Glas kan ligne is, men det bliver skabt gennem en dødbringende vulkansk varme. Og den kontrast dyrker den store svenske glaskunstner Bertil Vallien (født 1938), der selv har sagt, at han skaber sin kunst i et spændingsfelt mellem de to katastrofeformer ekstrem varm og ekstrem kulde. Selvom han også er en af Sveriges mest succesfulde glasdesignere, er især hans kunst altså præget af denne katastrofepoetik.
Bertil Valliens værker er ikke lavet for sjov, men som en eksistentiel og smertefuld undersøgelse af de mest barske menneskelige grundvilkår. Han søger ofte inspiration i uhyggelige historier og forladte huse, ligesom han igen og igen vender tilbage til at skildre hoveder, kors, stiger og især både som symbol på den sidste ensomme og usikre rejse mod det hinsides.
LÆS OGSÅ: Kunsten minder om, at verden er større
Det er et tema hos ham, at vi går alene mod døden. Bertil Vallien voksede selv op i en meget religiøs familie. I dag betragter han ikke sig selv som religiøs, men hans motiver bærer alligevel præg af en form for inspiration i religionerne. Som om han vedkender sig, at der er noget, der er større end mennesket uden at tage patent på, hvad det er. Og hans værker er på den måde meget åbne, forklarer Pia Strandbygaard Bittner fra Glasmuseet Ebeltoft, der i øjeblikket viser en stor retrospektiv udstilling med den svenske kunstner.
Bertil Valliens glasskulpturer er ofte også massive. Han har udviklet sin egen sandstøbningsteknik, ligesom han farver glas sort på sin egen måde. Den teknik opstod i øvrigt ved en fejl, da en af hans assistenter kom til at tilsætte 2000 gram cobaltoxid i et ton glas i stedet for 20 gram. På den måde kom han til at arbejde med glasskulpturer, der slet ikke lignede glas, fordi lyset ikke trængte igennem det. Men i andre af hans værker leger han mere med det gennemsigtige i glas, der også kan virke lunefuldt, alt efter hvilken vinkel man betragter det fra. Og der er både noget fascinerende og uhyggeligt ved at betragte de ansigter, der ligger gemt i Valliens glasblokke som nedfrosne sarkofager, halvt døde og halvt levende, afhængig af hvordan man ser på dem. Sådan er der både kommet smuk og grusom kunst ud af Valliens leg med katastrofeformerne.
Udstillingen vises til den 16. marts 2014 på Glasmuseet Ebeltoft