Genial svensker er knap så genial i ny film

”Om det uendelige” bærer alle Roy Anderssons signaturer – den stiliserede virkelighed, de dejagtige ansigter, livets absurditet – men virker overflødig

 Hvad der binder scenerne sammen, er op til publikum at afgøre, men det er tydeligt, at Andersson er optaget af eksistensens tyngde i såvel det store som det små.
Hvad der binder scenerne sammen, er op til publikum at afgøre, men det er tydeligt, at Andersson er optaget af eksistensens tyngde i såvel det store som det små. Foto: fra filmen

De fleste vestlige film ligner hinanden, når det kommer til replik, skuespil og struktur. Det er der mange gode grunde til, men det velprøvede og konventionelle formsprog kan indimellem godt virke lidt kedsommeligt og lovlig generisk.

Artiklen fortsætter under annoncen