Det er med musikinstrumenter, som det er med farver. Én eller anden mekanisme driver det ene køn mod elguitar, elbas, trommer og mørkeblå og det andet mod klaver, violin, tværfløjte og lyserød. I hvert fald så længe vores samfund er fuld af signaler om, at det er sådan, det bør være.
Derfor er det, trods mange års bestræbelser på at skabe mere kønsudjævning på musikskolerne, stadig 83 procent drenge, der spiller elguitar, og 87 procent piger, der spiller tværfløjte. Fem gange så mange piger som drenge synger, og til gengæld er drengene klart i overtal på især på de instrumenter, der knytter sig til jazz- og rockmusik.
Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, som dog også tyder på en lille kønsudjævning inden for en række af de mest populære instrumenter. For eksempel har der blandt klavereleverne været 8951 piger og 3792 drenge i 2012. Her 10 år efter er der 7897 piger og 4248 drenge, der spiller klaver. Også trommer og elbas har fået en smule mere tag i pigerne, men er stadig udprægede drengeinstrumenter. Det samme kan man sige med modsat kønsfortegn om violin og fløjte.
"Det er ikke i sig selv et problem, at det ene køn spiller mere på et instrument end et andet, men der er åbenlyst nogle strukturelle forhold, som gør, at det ene køn ikke føler sig lige så inviteret til det pågældende instrument, og disse forhold skal vi være bevidste om," siger Thomas Winther, formand for foreningen Danske Musik- og Kulturskoler og leder af Køge Musikskole.
Selvom det selvfølgelig er op til enkelte elev at vælge instrument, mener han, at den enkelte musikskole kan overveje, hvilke rollemodeller eleverne har.
Det samme mener Anna Lidell, forperson for komponist- og sangskriverforeingen Autor. Hun ser det især som et problem, hvis samfundets meget store fokus på køn bliver en barriere.
"Hvis for eksempel en pige kunne have et stort talent på elguitar, men ikke kan se sig selv i det og derfor vælger tværfløjte, går vi glip af noget værdifuldt på grund af nogle gammeldags strukturer," siger hun og tilføjer:
"Derfor bør man altid være opmærksom på, hvem man henvender sig til. Om musikskolen for eksempel kun har mandlige guitarlærere, og om man i skolen lader alle børn prøve alle instrumenter eller giver dem til dem, der råber højest."
At kønsskævheder inden for især den rytmiske musik verden ikke er noget nyt fænomen bekræfter Agnete Seerup, projektleder i foreningen Jazz Danmark. Hun henviser til en rapport om køn i musik fra 2013, der kaldes "80-20-rapporten", fordi disse tal angiver procenten af henholdsvis mandlige og kvindelige musikere i den rytmiske musik.
Som et af tiltagene for at rette op på ubalancen har foreningen derfor lige siden arrangeret "Jazzcamp for piger". Et tiltag, hvor piger med interesse for musik med uanset forudsætninger kan være med til fire dages musikalsk leg og improvisation – og hvor drenge ikke har adgang,
"Vi forsøger at tage pigerne ud af den præstationskultur, hvor der er rigtigt og forkert. Vores erfaring er, at hvis der ikke er drenge med, er der heller ikke den samme konkurrence om at få trommesættet, hvilket giver andre en chance for at prøve," siger Agnete Seerup.
Hun oplyser, at 200 danske piger hvert år er på jazzlejr. Desuden har foreningen fået penge fra Nordisk Kulturfond til at lave tilsvarende lejre i Sverige, Finland og Polen, og det oprindeligt danske koncept er blevet kopieret i Storbritannien, hvor der nu også arrangeres "Jazz camp for girls".
Michael Benn er formand for den landsdækkende vidensorganisation for musiklivet Musik og Ungdom. Han peger på, at musiklivet i mange år har forsøgt at gøre noget ved de normer, der driver de to køn i retning af bestemte instrumenter. Samtidig peger han på, at en del af problemet måske er, at den voksne verden er meget opsat på at koble det enkelte barn til et bestemt instrument. Derved får man som individ en identitet som pianist, klarinettist eller trommeslager frem for en identitet som først og fremmest musiker:
"Vi har for eksempel nogle musikpartnerskaber i folkeskolen kaldet Orkestermester, hvor idéen er, at klassen får en masse instrumenter, og så prøver alle dem allesammen. Den tilgang kunne man overveje at arbejde mere med i musikskolerne, for eksempel gennem sammenspilshold, hvor man prøver at gribe engagementet for sang og musik, inden eleven binder sig til et bestemt instrument."