Francisco de Goya y Lucientes var 17 år gammel, da han kom til Madrid første gang. Den spanske hovedstad skulle få afgørende betydning for den unge, talentfulde malers udvikling. Sideløbende med en strålende karriere som hofmaler udviklede han en meget personlig og dyster stil under påvirkning af de dramatiske begivenheder, der prægede hans liv og tid.
Goya blev født i marts 1746 i den lille by Fuendetodos nær den nordøstspanske storby Zaragoza. Hans far var forgylder af altertavler, og moderen kom ud af en lavadelig familie fra området. Franciscos barndom ligger for det meste hen i historiens tåger, men vi ved, at han gik i klosterskole, og at han som 14-årig kom i lære hos den lokale maler José Luzán.
I december 1763 drog Goya til hovedstaden for at søge om optagelse på det prestigiøse San Fernando-akademi for de Skønne Kunster. Han fik imidlertid afslag både denne gang, og da han forsøgte igen tre år senere.
Det tog dog ikke modet fra ham. I Madrid mødte han en anden tidligere elev af Luzán, Francisco Bayeu, der arbejdede ved kong Carlos III's hof. Han fik stor betydning for den unge malers udvikling, og med tiden hjalp han Goya med at få foden indenfor ved hoffet. Goya giftede sig ydermere i 1774 med Bayeus søster Josefa.
Det var således også Bayeu, der skaffede den unge maler hans første store opgave, der bestod i at male en gruppe fresker i katedralen i Zaragoza i årene 1772-74. Og han skaffede ham derefter ansættelse ved den kongelige gobelinfabrik i Madrid. Over de næste årtier lavede Goya flere end 60 tegninger til gobeliner. Især hans glade og lystige fritidsscener til kronprinsens gemakker i Prado-slottet lige nord for hovedstaden var med til at danne skole i Spanien.
Langsomt steg han i graderne. Han fik nu blandt andet til opgave at gravere en række af Velasquez' billeder ved hoffet. Det gav ham lejlighed til at bevæge sig frit rundt i de kongelige samlinger og også stifte nærmere bekendtskab med et andet af hans store forbilleder, Rembrandt.
I 1779 kom Goya i audiens hos kong Carlos III. Inden der var gået et år var han medlem af San Fernando-akademiet, og i 1785 blev han udnævnt til vicedirektør for maleriafdelingen. Året efter blev han hofmaler, en stilling han fortsatte i, da Carlos IV efterfulgte sin far på tronen i 1788. Over de næste år malede han en stor del af de flere end 300 portrætter, han har sat sit navn på. I 1792 blev han dog pludselig ramt af sygdom under en rejse til Sydspanien. Han svævede længe mellem liv og død og lå flere måneder i sengen. Da han endelig kom sig, var han blevet fuldstændig døv. Det skulle få afgørende betydning for resten af hans liv og virke.
I første omgang gjorde hans svækkede helbred, at han ikke kunne holde til at male store malerier i en periode. I de følgende år helligede han sig derfor tegning og gravering, og han frembragte en serie af små såkaldt lunefulde indfald (caprichos på spansk, red.). Trods titlen er der tale om en dyberegående og mere direkte satirisk tilgang til verden end før. Tegningerne behandler menneskets laster og kritiserer alt fra almindelig dumhed over kirkens dobbeltmoral til magtens korrumperende virkning.
Han passede dog stadig sit job ved hoffet, og det var omkring denne tid, at han malede flere af sine mest berømte værker. I 1798 udsmykkede han San Antonio de la Florida-kapellet i udkanten af det daværende Madrid. Omkring århundredeskiftet malede han de to billeder af en ung pige i påklædt og nøgen tilstand ("Maja" er ikke et egennavn på spansk, men betyder smuk ung pige, red.). På samme tid lavede han et portræt af den kongelige familie, som ofte er blevet set som meget kritisk over for de portrætterede. Den lidet flatterende gengivelse synes dog ikke at have vakt den store debat i samtiden, og en naturlig konklusion må være, at de kongelige faktisk bare så sådan ud. Goya fortsatte i hvert fald som hofmaler.
I begyndelsen af det 19. århundrede spidsede den politiske situation i Spanien til. I 1808 invaderede Napoleon Bonaparte landet, og Carlos IV blev tvunget til at abdicere til fordel for kejserens bror Joseph. Det førte til oprøret i Madrid den 2. maj dette år og nedkæmpelsen og henrettelsen af oprørerne dagen derpå. To begivenheder, Goya siden portrætterede i al sin gru.
De følgende år blev præget af en grusom borgerkrig, som også blev emne for Goya i en ny række hudløst ærlige graveringer.
Da franskmændene atter var blevet smidt ud, og Ferdinand VII blev kronet i 1814, kom Goya i problemer for sine forbindelser til de liberale kræfter i landet. Han blev anklaget for forræderi, men gik fri, øjensynlig på grund af sine kunstneriske evner. Han fortsatte ved hoffet, men var en overgang også i inkvisitionens søgelys. Det er temaet for Milos Formans kommende film, Goyas spøgelser, der har svenske Stellan Skarsgård i rollen som den spanske kunstner.
I 1819 købte Goya et hus på de sydlige skråninger ned til Manzanares-floden, dengang i udkanten af Madrid. Det var her i huset, der blev kaldt "den døve mands land-sted", at han malede sine senere så berømte "sorte billeder". Disse vægmalerier er et nærmest ekspressionistisk udtryk for den nu meget indadvendte kunstners livslede og bitterhed på grund af både den politiske og hans personlige situation med et meget svækket helbred. De blev siden pillet af væggene og overført til lærred, inden huset blev revet ned i midten af det 19. århundrede. De kan i dag ses på Prado-museet i Madrid, som godt 150 andre malerier og små 500 tegninger og graveringer fra malerens hånd.
I 1824 bad den aldrende Goya, der nu var kørt helt ud på et sidespor ved hoffet, om tilladelse til at rejse til en helbredende kilde i Frankrig. I stedet for at drage til kilden sluttede han sig dog til en gruppe liberale spanske flygtninge i Bordeaux. Her levede og arbejdede han, på nær et kort ophold i Madrid i 1826, frem til sin død i april 1828.
Hans legeme blev siden flyttet til San Antonio-kirken i Madrid, som han selv havde udsmykket 30 år tidligere. Dog uden hans kranium, som undervejs menes at være blevet hugget til frenologiske studier. Sammen med Prado er San Antonio i dag det bedste sted i Madrid til at beundre Goyas værker. Der findes dog også betagende værker i museer som Real Academia de San Fernando's samling nær Puerta del Sol og flotte freskoer i San Francisco el Grande-kirken.
kunstnernes steder
**I denne serie skriver vi om kunstnere, der hører hjemme et bestemt sted, og søger svar på, hvordan stedet påvirker kunsten. Dette er fjerde afsnit i serien. Læs på torsdag om forfatteren Georges Perec og Auschwitz.
Goya
**Francisco de Goya y Lucientes (1746-1828), spansk hofmaler og grafiker. Virkede inden for alle af billedkunstens genrer. Kendt for en farlig og dæmonisk undertone i sine malerier. Blandt hans kendteste værker er "Kristus tages til fange" (1798), der hænger i katedralen i Toledo. De franske malere Manet og Degas er blandt de mange kunstnere, der var inspireret af Goya.
