Hvad er det værste ved denne tid?
Foruden restriktionerne er det den livsforsigtighed, der kravler ind i os og gør os bange for andre mennesker – og måske også nogle gange lader hverdagsbetjenten komme frem. Det har jeg da mærket i mit eget liv.
Livsforsigtigheden gør, at man hele tiden tænker sig om. Kommer der nogle venner forbi, træder man to skridt tilbage i stedet for at give dem et knus.
Og derudover er det værste for mit vedkommende savnet af studerende og kolleger og savnet af de store, larmende og ukontrollerbare selskaber.
Hvad er det bedste ved denne tid?
Opdagelsen af livets mange gratis glæder. Naturen holder aldrig lukket, men stråler. Jeg cykler meget. Og så er jeg i vores sommerhus i Tibirke på en naturgrund, hvor der er meget liv og mange rådyr.
Og så er noget af det bedste også mødet med nære venner og familie, hvor der faktisk ofte sker det, at stemningen rejser sig lidt på trods. Der kommer en større intensitet i de fællesskaber, vi har.
Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig under pandemien.
Jeg har genlæst Dostojevskijs ”Brødrene Karamazov” (1880), fordi jeg for tiden interesserer mig for al den ondskab, der opstår mellem ellers gode mennesker. Den er jeg meget optaget af.
I ”Brødrene Karamazov” er der en dramatik, som vi jo ellers holder lukket for tiden. Det teatralske, hvor man kan se optrinnene for sig, og hvor de store ting står på spil, er som at være i teatret selv. Normalt kan jeg godt synes, at det næsten er for meget. Men faktisk er det det, der er så flot og rensende.
Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter corona?
Jeg har i hvert fald opdaget, at jeg er mere introvert, end jeg lige selv gik rundt og troede. Det, at jeg har været overladt til mig selv, har passet mig fint. Jeg troede, at det ville være forfærdeligt for mig, men det har gjort, at jeg har kunnet arbejde på ét samlet projekt i stedet for at være i gang med 17 forskellige. Så det har givet en form for samling. Den vil jeg gerne bevare. Jeg vil også bevare det, at jeg ikke hele tiden tænker ”stor, større og størst”. Jeg længes for eksempel meget efter at rejse – men der er også et klimahensyn at tage. Så det skal være rejser, der ikke er så langt væk, måske blot rundtom i Europa, men som til gengæld er langvarige. Destinationer som for eksempel Norditalien, Sydfrankrig og Leipzig i Tyskland ser jeg frem til.
Hvad er det bedste råd, du vil give til andre til at komme igennem coronatiden?
Du skal være glad for din hjemmebase og din familie, hvis du har én. Også når det er overstået. Og fremadrettet: Gå i biografen, gå i kirke, gå på museum. Gå ud af dig selv og ind i fællesskaberne. Syng højt sammen med andre.