Prøv avisen
Bog

Galilei banede vejen for moderne naturvidenskab

5 stjerner

Conni-Kay Jørgensen har lavet en smuk og fremragende oversættelse af en naturvidenskabelig klassiker

Med denne oversættelse har det danske publikum fået adgang til en naturvidenskabelig klassiker! I 1616 havde den katolske kirke i modreformationens onde klima erklæret Kopernikus’ bog om det heliocentriske verdensbillede (det vil sige, at Jorden bevæger sig rundt om Solen) for kættersk. Derfor var det dristigt i 1632 af Galilei at udgive et værk, der forsvarede Kopernikus’ heliocentriske teori mod Aristoteles’ og kirkens geocentriske verdensbillede (det vil sige, at Jorden ligger stille midt i verden).

Galilei gik da også forsigtigt til værks. Han skriver i forordet, at han ”følger en rent matematisk hypotese”, og i dialogen – en form, han havde lånt fra antikken og især Platon – lader han tre personer diskutere. Simplicio, der støtter det gamle verdensbillede, Sagredo, der er en kritisk deltager med et åbent sind, og Salviati, der som Galilei støtter det heliocentriske verdensbillede. Formelt vinder Simplicio diskussionen, og Salviati siger, at hans teori ”let kan vise sig at være det mest forvrøvlede fantasifoster og gigantiske paradoks”. Men det narrede nu ikke nogen, for Salviati er klart overlegen i alle dialogens fire dage.

Galt gik det da også for Galilei. Han fik hurtigt en sag på halsen og måtte året efter tage afstand fra Kopernikus’ teori og modtage en dom på livsvarigt fængsel, som dog konverteredes til husarrest. Først i 1992 tog paven afstand fra denne dom, og det krævede 13 års forudgående kommissionsarbejde!

Værket er især kendt for at forsvare det heliocentriske verdensbillede, men i virkeligheden er værket endnu mere interessant. Det behandler nemlig også teorier om bevægelse i al almindelighed, solpletter, kikkerter, måleusikkerheder, tidevandet og hertil forskellige teologiske diskussioner. Herved var det med til at bane vejen for Newtons matematiske beskrivelse af bevægelser og kræfter, og det er vigtigt, fordi Newtons teori er en af fysikkens tre helt store teorier; de to andre er kvantemekanikken og relativitetsteorien.

Af særlig interesse er også Galileis skelnen på dialogens første dag mellem Guds ekstensive erkendelse af verden og menneskets intensive erkendelse. Gud kender verden intuitivt og totalt, mens mennesket kun kan erkende enkelte dele af verden, men det kan det til gengæld gøre fuldkomment og med lige så stor vished som naturen selv.

Denne opdeling forhindrer en konflikt mellem Guds mening med verden og vores naturvidenskabelige erkendelse, og det er stadig inspirerende i dag, jævnfør pavens sene rehabilitering af Kopernikus og Galilei.

Et værk som dette møder moderne læsere normalt kun i videnskabshistoriske værker, hvor det omtales. Det er sjældent, nogen selv får det i hænderne. Men det kan danske læsere nu takket være Conni-Kay Jørgensens fremragende oversættelse. Hun behersker både de italienske og de latinske dele af skriftet, og hun oversætter til et smukt og forholdsvis letlæst dansk med hjælpsomme indholdsbeskrivelser i marginen.

Nu kan vi ved selvsyn se, hvordan man argumenterede i renæssancen, uden noter eller klare henvisninger til konkrete værker, men i en charmerende debatform, hvor deltagerne er som lærde ånder på en vandring i en spændende natur på en smuk dag. Der er tid til det hele, også omveje og spændende detaljer, med Conni-Kay Jørgensen som en sikker korttegner og Anja C. Andersen som en klog introducerende guide.