Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Gospel på arbejdspladsen

Efterspørgslen på gospel til firma-workshops er vokset markant inden for det sidste halve års tid, og i øjeblikket gælder det gospel til julefrokoster

Det fortæller Jakob Gunnertoft fra gospelmusik.dk, der er landets største formidler af live gospelmusik med kor, solister og instruktører.

Han siger, at stadig flere virksomheder får øjnene op for sang som et effektivt middel til medarbejderudvikling og sammenhold på arbejdspladsen.

Der har været bred interesse for at synge i gospelkor herhjemme siden begyndelsen af 1990-erne. Men erhvervslivets interesse for genren som redskab til team-building og lignende er forholdsvis ny.

Formidlingsfirmaet oplever, at mange store firmaer er så tilfredse med konceptet, at de vælger at gentage gospelkurserne i flere af deres afdelinger.