Fysikprofessor: Videnskaben kan pille ved det meste. Også tidens gang

Tiden kan ikke gå baglæns. Men siden Albert Einstein så på et ur i 1905, har vi vidst, at ved en tilpas høj hastighed går tiden langsommere, fortæller fysikprofessor Ulrik Uggerhøj fra Aarhus Universitet

Ulrik Uggerhøj forsker blandt andet i, hvordan tiden kan gå langsommere. Som hjælpemiddel har han partikelacceleratoren Astrid 2, som han her står ved i kælderen under Aarhus Universitet. "Astrid" står for "Aarhus Storage Ring In Denmark" og har en omkreds på 45,7 meter, mens den berømte partikelaccelerator hos Cern i Schweiz har en omkreds på 27 kilometer.
Ulrik Uggerhøj forsker blandt andet i, hvordan tiden kan gå langsommere. Som hjælpemiddel har han partikelacceleratoren Astrid 2, som han her står ved i kælderen under Aarhus Universitet. "Astrid" står for "Aarhus Storage Ring In Denmark" og har en omkreds på 45,7 meter, mens den berømte partikelaccelerator hos Cern i Schweiz har en omkreds på 27 kilometer. Foto: Liv Høybye.

I kælderen under Aarhus Universitets institut for fysik og astronomi gemmer en af fysikprofessor Ulrik Uggerhøjs store stoltheder sig. Det er Astrid 2, som trods navnet ikke er en kvinde, men derimod Danmarks største partikelaccelerator. En avanceret maskine, hvor elektroner farer rundt med tæt på lysets hastighed, og hvor det er muligt at oplyse atomer og molekyler, så de er til at få øje på for forskerne. 

For den uindviede ligner Astrid 2 en kaotisk samling af rør, ledninger og dippedutter, men for en tidsforsker er hun et vigtigt arbejdsredskab; næsten lige så værdifuld som den langt større og mere kendte partikelaccelerator i forskningscentret Cern i Genève, Schweiz, som Ulrik Uggerhøj også har haft fornøjelsen af at arbejde med hvert år gennem de seneste 30 år.