Forfatteren Johannes Jørgensen havde i sin ungdom litteraten Georg Brandes som sit store forbillede, og han har i sine erindringer givet et levende billede af den betydning, Brandes' forelæsninger over den tyske filosof Friedrich Nietzsche fik for ham og hans lige.
Tilhørerne flokkedes foran Københavns Universitet de aftener, hvor Brandes som privatdocent holdt sine fem gæsteforelæsninger fra starten af april til starten af maj 1888. Johannes Jørgensen skriver, at forelæsningerne ligefrem ”indvarslede en ny Tid, meldte Morgenrøden”, og var som en ”Lysning i Luften – Lysningen af en sommer, der nærmede sig, et Foraar for nye Tanker”.