Gæster i kulturhovedstaden gentænker mennesker

Foreningen Rethink Human Being, der står bag projektet ”Færre Fremmede i Verden”, vil, at man skal gå i dialog med dem, man ikke kender. Under jazzfestivalen i Aarhus satte Kristeligt Dagblad sig ned i foreningens midlertidige café på Store Torv og drak en kop kaffe med et par fremmede

”Hvis vi ikke lærer hinanden at kende og er åbne over for at starte en dialog, så ender vi med at leve i segregerede parallelsamfund.” Sådan lyder budskabet fra medarbejder Samuel Stokholm fra foreningen Rethink Human Beings café på Store Torv i Aarhus. I caféen møder fremmede hinanden til en snak om alt mellem himmel og jord. –
”Hvis vi ikke lærer hinanden at kende og er åbne over for at starte en dialog, så ender vi med at leve i segregerede parallelsamfund.” Sådan lyder budskabet fra medarbejder Samuel Stokholm fra foreningen Rethink Human Beings café på Store Torv i Aarhus. I caféen møder fremmede hinanden til en snak om alt mellem himmel og jord. – . Foto: Rethink Human Being.

De forbipasserende kigger nysgerrigt ind på den sorte skurvogn og de stole og borde, der står foran den. Bag på stolene står der et skilt:”Have a seat and talk to a stranger”, der på dansk betyder ”tag plads og tal med en fremmed”.

Det er netop det, der er budskabet i foreningen Rethink Human Beings projekt ”Færre Fremmede i Verden”. Hen over sommeren har man på Store Torv foran domkirken i Aarhus kunnet købe en kop kaffe i den sorte skurvognscafé, sætte sig på en af stolene og tale med en af de forbipasserende eller caféens medarbejdere om alt mellem himmel og jord.

Viserne på domkirkens store ur fortæller, at klokken nærmer sig to om eftermiddagen. Solen skinner, og folk går forbi med barnevogne og indkøbsposer. I baggrunden kan man høre musikken fra Aarhus Jazz Festival, og de fleste har sommerferieudtryk i ansigterne.

En mand med gråt hår sætter sig på en af stolene. Han hedder Conny Mattsson og er 75 år. Jazzmusikken har i denne uge lokket hustruen og ham fra Karlstad i Sverige til 2017’s Europæiske Kulturhovedstad. På vej videre til en ny jazzkoncert er han blevet nysgerrig på stolens budskab og ordene ”Færre Fremmede i Verden” på den sorte skurvogn.

”Sådan nogle stole burde der være alle steder i verden. Det er en god måde at komme ind på livet af hinanden på og blive klogere på forskellige lande og andre kulturer,” siger svenske Conny Mattsson og tilføjer:

”Og det lykkes jo. Der kom jo én hen og satte sig ned og talte med mig,” siger han og smiler.

Da Aarhus for år tilbage begyndte at planlægge kulturhovedstaden, syntes 42-årige Christian Dietrichsen, at der manglede noget. Temaet for kulturhovedstaden er ”Let’s Rethink” – lad os gentænke. Men han oplevede ikke, at der var et projekt, hvor man gentænkte sig selv som menneske. Et projekt, der indbød til refleksion over, hvad vi som mennesker kan gøre bedre i mødet med dem og det, der er fremmed for os. Ud fra den tanke skabte han foreningen Rethink Human Being, og projektet ”Færre Fremmede i Verden” blev søsat.

Men hvem eller hvad er de fremmede? Det er der ikke noget entydigt svar på, mener Christian Dietrichsen, der oprindeligt er konservatorieuddannet. Ifølge ham har fremmedheden rødder i alt lige fra kløften mellem generationer til etnicitet og nationalitet samt fra livssyn og politiske overbevisninger til udseende og dialekter. Refleksionen er den første vej til at imødekomme den fremmedhed, lyder det fra projektlederen.

”Vi lever store dele af vores liv på autopilot, hvor vi ikke har tid til at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er sundt en gang imellem at stoppe op og finde ud af, hvad det vil sige at være menneske, og om man er det menneske og det fællesskab, man har lyst til at være,” siger Christian Dietrichsen.

Caféen er ved at være fyldt nu, de mange mennesker omkring bordene har fået 34-årige Morten Vestergaard til at slå sig ned. Han ville egentlig bare have en kop kaffe, mens han ventede på sin familie og havde derfor ikke tænkt videre over caféens budskab. Men da han blev opmærksom på skurvognens slogan, kom han i tanke om en samtale, han for nylig havde haft med en kollega: at man ikke længere taler sammen i bussen.

”Kulturen har ændret sig, og vi skal presses ud i at tale med fremmede nu. Vi bruger telefonen alt for meget og er ikke nærværende på samme måde længere. Vi glemmer at nyde nuet,” siger Morten Vestergaard, der til daglig er projektleder ved en elinstallatør.

Og det med at være fremmed over for hinanden i bussen, kan en af caféens medarbejdere nikke genkendende til. 32-årige Samuel Stokholm har amerikanske rødder, og hans oplevelser er, at de taler meget mere med hinanden i busserne i USA.

”Vi lever i en verden, hvor forskellige mennesker bliver ført sammen på tværs af holdninger, religioner og seksualitet. Hvis vi ikke lærer hinanden at kende og er åbne over for at starte en dialog, så ender vi med at leve i segregerede parallelsamfund,” siger Samuel Stokholm og påpeger, at fremmedgørelse også har rod i frygt. Det er også en mild form for frygt, man mærker, når man sætter sig i en af caféens stole. Blottet for anonymitet og en smule udsat sidder man og venter på, at der er en fremmed, der har lyst til at sætte sig ned. Måske er det derfor, at mange kigger nysgerrigt på stolenes skilte, men ikke helt tør komme indenfor, lyder det fra Samuel Stokholm.

Slagene fra domkirken fortæller, at klokken nu er blevet fem om eftermiddagen, Caféen lukker om en halv time, og måske blev der skabt færre fremmede i verden i dag. Det satte i hvert fald gang i refleksionen hos caféens besøgende, og så har projektet allerede opnået vigtige point, mener initiativtageren Christian Dietrichsen.