”1984” og ”Dyregården” minder os om, at sindskontrol begynder og slutter med sproget

Det er få forfattere forundt at blive forvandlet til et begreb, men det har længe været den engelske forfatter George Orwells lod. Nye oversættelser af hans hovedværker, ”1984” og ”Dyregården”, viser, at han er mere aktuel end nogensinde, omend en enkelt anmelder finder gensynet direkte kedsommeligt

I år kan man stifte bekendtskab med – eller genlæse – to af George Orwells nok vigtigste værker i nye oversættelser, nemlig ”1984” og ”Dyregården”.
I år kan man stifte bekendtskab med – eller genlæse – to af George Orwells nok vigtigste værker i nye oversættelser, nemlig ”1984” og ”Dyregården”. .

”Efter at George Orwells roman ’1984’ udkom, begyndte man at tale om, at fremtiden var ’orwellsk’. 70 år efter udgivelsen er romanen aktuel som aldrig før, topper bestsellerlisterne og betragtes som et præcist signalement af en tid med fake news og digital overvågning.”

Sådan skrev Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad i anledningen af ”1984”s runde fødselsdag i 2019, og Orwells dystopiske fremtidsscenarie synes blot at have fundet flere læsere og vundet mere aktualitet siden da.

Allerede i 2017 steg salget af romanen med 9500 procent, efter at Donald Trumps talsmand, Sean Spicer, udtalte, at der aldrig var set flere tilskuere til en indsættelse end til præsident Trumps, og hans fake news-fyldte verden vækker i betænkelig grad mindelser om den såkaldte dobbelttænkning, der i ”1984” bliver manipuleret ind i den konstant overvågede befolkning, hvor ”Big Brother is watching”, hvor modstridende sandheder og udsagn uden problemer eksisterer ved siden af hinanden og truer frihed, kærlighed og demokrati, og hvor langt størstedelen af befolkningen ikke har skyggen af kritisk refleksion og lever glade og fro i et umyndiggørende åndeligt mørke.

I år er danske læsere så heldige at få chancen for at stifte bekendtskab med – eller måske genlæse – to af George Orwells (1903-1950) nok vigtigste værker i nye oversættelser, nemlig ”1984” fra 1949 (på dansk ved Rasmus Hastrup, udkommet på Lindhardt og Ringhof) samt ”Dyregården” fra 1945 (på dansk ved Lærke Pade, udkommet på Bechs Forlag), og om den første konkluderede Jeppe Krogsgaard Christensen i sin fødselsdagsartikel, at han ville ønske, mange flere ville læse den, da den ikke blot er uhyggeligt vedkommende, men også en litterær oplevelse.

Men den vurdering vil Anne Sophia Hermansen næppe erklære sig fuldstændig enig i. Hun anmelder nemlig den nye oversættelse af ”1984” under overskriften ”George Orwells klassiker er et bjerg af kedsomhed” i Berlingske og konkluderer, at den er mere interessant som sociologibog end som skønlitteratur:

”Den består hverken af nævneværdigt interessante personer eller et medrivende plot modsat venner i genren såsom ’Fagre nye verden’ af Huxley, Bradburys ’Fahrenheit 451’ og Atwoods ’Tjenerindens fortælling’. Men lige så konformt og gråmeleret sproget er, lige så mesterligt er det totalitaristiske Oceanien tænkt.”

Det bliver således til fem stjerner ud af seks mulige trods den kedsommelige læseoplevelse, men takket være den overvældende tankerigdom – præcis som i Politiken, hvor der også er fem ud af seks fra Christian Jensen, der læser romanen som ”et nødråb i debatten om en igangværende totalovervågning af borgerne, som end ikke George Orwell havde fantasi til at forestille sig”.

Han finder det ”fortsat dybt imponerende, hvordan Orwell formåede at opsamle og opbygge et evigt advarende romanunivers på de ideologiske vragrester af den kæntrede kommunistiske, der truende drev rundt på verdenshavene efter Anden Verdenskrig”.

Men han gruer for, hvordan vores børn og børnebørn vil bedømme det, han betegner som ”vores lalleglade ageren i det digitale overvågningssamfunds første fase”, da vores lidt for laissez faire-prægede afgivelse af data risikerer at blive misbrugt til at skabe et nyt orwellsk mareridt:

”I en generation har vi sagt: Pas på Big Brother. Men hvis vi vil forstå dybden af George Orwells budskab, bør vi i dag sige: Pas på Big Tech. På den måde har vi fortsat meget at lære af George Orwell, og derfor er det prisværdigt, at ’1984’ nu udgives i den første – og en overmåde velgjort – nyoversættelse siden udgivelsen i 1949.”

Også i Morgenavisen Jyllands-Posten er anmelder Niels Lillelund begejstret for gensynet med George Orwell, og han kvitterer med seks stjerner ud af seks mulige til den anden af årets nyoversættelser, nemlig ”Dyregården”, der bærer den engelske titel ”Animal Farm” og tidligere er udkommet som ”Kammerat Napoleon” i Danmark.

Og heller ikke han kan lade være med at læse Orwells roman om dyrenes opgør mod mennesket og besværlighederne ved at rette ind i den revolutionære bevægelse som en kommentar til vores samtid, hvor senest coronakrisen har vist os, at demokratiet er en tynd fernis og slet ikke så rodfæstet hos os, som vi gik rundt og troede.

Men han indrømmer, at han gik til Orwells fabel om lighed med en vis ængstelse:

”For kan en sådan tekst virkelig holde? Det kan den. Ubetinget. Som alle sande klassikere har den en fantastisk friskhed over sig. Satiren er blændende og fint tilbageholdt, som satire skal være, for hvis der bliver smashet igennem på alle løse bolde, mister teksten sin brod, og det hele opløses i dumme grin. Ikke her. Orwell er knivskarp i sin evigt aktuelle totalitarismekritik.”

Den konklusion kan Adam Holm formentlig godt tilslutte sig i Weekendavisen, hvor han anmelder de to bøger samlet og indleder med postulatet om, at ingen anden skønlitterær forfatter fra det 20. århundrede har påvirket dagligdagssproget og den politiske retorik som George Orwell. Og så opholder han sig, som det sig hør og bør ved nye versioner af klassiske værker, ved oversættelserne:

”I genudgivelser af fremmedsproget litteratur skal oversættelsesarbejdet helst være uangribeligt, og det er heldigvis tilfældet her. De danske nyoversættelser ved henholdsvis Lærke Pade og Rasmus Hastrup er begge fortræffelige og tilfører teksterne et nutidigt sprog uden hverken at forsimple eller forvanske originalerne.”

Og George Orwell er, som Adam Holm konstaterer, ”for all seasons” – umiskendeligt knyttet til forfatterens samtid, tilsyneladende for evigt bundet til vores nutid:

”Hvorfor læse Orwells to værker i 2021? Meget enkelt: fordi de minder om, at kontrol over sindet begynder og slutter med sproget. Orwell er måske ikke den største engelsksprogede forfatter til dato, men han er uden tvivl den mest indflydelsesrige. ’Dyregården’ og ’1984’ viser hvorfor med deres fortsat aktuelle advarsel imod at lade sproget indsnævre og flertydighederne tørre ud.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst. I anledning af nytåret handler ”Bogen i tiden” denne gang om det nye års bogudgivelser.