Janne Mark laver glitrende sange fra kolde egne

Sangeren og komponisten Janne Mark har med “Kontinent” skabt et bjergtagende album, der føles som et langdigt, man ønsker at flytte ind i

Komponist Janne Mark er fascineret af Nordatlantens folkemelodiske tradition. – PR-foto.
Komponist Janne Mark er fascineret af Nordatlantens folkemelodiske tradition. – PR-foto.

Det er lidt af et scoop, at Janne Mark har fået den norske trompetist Arve Henriksen med på sit nye album. Henriksen tilhører eliten af nordiske jazzmusikere og er kendt fra plademærkerne ECM og Rune Grammofon. Han var gæst på Marks album ”Pilgrim” (2016), men indtræder nu også i rollen som co-producer. Og dette er lige så meget Arve Henriksens album. Hans trompet hvirvler sig ind og ud af sangene og er en eminent ledsager til Marks stemme, så man næsten kan tale om, at der er to menneskelige stemmer i front.

Albummet hedder ”Kontinent”, og Janne Mark har selv skrevet flere af teksterne, mens ”Altid allerede elsket” har tekst af Peter Bastian, og ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” er et digt fra Naja Marie Aidts bog af samme navn. Sangen er optaget i den nye højskolesangbog.

Janne Mark er fascineret af Nordatlantens folkemelodiske tradition. Her er en keltisk vuggevise, ”Taladh Chriosta”, fra 600-tallet med tekst af den skotske salmedigter John L. Bell, og den norske violinist og ECM-huskunstner Nils Økland blander sin rurale violinstemme ind i sangene (de fleste er på dansk), så de næsten fremstår eksotiske.

I den blot to minutter lange ”Længselsvise”, som slutter albummet, tages afsked med et landskab: ”båden afgår, kølvand kruser/ lægger sig til ro”.

Sådan – omtrent – bugter musikken sig, i bølger; bevægelse, stilstand. Stilhed, lyd.

Tempoet er adstadigt, neddæmpet hele vejen. De 11 numre føles som ét bølgende langdigt.

Dyrkelsen af de nordiske folkemelodier minder om sangerinden Marianne Søgaards album ”Skybrud” (anmeldt her i avisen i foråret), og sangene har samme karakter af moderne salmer.

Blandt musikerne er også pianisten Henrik Gunde og kontrabassisten Esben Eyermann. Det er et godt hold, der skaber både en dybde og klarhed i musikken.

Presseteksten taler om ”kalejdoskopiske optegnelser fra pilgrimsvandringer i musik og eksistens”, og i den vildt smukke ”Ny begyndelse” – hvor Arve Henriksens luftige trompet i øvrigt lyder som Palle Mikkelborg – synger Mark:

”Går i stilhed på ukendt grund/ altid i det uvisse, på vej/ noget vågner til live, gror/ åbner sig på gamle pilgrimsspor”.

Albummet er en lydlig behandling af naturen, geografien, den (u)kendte jord og de indre rørelser, som den afstedkommer. Konceptet minder om den franske komponist Hector Zazous udforskning af Arktis, ”Chansons des mers froides” (1994) (Sange fra de kolde have), med sangerinder som Björk, Lena Willemark og Suzanne Vega. ”Kontinent” koncentrerer sig om det landfaste, men som hos Zazou tager sangene uventede drejninger: ”Kingsfold” starter blidt med harmonium og ender i storladen marchmusik.

Blandt mine yndlingsstop på Marks fascinerende vandring er to korte soundscapes, ”Psalm For A Tree I” og ”Psalm For A Tree II”. De er skabt af Arve Henriksen, og han laver selv spoken word på norsk med sparsom brug af elektronik.

”Kontinent” er et album, der glitrer. Smukt.