Godt begyndt men ikke helt fuldbragt

Ambitiøs og storstilet iscenesættelse af Bibelen på Göteborg Stadsteater forløses ikke helt

Babelstårnet kræver ved denne lejlighed alle medvirkende på scenen på samme tid. 15 medvirkende spiller 49 roller i løbet af de mere end fire timers bibelsk iscenesættelse. –
Babelstårnet kræver ved denne lejlighed alle medvirkende på scenen på samme tid. 15 medvirkende spiller 49 roller i løbet af de mere end fire timers bibelsk iscenesættelse. –. Foto: Ola Kjelbye.

Mørke. Der bliver lys. Den første dag. Gud så, at det var godt. Det pjasker i et vandfad midt på den mørklagte scene. For hver dag tændes en spot på vandfadet, hvor håndværkere står omkring og kommenterer dagene: Levende dyr! For helvede, vi kan jo ikke have levende dyr på scenen. Seks spot på den sorte scene. Gud så, at det var godt.

Sådan begynder Bibeln på Store Scene på Stadsn i Göteborg. Vi så, at det var godt i begyndelsen. Helt så godt som i begyndelsen bliver det ikke ved med at være i denne bibelske tour de force.

LÆS OGSÅ: Det guddommelige er en del af os selv

Ambitionerne fejler ellers ikke noget: En iscenesættelse af hele Bibelen fra 1. Mosebog til Johannes Åbenbaring. Det er Nicklas Rådstrøm, forfatter og dramatiker, der har skrevet manuskriptet. Han har tidligere omsat Dantes Guddommelige Komedie til scenen og skrevet manuskript til filmen Maria Larssons evige øjeblik.

Tre akter og mere end fire timer tager denne bibelske tour de force, som begynder i fortælling og ender i montage. Scenografien er enkel, men ganske virksom. Gennemgående figurer er Herrens tre engle, den ene lægger røst til den Allerhøjeste, den anden falder med tiden og udfordrer både Job og Jesus. Den tredje Herrens engel påtager sig rollen som pædagogisk tekstudlægger på få og udvalgte steder som fx umiddelbart efter skabelsen omkring vandfadet. Modet synker i én, overlærer? Men nej, det er kun en overgang. Det går rigtig godt i første akt, hvor højtideligheden afmonteres, Bibelen nulstilles den STORE tekst bliver fortællinger om menneskers liv, det er Bibelen med et twist, humoristisk og udforskende. Som helhed og i stigende grad er iscenesættelsen ganske krævende: Hvis man vil have fat i sagen, må man kunne en god del bibelhistorie.

Adam og Eva gør deres tumlende entré iført bleer for efter syndefaldet at blive smidt ud af Paradisets have som et par mennesker anno 2012, som dig og mig. Abraham er en gribende skikkelse, hvis fortælling forløses både med alvor og humor han græder, når han sidder på huggeblokken og tænker på sin vandring med Isak til Morija Bjerg, tænker hovedrystende på det komiske i situationen med alle de forhuder, der bliver ud af det, når mændene er blevet omskåret som et tegn på den pagt, Gud indgår med Israel. I Babel er enigheden og målrettetheden stor, og forvirringen tilsvarende, da de begynder at tale alle sprog. Ganske troværdigt i en rollebesætning, som er et Ikeakatalog værdigt: Alle hud- og hårfarver synes repræsenteret på scenen, Abraham er sort, Jesus er en kvinde og Moses taler hjerteligt skånsk.

Det lyder måske, som om ægte svensk politisk korrekthed har grebet Bibelen, men her i første akt virker det. Godt, faktisk. Vante forestillinger afmonteres og vi får fine tolkninger. Som når Lots hustru belevent fortæller ved kaffebordet om det, hun så, da hun vendte sig om på vej ud af Sodoma og blev til en saltstøtte. Det bliver hun ikke her, men den livlige kvindes sprog går i opløsning, efterhånden som hun opruller de rædsler, hun blev vidne til, da hun vendte sig om. Til sidst køres hun ud af scenen i rullestol som en grøntsag.

I anden akt er krumtappen Moses fra hans første modvilje mod at tage opgaven som folkets leder på sig til den alt for hjemmevante, autoritære militsleder med patent på udlægningen af Herrens ord. Her i anden akt bliver fascinationen til gengæld afløst af en vis mathed. Den svenske sidemand begyndte at trække vejret påfaldende tungt. Jeg hang på for at se, hvad det dog skulle blive til med Jesus i forestillingen, hvor Det Gamle Testamente har hovedvægten. Hvad er det for en Jesus, vi får? Hvordan forløses det hele i tredje akt?

Det forløses ikke rigtigt. I tredje akt krydsklippes fra stormen på søen til Jonas om bord på skibet, hvorfra han bliver kastet ud og ender i hvalfiskens bug. Her ligger han så i en enorm livmoder, mens Herrens røst taler til ham om, at vi fødes til at dø. Så er det jo, at man godt kunne have brug for opstandelsen, for Kristus. Det får vi ikke, men vi får Jesus i en monolog. Lutter gode Jesusord, men ikke skyggen af den skarphed, som de gammeltestamentlige profeter er udstyret med, når de prædiker mod den ferme tempelkult, som er så blankpoleret, at man kan vise skoleklasser rundt i den. Med andre ord en lidt tandløs Jesus.

Og lige så fint det narrative forløb blev udnyttet i første akt, lige så fraværende er den fortløbende fortælling i tredje akt, hvor montagen tager over. Bemærkelsesværdigt nok er tredje akt støvsuget for kors bortset fra den midlertidige krydsning, som et par håndværkere, der argumenterer skeptisk og snusfornuftigt, kommer til at lave med to pinde af det gofertræ, de tog med sig, da de forlod scenen og som i øvrigt havde stået der næsten fra forestillingens begyndelse.

Det er naturligvis en teologisk indvending, at korset er væk, det står jo forfatteren frit at lægge sit bud på en fortolkning af Bibelen frem. Og det sker både med fornemmelse for en linje og den store mangfoldighed internt i Bibelen. I Bibelen er der mange stemmer det er der også på scenen i Göteborg. Men det er ærgerligt, at tredje akt bliver så monologisk, ja, næsten forkyndende på den dårlige måde. Her går forfatteren ikke for alvor nysgerrigt til urteksten måske er den kulturelle ballast alligevel for stor? så man ender med som tilskuer at blive talt til på en lettere omklamrende facon. Ikke af evangeliet, men af forfatteren, der ganske enkelt vil for meget andet her end at lægge frem og nulstille Bibelen, så vi kan læse forfra, på ny.

Men trods alt: et imponerende forsøg, ikke helt igennem vellykket, men absolut stof til eftertanke.

Bibeln spiller på Göteborg Stads frem til den 8. maj. Teatret arrangerer i forestillings-perioden søndagsskole i foyeren, hvor man kan debattere gudløshed, om at blive salig i hver sin tro, den frie vilje, myter, Bibelen i kulturen og andet. Læs mere om søndagsskolen på www.stadsn.goteborg.se

Bibeln. Stora Scene, Stadsn, Göteborg. Manuskript: Nicklas Rådstrøm. Instruktion: Stefan Metz. Spiller til den 8. maj 2012.