Gamle Ole! Et møde med inkarnerede bankoentusiaster

Bankospil er et af de største kulturfænomener i Danmark. Nu udkommer den første bog om det populære spil. Vi tog en tur til Kaas Forsamlingshus i Nordjylland, hvor der har været spillet banko siden 1940erne. Det gav ingen gevinst, men til gengæld et møde med inkarnerede bankoentusiaster

Langt over 100 mennesker møder trofast op, når der er banko i Kaas Forsamlingshus under ledelse af Mogens Jensen (øverst th.). Med en omsætning på 15.000 kroner pr. aften kan foreningen Bankoens Venner og spillere som Dorte Meier (nederst tv.) hvert år lægge et klækkeligt beløb til vedligeholdelse og drift af det forsamlingshus, der er krumtappen i landsbyens sociale og kulturelle liv.
Langt over 100 mennesker møder trofast op, når der er banko i Kaas Forsamlingshus under ledelse af Mogens Jensen (øverst th.). Med en omsætning på 15.000 kroner pr. aften kan foreningen Bankoens Venner og spillere som Dorte Meier (nederst tv.) hvert år lægge et klækkeligt beløb til vedligeholdelse og drift af det forsamlingshus, der er krumtappen i landsbyens sociale og kulturelle liv. Foto: Henning Bagger.

Det er forbavsende, så stille 156 mennesker, der stort set alle kender hinanden, kan være.

Kun de små skarpe smæld fra metalmønter, der rammer papplader, blander sig med lyden af opråberens monotone messen: 44, 67, 11, 16, nummer 2, 85, 50. Og så endelig det forløsende Banko! efterfulgt af dybe suk, kort resignation, og så stiger lydniveauet markant. For så må der snakkes: Jeg var ude til en igen. Nej, altså, de vil ikke i aften. Var det ikke også hende, der vandt sidste gang?.

LÆS OGSÅ
: Banko holder hjernen i form

Der må mikrofon til, for at opråberen kan høre og kontrollere vindertallene. Det er hurtigt overstået. Mønterne skrabes af pladerne eller fanges med en dertil indrettet magnetpind. På et splitsekund er der igen stilhed og dyb koncentration. 18, 49, 32, haaalvfems...

Vi er til bankospil i Kaas Forsamlingshus tæt på Pandrup i Nordjylland. Her har der siden 1940erne været afholdt bankospil, og hver eneste tirsdag og torsdag, kun afbrudt af en kort sommerpause, spilles der stadig om ænder, flæskestege, købmandskurve og kaffe her.

Langt over 100 mennesker møder trofast op hver gang, og med en omsætning på 15.000 kroner pr. aften kan foreningen Bankoens Venner hvert år lægge et klækkeligt beløb til vedligeholdelse og drift af det forsamlingshus, der er krumtappen i landsbyens sociale og kulturelle liv.

Vi gør det på den gode, gammeldags facon, for sådan vil folk nu engang have det her, siger Mogens Jensen. Han er formand for Bankoens Venner og er denne aften på vagt sammen med fem andre frivillige. Fra to køleskabe i et baglokale fremviser han store mængder fersk kød, der udgør en væsentlig del af de 120 gevinster, der skal uddeles i aften. Mange andre steder er man for længst gået over til pengesedler som gevinster, fordi det er meget nemmere at håndtere. Men i Kaas kan de heldige vindere altså stadig få en and eller en hamburgerryg med hjem.

Selvfølgelig er det mere besværligt, men det giver penge i kassen. Også hos de lokale handlende, hos hvem vi lægger over en million kroner om året, siger Mogens Jensen.

Bankospillet begynder præcis klokken 19, men allerede over to timer før begynder de første biler at svinge ind på parkeringspladsen foran Kaas Forsamlingshus, og flere er klar til at træde indenfor, da dørene åbnes klokken 17.

Lone Jensen er en af dem. Hun er kommet kørende fra Jelstrup, der ligger 35 kilometer væk, og vil være helt sikker på at få den plads, hun plejer at sidde på. Kort efter dukker Ulla Larsen op. De to er veninder og mødes her helt fast hver tirsdag.

De har medbragt havehynder til både ryg og bagdel, vandflaske, lidt snolder, naturligvis mønter til at dække tallene på bankopladen med og en såkaldt dubber, der skal bruges til at markere de opråbte tal på engangspladerne til start-spillet, Kaas-spillet, pausespillet og det amerikanske lotteri, som også er en vigtig del af en bankoaften i Kaas. De to spiller også indimellem banko i Hjørring, Vrensted og Børglum.

Men det er nu hyggeligst her, og gevinsterne er bedre, er de enige om.

LÆS OGSÅ: Banko til fattige og økommuner

I den anden ende af langbordet sidder 67-årige Metha Madsen fra Gjøl. Hun er også kommet tidligt, for sammen med Anny Hald, Kamma Pedersen og Gudrun Simonsen skal hun gerne have mindst halvanden time til at spille rommy, inden bankospillet begynder.

Jeg kommer som regel både tirsdag og torsdag, og jeg har vel siddet på den her plads i 8-10 år, siger Metha Madsen, der desuden spiller banko i ældreklubben i Gjøl om onsdagen og i Biersted om søndagen. Derhjemme har hun også et bankospil, som hun jævnligt benytter, når børnebørnene er på besøg. I Kaas spiller hun med seks plader. For at være sikker på at få de samme seks plader hver gang, tager hun dem med sig hjem i sin bankotaske, og betaler så blot de 60 kroner pr. gang, som det koster at have dem med i spillet.

Jeg har spillet banko, siden jeg var barn, og kan bare rigtig godt lide det, siger hun og tilføjer:

Det er spændingen og hyggen. Mest hyggen. Jeg er faktisk ligeglad, om jeg vinder eller ej.

Der rammer hun, ifølge Jan Løfberg, noget essentielt. Han er medforfatter til bogen Banko, der udkom på forlaget Peoples Press i sidste uge, og som så vidt vides er den første bog om emnet på dansk.

De fleste af os har en forestilling om, at banko er noget med storrygende gamle damer med blåt hår, der blot skal have tiden til at gå, men virkeligheden er altså langt mere mangfoldig. Bankospil er et af de største kulturelle fænomener herhjemme, og det har en meget vigtig social funktion, siger Jan Løfberg om baggrunden for bogen.

Bankospil hænger næsten altid sammen med frivilligt arbejde og det at støtte lokale forhold, og netop den del af fænomenet er en vigtig forklaring på, hvorfor så mange stadig drages af et spil, der med vore dages massive underholdningstilbud kan virke ret bedaget.

Bankospil i Danmark i dag er broget. Nogle steder holder man fast i de gamle traditioner, mens man andre steder har taget pengepræmier, computerstyrede nummer-maskiner og den slags til sig. Men fælles for dem er, at ingen stikker pengene i deres egen lomme, derfor kan man som spiller, uanset om man vinder eller ej, glæde sig over at have støttet et godt formål, mener Jan Løfberg.

I bogen kan man blandt andet læse, at banko foregår mange andre steder end i landlige forsamlingshuse og idrætsforeninger. I dag kan man også spille banko på tv, i radioen og på internettet. Den landsdækkende tv-kanal dk4 sender eksempelvis dagligt en times banko for spillere, der foretrækker at sidde hjemme i sofaen med deres spilleplader.

Tilbage i Kaas er avisens udsendte blevet grebet af stemningen. Et medlemskort til beskedne 10 kroner giver adgang til køb af bankoplader, så fristelsen er for stor. To plader bliver der investeret i, hvilket kræver rigelig koncentration med den hastighed numrene opråbes med.

Det er svært at finde en ledig plads, der ikke er forhåndsreserveret af de mange faste bankospillere. Det lykkes, og giver samtidig anledning til en snak med 33-årige Dorte Meier. Hun kommer fra Biersted 10 kilometer væk og har fået et lift af sin nabo, Per Ole Reinholdt, der sidder overfor. Dorte Meier er vokset op med banko. Hendes forældre bestyrede et forsamlingshus på Varde-egnen, og hun hjalp altid med at sætte, borde og stole frem til det ugentlige spil.

Jeg spillede vel med, fra jeg var syv-otte år, og da jeg senere blev gift og flyttede til Nordjylland, begyndte jeg at spille her, fortæller hun. Denne aften føler hun sig imidlertid lidt rusten, små børn har nemlig i mange år sat en stopper for hendes bankointeresse, og det er flere år siden, hun sidst spillede. Børnene er i aften imidlertid afsat hos eksmanden, og hun nyder at være tilbage.

Jeg kan blive helt opslugt af tallene. Det er enormt afslappende, for jeg lukker alt andet ude, mens jeg sidder her, siger Dorte Meier, der til daglig er dagplejemor.

Per Ole Reinholdt er efterlønner. Han spiller i Kaas to gange om ugen og indimellem også i Hune.

Det er da rart at få en gevinst med hjem, men er det kun det, man kommer efter, så bliver man skuffet, mener han.

For Per Ole Reinholdt er der gevinst denne aften i Kaas. 50 kroner vandt han på en af sine serier i det amerikanske lotteri.

Heldet var ikke med hverken Dorte Meier eller avisens udsendte. Men vi havde en dejlig aften.