Genbrugs-guld

SE TRAILER Dokumentarfilmen Waste Land leverer et tankevækkende kunst- og menneskesyn

Genbrugs-guld
Foto: Filmforside.

Fire stjerner ud af seks

Selv skrald kan blive til stor kunst. For der sker noget i den kunstneriske skabelsesproces, der kan give ethvert materiale mere værdi. Spørgsmålet er, om kunst også kan ændre mennesker?

LÆS OGSÅ: Sen opvågnen

Det satte den verdensberømte brasilianske fotograf og billedkunstner Vic Muniz sig for at undersøge ved at tage fra sit mondæne hjem i New York til verdens største losseplads i Rio de Janeiro for at forene sin kunst med et socialt projekt. For den enorme losseplads er hjemstedet for tusindvis af fattige mennesker, der lever af at sortere skrald.

Det forfærdelige er, at folk også betragter dem som skrald, siger Vic Muniz i begyndelsen af den seværdige dokumentarfilm Waste land, der følger hans møde med de stolte stakler, der hellere vil leve og arbejde i andre folks skrald end at ende i prostitution eller kriminalitet. I løbet af nogle uger køber Vic Muniz i stedet en del af skraldesamlernes arbejdskraft, så de i stedet samler skrald til hans projekt: at skabe portrætter af dem selv med skrald. På den måde bliver skraldesamlerne både forvandlet til kunstsamlere og dyre fotokunstværker, inden de sendes tilbage på lossepladsen med lidt mere selvværd og midler nok til et lokalt læringscenter, mens vi andre både får smukke billeder og noget at tænke over undervejs.

ohrstrom@k.dk