Der er tre kategorier af
mennesker: de, der ser;
de, der ser, når man viser
dem det;
de, der ikke ser.
Ovenstående citat er af Leonardo da Vinci, og selv hører denne store renæssance-kunstner (1452-1519), der malede et par af kunsthistoriens mest berømte og feterede værker, Mona Lisa og Den sidste nadver, i helt utrolig grad til den første af de tre kategorier.
Leonardo så verden. I modsætning til tidens lærde kunne han ikke latin. I stedet fandt han sin inspiration i naturen, og som 24-årig begyndte han sin livslange søgen efter at forstå alt, hvad der var værd at vide.
Her var han helt på linje med renæssancemenneskets ideal: at forstå alt her i livet, i kunsten, anatomien, geologien og så videre. Efter at man var kommet ud af middelalderkirkens snærende bånd, opstod der i renæssancen en nysgerrighed, en utrolig higen efter viden. Man ville simpelthen forsøge at begribe alt, forklarer Aksel Johnsen, mens han fremviser modellen af da Vincis helikopter.
Aksel Johnsen er udstillingsleder på Museet på Koldinghus, hvor man i øjeblikket kan se, hvad der annonceres som verdens mest omfattende udstilling om Leonardo da Vinci og hans liv. Der er tale om en international vandreudstilling, der i særlig grad sætter fokus på nogle af de talrige opfindelser, da Vinci efterlod sig, men som siden blev glemt, fordi geniet var 400 år for tidligt på færde.
Striben af opfindelser eller i hvert fald principperne bag dem er imponerende: Helikopteren, svæveflyveren, kampvognen, ubåden, bilen i form af verdens første selvkørende køretøj, med optrukne fjedre som drivkraft! Og meget mere.
Tilskrivelsen af disse opfindelser til da Vinci sker så at sige retrospektivt. De lå upåagtet som tegninger og skitser i hans papirer gennem århundreder og fik ikke nogen direkte indflydelse. Opfindelserne måtte derfor gøres på ny, efterhånden som andre, 400 år senere, kom på de samme idéer. Leonardo var simpelthen for tidligt ude, forklarer Aksel Johnsen.
LÆS OGSÅ: Da Vincis laboratorium på Koldingshus
Faktisk blev nogle af hans vigtigste arbejder opdaget så sent som i 1966 efter at have ligget uopdaget hen på et bibliotek i Madrid. Derfor er det først nu, man for alvor har fået blik for da Vincis utroligt alsidige geni. Bruce Petersen, direktør i Grande Exhibitions, der står bag den internationale vandreudstilling, som vises på Koldinghus frem til den 4. maj, funderer i udstillingskataloget over, hvordan verden ville have set ud i dag, hvis tænkere og forskere havde fået Leonardos notater i hånden langt tidligere. Ville udviklingen så være forløbet meget hurtigere eller anderledes?
Spørgsmålet får lov at flagre ubesvaret, som den slags spørgsmål i reglen gør. Omkring 6000 ark med da Vincis notater er bevaret til i dag, hastigt nedskriblede notater, som i sig selv er lidt af en rebus at dechifrere. Leonardo skrev fra højre mod venstre, måske fordi det var lettere, når man som ham var venstrehåndet, men han skrev også spejlvendt, så muligvis er forklaringen nærmere et forsøg på at beskytte opfindelserne mod kopiering.
Det er her, i da Vincis notesbøger, at italienske håndværkere har fundet tegningerne og noterne til da Vincis mange og alsidige opfindelser, der vises som store og mindre modeller på udstillingen. Kun få af de projekter, han begyndte på, blev nogensinde realiseret. De nåede aldrig videre end til tegningerne i notesbøgerne. Det gælder også hans helikopter. Den ville heller aldrig være kommet i luften.
Og det vidste da Vinci jo godt, men det bremsede ham ikke i at arbejde videre med sine projekter for at finde frem til de mekaniske principper, der lå bag denne og hans mange andre opfindelser, forklarer Aksel Johnsen. Og principperne i da Vincis helikopter er jo rigtige. Han manglede bare den eksplosionsmotor, der kunne levere den nødvendige kraft, og den kom først 400 år senere.
Leonardo da Vinci er blevet kaldt for flyvningens fader, fordi han som den første anlagde en videnskabelig tilgang til emnet. Livet igennem var han fascineret af menneskets drøm om at flyve, og han analyserede fuglenes og flagermusenes flugt for at aflure dem teknikken for til sidst at nå frem til den erkendelse, at her slog menneskets muskelkraft ikke til, og endte derfor i stedet ved svæveplanet.
Oversigten over da Vincis opfindelser og observationer er lang og i sin alsidighed lettere uoverskuelig. Det er først og fremmest bredden i Leonardos geni, der gør ham til noget ganske særligt. Hans skrifter og tegninger beskæftiger sig med geometri, ingeniørkunst, arkitektur, fauna og flora, anatomi, matematik, fysik og filosofi.
Han tegnede utroligt detaljerede anatomiske skitser, baseret på direkte observationer ved dissektioner, som han fik tilladelse til på Santa Maria Nuova-hospitalet i Firenze. Disse anatomiske tegninger var fra hans side først og fremmest tænkt som forstudier til hans kunst. Her, som i hans videnskabelige arbejde, lå minutiøse observationer til grund. I stedet for de latinske bøger, da Vinci ikke kunne læse, var naturen hans uudtømmelige inspirationskilde, og her fandt han sine mekaniske principper. For ham var menneskekroppen en kompleks og avanceret maskine, der bevægede sig som delene i mekaniske konstruktioner, men samtidig også en maskine, der omfattede menneskes følelser de skjulte mekanismer, der styrer livskraften og livet selv.
Bag hans mange opfindelser, som udstillingen i Kolding giver et indblik i, lå opfattelsen af mekanik som den egentlige nøgle til den verden, Leonardo så gerne ville forstå det hele af. I denne stræben studerede han elementerne vandet, luften, lyset for at finde frem til de styrende principper og kom derved ud i alle afkroge af kunstens og videnskabens verden som en nysgerrig opdagelsesrejsende i sin livslange jagt efter at favne den hele verden lige fra dens fysiske og mekaniske principper til Mona Lisas gådefulde smil.
International udstilling om Leonardo da Vinci. Museet på Koldinghus. Vises frem til den 4. maj 2014.