Eventyrene fra Tusind og en Nat er et af verdenslitteraturens store hit, og ganske fascinerende er hele samlingens ramme: Den smukke Sheherezade holder sig i live nat efter nat ved at fortælle sultanen den ene historie efter den anden holder hun op, bliver hun som alle de andre af hans koner et hoved kortere. Hun regnes normalt for at være en ægte heltinde, men det gør den arabiske oversætter og kulturskribent Joumana Haddad grundigt op med: Hun slår simpelthen Sheherezade ihjel i bogen Jeg dræbte Sheherezade En vred arabisk kvindes bekendelser.
Motivet for mordet er, at Sheherezade dybest set bare forhandler med sin undertrykker og ikke kæmper for sine mest basale rettigheder som menneske, som kvinde. Mordet er en opsang både til os vesterlændinge og vores myter om den arabiske kvinde og en opsang til den arabiske kvinde, der ikke gør sig ansvarlig for sit eget liv. Noget af en selvmodsigelse, må man sige!
På den ene side hævder Haddad, at Vesten ikke bør generalisere over de arabiske kvinder, deres undertrykkelse, deres tvangsægteskaber, den arabiske verdens tabuer om seksualitet. På den anden side er hun noget af en furie, når det gælder om at ruske op i de arabiske kvinder og deres undertrykkelse, deres tvangsægteskaber og tabuisering. Vi vesterlændinge må ikke generalisere, men Haddad gør det frejdigt og frådende!
Netop hendes frådende stil og frimodige ihærdighed er også hendes undskyldning, for det er ganske vittigt og skarpt, det, hun skriver. Og hun er selv klar over, at den tvedelte målgruppe kan synes noget selvmodsigende. Men lad os nu bare kaste os over de udbasunerede generaliseringer:
Der er tre fænomener, der kendetegner det at være araber i dag: For det første er de fleste arabere afhængige af et væv af løgne og illusioner for at vogte over den strenge arabiske kyskhed. Der er for mange mørkemænd i den arabiske kultur: Kyskhedssoldater, kalder hun dem, der stjæler retten til at leve frit, tænke frit og udtrykke sig frit.
For det andet er man som araber underlagt en flokmentalitet, der betyder, at gruppen rangerer højere end individet, der således trædes ned af en galopperende hjord.
Det tredje arabiske fænomen er et dødvande karakteriseret ved at brede sig ud over seksualitet, politik, analfabetisme, kvindehad og her svinger forfatteren sig helt op i retorikkens lianer. Hun er vred, er hun, og hun skriver på et raseri, der afføder en slags respekt.
Joumana Haddad er kristen araber, født og bor i Libanon, Beirut. Har gået i kristen skole, er strengt opdraget af en dog temmelig fordomsfri fader, der lukkede det ene øje, når hun læste de Sade, Nabokov, Miller, Balzac og alle de andre store europæere. Hun var som barn og som voksen voldsomt provokerende og ikke det mindste bange for netop provokationen. Det er nærmest hendes næring at sige, gøre og skrive alt det tabuiserede. Hun har endog taget skridtet fuldt ud og står for udgivelsen af et erotisk magasin, Jasad (Kroppen), der kunne være interessant for også en dansk læser.
Netop på grund af hendes åbenlyse selvmodsigelser og hendes ihærdighed er hendes bog værd at reflektere over. Hun tør belyse tabuer, og hun tør tage en diskussion. Hun brænder for sin sag og netop fordi hendes synspunkter kan virke provokerende, er hun værd at diskutere med!
Læs interview med Joumana Haddad påk.dk/udland