Prøv avisen
Bog

God spændvidde og interessante bidrag i nyt bind om dansk litteratur

Ny antologi for samtidslitteratur mangler centrale forfattere, mener Kristeligt Dagblads anmelder. Foto: Vestjyllands Højskole Forlag og Forlaget Gladiator.

Ny antologi præsenterer et fornemt udvalg af indignerede og politiske tekster

Under læsningen af tredje bind i antologiserien ”Skrift-serie for ny dansk litteratur”, der er lavet i samarbejde mellem Vestjyllands Højskole og Forlaget Gladiator, er det nærmest uundgåeligt, at man sidder og savner en masse forfattere.

For når overskriften for dette bind nu er ”Billedmageri & Social indignation - Utopi & Politisk digtning”, kan det undre, at redaktørerne er sprunget over navne som Theis Ørntoft, Rasmus Halling Nielsen, Signe Gjessing, Sternberg, Sigurd Buch Christensen med flere, der alle i 2014 har udgivet litteratur, der uden problemer - og med fordel - kunne inkluderes.

Dette har redaktørerne altså valgt ikke at gøre, måske fordi et af kriterierne for deltagelse har været et krav om tilknytning til Forlaget Gladiator. En sådan kuratering kan forekomme lettere navlebeskuende.

Ser man imidlertid på de forfattere, der er taget med, må man dog medgive, at man her finder en spændvidde, der er efterstræbelsesværdig. Her møder man et bredt og åbent litteraturbegreb, der kan indbefatte forskellige udtryksformer (essays, kronikker, tegneserier, poesi, prosa) skrevet af både hypede og (endnu) ukendte; ældre og unge.

Og endnu vigtigere må man også anerkende, at bidragene i det store hele faktisk er interessante og gode. Sidstnævnte forhold kan nu ikke overraske, hvis man er en smule bekendt med forlagets bagkatalog og virke i øvrigt. Gladiator har de seneste år markeret sig som et vigtigt og magtfuldt forlag - hvad den nye antologi også vidner om.

Heri finder man, som nævnt, et varieret udbud af indignerede og politiske tekster. Amalie Smith indleder med en springende dagbogsagtig tekst, der kredser om og fremskriver en særlig sensibilitet for naturen og miljøet. ”Landskabet er fuldt af øjne, der ser. Perspektivpunkter, der ikke kan lægges sammen til et enkelt billede. Så mange syn og så mange hensyn at tage,” skriver hun et sted med en formulering, der peger frem mod Ida Marie Hedes kloge, økokritiske refleksioner over olie og det forhold, at vi altid allerede er indfiltret i verden.

Mens disse to forfattere tager livtag med de økologiske udfordringer, vi står midt i, problematiserer andre de sociale strukturer, der dømmer nogle inde og andre ude af den offentlige samtale. Her kan man blandt andre fremhæve Josefine Graakjærs to indfølende, personlige og spiddende kronikker om normalitet, psykisk sygdom og kunst og Hans Strandgaards enkle, gribende og ofte humoristiske digte skrevet fra psykiatrisk afdeling.

Læs for eksempel dette lille digt, der bærer overskriften Underlig (AFDELING C10): ”Den mand er dybt go'nat, kan jeg roligt sige dig/ Jeg har set ham smile inden morgenkaffen.”

Og sådan kunne man blive ved med at opremse tekster om blandt andet alderdom og seksualitet, demens, transnational adaption, litteraturens rolle, men så ville der ikke være plads til at afslutte med følgende skønne naturregistrering af Karen Bergholt (født 1964), der debuterer i denne anbefalelsesværdige antologi:

”der stod en ko/ eller en kvie en sortbroget ko/ en enkelt helt alene på et stykke jord/ jeg kørte forbi den vendte mod øst/ med hovedet drejet/ en smule mod djursland/ perfekt aftegnede mønstre/ stod den der og stod/ og gloede mod øst svagt nord/ ventede/ alene/ smuk som en ko.”