Prøv avisen
Bog

Alt lugter af krig i stærk roman om Besættelsen

5 stjerner
Maria Helleberg er aktuel med ny roman på Forlaget Rosinante.

Andet bind i Maria Hellebergs slægtshistorie fra Thy, der nu har nået Besættelsen, har samme store kvaliteter som det første bind i romantrilogien

Prologen til Maria Hellebergs slægtsroman ”Søstrene fra Thy” – en fortsættelse af bestselleren ”Kvinderne fra Thy” – er henlagt til Thisted umiddelbart efter Befrielsen den 4. maj 1945. Men for en af de centrale personer, Gerda, bliver glæden over fredsbudskabet kort: Hendes mor, Marie, får et hjerteanfald og falder om, og Gerda selv rammes urimeligt af lynchstemningen mod de såkaldre feltmadrasser – hvad hun på ingen måde er.

Folkestemningen interesserer sig ikke for nuancer, kun for hurtig eksekvering af lige så hurtige domme. Under besættelsen havde Gerda mere forbindelse med en tysk soldat end det i situationen kunne accepteres af udenforstående. Men det var ikke Tyskland og hellere ikke nazismen, hun havde et forhold til – det var manden, og han var hverken tysk eller nazist, men en teologistuderende af dansk familie og bosat i Friedrichstadt.

Ligeledes søsteren Ruth har følelser, der krydser en farlig grænse – lidenskabelige følelser for en tysk officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre i København. Men heller ikke dette forhold har rødder i en ideologi. Tværtimod slipper officeren kritikken løs mod nazismen og taler åbent om, at handicappede i Det Tredje Riges navn dræbes med gas, da de med deres tilstedeværelse belaster landets økonomi.

”Vi bliver et folk af mordere,” siger han.

At nazismen aldrig har været en fristelse for Gerda og Ruth fremgår med stor tydelighed af et vigtigt og spektakulært afsnit, der beskriver deres misforståede ankomst til en fest på en gård i Thy. For søsternes vedkommende er festen forbi, allerede inden den rigtigt er kommet i gang. De handler resolut ved det modbydelige syn af et hagekorsflag side om side med Dannebrog – samtidig med at de konstaterer, at tillige bordkortene er beklædt med hagekors.

For kvinderne er det ikke til diskussion, at de må væk – og det straks. Det får være, at de med deres bratte opbrud bryder de gældende konventioner for korrekt opførsel i selskabslivet. De har langt hjem og uden i første omgang at have udsigt til kørelejlighed – jamen, så kan de da gå. Sagen er vigtigere end hensynet til magelighed.

Kvindernes reaktion på det overrumplende møde med nazismen i Thy rummer både naivitet og sund dømmekraft. Om værtsfolkene siger således den undrende Ruth:

”Men de er jo ikke tyskere, de er lige så danske som dig og mig (...) – hvordan kan de være nazister? Det er der da ingen, som tvinger dem til.”

Senere husker Gerda udvandringen fra festen ”som første gang, hvor hun valgte instinktivt, men korrekt”.

Når man er kommet ind i fjendens rum, foregiver man ikke accept af det uacceptable. Kvindernes holdning med dens rodfæstede umiddelbarhed fremtræder yderst troværdig.

Næsten hele handlingen finder sted under Besættelsen. Første kapitel foregår lige før tyskerne kommer: Den 8. april 1940 rejser Gerda uden job og indtægt fra Thisted til København, egentlig for at komme i huset eller begynde en uddannelse. I stedet vender hun dog tilbage til Thisted for at være hos sin mor, der har rejst sig igen efter hjerteanfaldet, men er blevet enke.

Forinden bliver Gerda af sine mere erfarne søster Ruth, der har plads i København, introduceret til hovedstadslivet. Det indebærer blandt andet et møde på Hotel d’Angleterre med den nævnte tyske officer. Hændelsen beskrives i en af romanens mindeværdige sekvenser, hvor det mondæne forenes med det isnende. Et grotesk symbol på, hvor fremmed og forkert Gerda føler sig i miljøet, er den cykelpumpe, som hun har med – af frygt for tyveri tør hun ikke efterlade den udenfor. Via cykelpumpen kommer vi skævt, men tæt på Gerdas oplevelse af det uvante hotelbesøg.

Hjemme i Thisted får hun en læreplads hos en boghandler, hvis indehaver, Balleby, Maria Helleberg giver et indtagende portræt af. Man har svært ved at forestille sig, at denne venlige og fredelige mand har noget med modstandsbevægelsen at gøre. Det har han ikke desto mindre. Og også Gerda involveres.

I det hele taget gælder det for personerne, at de virker meget nærværende. Man kan se dem for sig, næsten i hvert fald. En anden kvalitet ved ”Søstrene fra Thy” er det sikre tidsbillede, både med hensyn til det konkrete, men også til atmosfæren, nedslidningen af alt, lugten af krig. Ligesom ”Kvinderne fra Thy” lever fortsættelsen på at være skrevet af en stor fortæller.

Og så kan man glæde sig over, at Maria Helleberg i slutningen åbner et vindue mod endnu et bind i slægtshistorien.