Siden 1992, da vi fik en ny alterbog, har lsninger fra Det Gamle Testamente haft en fast plads i folkekirkens gudstjeneste. Men hvad skal man i grunden stille op med disse tekster. Skal de inddrages i prdikenen? Og i s fald hvordan? Er der kontinuitet eller tvrtom en modstning imellem de gammeltestamentlige og nytestamentlige tekster i gudstjenesten?
Det har mange af os meget principielle meninger om, men i praksis viser det sig, at det til tider er oplagt at inddrage den gammeltestamentlige tekst, men tit uoverkommeligt - og s lader man den ligge.
Professor Kirsten Nielsens holdning er klar. Det Gamle Testamente skal ikke blot lses ved gudstjenesten. Det skal ogs bruges i prdikenen. Og dertil har hun nu udgivet en solid bog p 368 sider, som gennemgr samtlige kirkerets tekster til anden tekstrkke. Det er solidt arbejde. Frst prsenteres selve den hebraiske grundtekst, derefter anfres Martin Ehensvrds sproglige noter til teksten, hvorp flger to afsnit, der frst gennemgr teksten ud fra dens placering i Det Gamle Testamente. Det er ikke bare en historisk-kritisk kommentar. Den er ogs teologisk.
Og til sidst lses teksten ind i gudstjenestens sammenhng, hvilket vil sige, at den ses i sammenhng med de vrige tekster i gudstjenesten. Bogen har p den mde hndbogskarakter. Man er ikke ndt til at lse fra en ende af. Det er virkelig en praktisk brugsbog. Dertil kommer s yderligere litteraturhenvisninger, s prdikanten virkelig fr en god hndsrkning.
Det er ogs i hj grad ndvendigt, mener Kirsten Nielsen. Hun formulerer det s skarpt, at glemmes Det Gamle Testamente, str ogs inkarnationen i fare for at blive glemt, hvad hun uddyber ved at tilfje, at det, at Gud blev menneske, kan kun forsts, hvis vi sammenholder det med, hvad Det Gamle Testamente i vrigt har at fortlle om Gud og mennesker. Sin lsning karakteriserer hun som intertekstuel, hvad der betyder, at et teksts betydning opstr i mdet med andre tekster.
Hvad indebrer s det konkret? Juleaften er lsningen fra Esajas 9,1-6a, der omhandler, hvordan Gud har frt sin hellige krig igennem, og nu bestiger en ny retfrdig hersker tronen. Kirsten Nielsen placerer teksten historisk til det ottende rhundrede f.Kr. Men nr den nu lses i sammenhng med Lukas' juleevangelium, afbjer teksten ethvert forsg p at sentimentalisere det lille barn i krybben. Menigheden skal mindes om, at barnet i krybben senere blev manden, der svang pisken over krmmerne og ordets svbe over fariserne.
Tilsvarende pskedag. Her lses et brudstykke af Salme 118, der er en del af det jdiske pskeritual. I sig selv er teksten en takkesalme, hvor en enkeltperson takker for Jahves hjlp. Men lst i gudstjenestesammenhngen fr ordene han overgav mig ikke til dden en ny betydning ved at pege p Jesu opstandelse. Hertil bemrker Kirsten Nielsen s, at lser vi sdan genbruger vi ordene i lyset af den opstandelse, som ligger den gammeltestamentlige salmist s fjernt.
Bogen er en enorm prstation. Ikke alene ligger der solidt eksegetisk hndvrk til grund for dens mange tekstgennemgange. Der er et vld af indsigter og henvisninger, som enhver prdikant vil prise sig lykkelig for at f i hnde. Og - kan der vre grund til at tilfje - den alment interesserede kan faktisk godt lse med, for sproget er letlbende og ikke skmmet af undig fagjargon. Det er en fornjelse at arbejde med den bog.
Kirsten Nielsen: Det Gamle Testamente p gudstjenestens betingelser. 368 sider. 329 kr. Anis.