Glem alt om iPads: Lertavler med kileskrift er den ægte vare

Begejstringen over den nye fordanskning af ”Gilgamesh” vil ingen ende tage, og et gavmildt og enigt anmelderkorps spår den klassikerstatus

”Gilgamesh” blev oprindelig skrevet på kileskrift på lertavler for omkring 4000 år siden i oldtidens Mesopotamien, og det første fund blev gjort i midten af 1800-tallet.
”Gilgamesh” blev oprindelig skrevet på kileskrift på lertavler for omkring 4000 år siden i oldtidens Mesopotamien, og det første fund blev gjort i midten af 1800-tallet. .

”Hvad skaber en virkelig klassiker?”, spørger Erik Skyum-Nielsen i sin anmeldelse af det 4000 år gamle skrift ”Gilgamesh” (Gyldendal) i Information, hvor han selv kommer med et bud på svar:

”Den skal for det første rumme noget universelt, som alle vil kunne spejle sig i. Den skal for det andet på én gang være et fuldgyldigt udtryk for sin kultur og kunne overskride dennes begrænsninger. Den skal for det tredje hænge sammen og have sit eget prægnante udtryk. Men så skader det for det fjerde heller ikke, om teksten over sig har noget monstrøst eller uoverkommeligt, som bevirker, at værket ustandseligt udfordrer én. Alle disse egenskaber rummes i den nye ’Gilgamesh’ og det i en sådan grad, at man tør spå den en fremtid i dansk litteratur.”

Det er dog ikke første gang, at ”Gilgamesh”, der bliver betragtet som verdens ældste nedskrevne tekst, er blevet oversat til dansk. Men da der stadig mangler fragmenter og dele, og der hele tiden dukker nyt materiale op, er der grund til at håbe, at de lakuner, der er fremhævet i den nye danske oversættelse, med tiden vil blive fyldt ud.

Og man kan ikke blot læse ”Gilgamesh” her i foråret. Man kan også se den dramatiseret på Glyptoteket i København, hvor teaterkompagniet Hotel Pro Forma indtil den 28. april opfører forestillingen af samme navn, som har den nye danske udgave som forlæg.

Det er assyriologen Sophus Helle, der har oversat ”Gilgamesh” fra akkadisk, mens digteren Morten Sønder- gaard, der er hans far, har bidraget til en poetisk fordanskning af den versformede fortælling.

Den blev oprindelig skrevet på kileskrift på lertavler for omkring 4000 år siden i oldtidens Mesopotamien, og det første fund blev gjort i midten af 1800-tallet. Der er foreløbig fundet 12 tavler med eposset, som man har stykket sammen, og som ligger til grund for den nye udgave af ”Gilgamesh” på dansk. Og den er ifølge Erik Skyum-Nielsen på én gang lysende tydelig og arkaisk dunkel:

”Det virker, som om assyriologen og den moderne digter, sønnen og faren, har formået at være frie i det uvæsentlige for til gengæld at være tro i det væsentlige. Læseren vil ikke snuble over mange enkeltord, men undgår på den anden side ikke at støde sig kraftigt på værket som helhed, ene og alene fordi det har den ælde og den vælde og den kulturelle anderledeshed, som det har.”

Den babyloniske sagnkonge Gilgamesh var ifølge overleveringerne en fem meter høj kæmpe, to tredjedele gud, en tredjedel menneske og konge over byen Uruk – og så havde han en forkærlighed for at slå mænd til plukfisk og erobre kvinder, hvilket ingen for alvor var begejstrede for. De klagede således deres nød til guderne, som sendte en næsten lige så stor mandsperson, Enkidu, der skulle konfrontere og danne modvægt til Gilgamesh.

De to skæbner viklede sig ind i hinanden, og eposset om ”deres enorme erobringer og ulykker, som guder, vismænd og forførersker følger og forfærdes over, er grænseløst fascinerende og vedkommende”, skriver Bjørn Bredal i Politiken. Han giver seks hjerter ud af seks, kalder udgivelsen for ”et af de mirakler, som gør livet værd at leve”, og konkluderer:

”Jeg tror, at med nyoversættelsen af ’Gilgamesh’ vil dette urgamle værk de kommende hundrede år blive et reference-, smerte- og omdrejningspunkt for meget i vores kunst og kultur, lidt ligesom det skete, da Ossian-digtene ramte romantikken omkring 1800.”

Også i Kristeligt Dagblad er der ubetinget ros og seks stjerner til ”Gilgamesh” fra Kristian Østergaard, der bemærker, at der for den bibelkyndige læser er mange genkendelige elementer i fortællingen, blandt andet om den smukke Gilgamesh og den behårede Enkidu, der minder om brødrene Jakob og Esau, mens relationen mellem Enkidu og den forførende Shamhat, som han efter sigende skulle have muntret sig med og elsket med i seks dage og syv nætter, minder om den relation, der opstod mellem Samson og Delila. I sin anmeldelse skriver han blandt andet:

”’Gilgamesh’ er både skabelsesmyte og heltekvad, den er både dannelsesroman med motivet hjem-ude-hjemme og en roadmovie. Det betaler sig at fordybe sig i værket, der nok har sine gåder og hemmelige kroge, men samtidig rummer rigt indblik i kærlighedens ustyrlighed, venskabets uforlignelighed og tragediens uforståelighed.”

”Bromance i Babylon” har Mikkel Bruun Zangenberg valgt at kalde sin entusiastiske anmeldelse i Weekendavisen, som henviser til de to kæmper, Gilgamesh og Enkidu, der indledningsvis strides, men siden både forsones og forbrødres. Han skriver, at der er ”al god grund til at udsætte sig for det vidunderlige, vilde og voldsomme møde med dette fascinerende, tidlige portræt af vi grumme, dumme og dog så kloge menneskedyr”, som har inspireret generationer.

Således var blandt andet Hermann Hesse, Rainer Maria Rilke og Thomas Mann alle begejstrede for serien af fortællinger om Gilgamesh, og de var medvirkende til, at beretningen begyndte at bevæge sig op gennem det 20. århundrede, og nu altså igen har nået Danmark – denne gang i sjældent forførende gevandter, hvis man skal tro de enige anmelderne, hvor Mikkel Bruun Zangenberg får lov at få det sidste ord:

”Vi er vant til at tænke, at Bibelen, Platon og Homer er blandt de vigtigste kilder til Vestens lange og ærværdige kulturhistorie. Det er ikke usandt, men ’Gilgamesh’ er med til at vise, at kilderne er mere brogede og går langt længere tilbage end de sædvanlige 2400 år, hvor Platon begyndte at nedskrive historierne om den irriterende kloge Sokrates i Athen.”

I ”bogen i tiden” skriver vi hver uge om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig, aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst.