet denne dag. Tæppet indvies første søndag i advent.