Grænser flyder på Ribes folkemøde

Den åbne og bevægelige grænse i Slesvig var tema på Ribes folkemøde i går

Folkemødet har været udskudt ad to omgange, men i år kunne man fejre 101-året for Genforeningen.
Folkemødet har været udskudt ad to omgange, men i år kunne man fejre 101-året for Genforeningen. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

I toppen af Ribe Domkirkes tårn bliver folkemødet sunget i gang klokken otte. To håndfulde mennesker har med Højskolesangbogen i hånden, en enkelt med en trompet, forceret de 248 trin, der leder op til Ribes højeste punkt, Borgertårnet. Da vejret er klart, kan man se helt ud til Vadehavet. Første sang bliver Højskolesangbogens nummer ni ”Nu vågner alle guds fugle små”. Vestenvinden er kraftig og gør det svært at holde siderne i sangbogen i ro.

”Jeg er glad for, at I er kommet for at synge folkemødet i gang, og fejringen af 101-året for Genforeningen,” lyder det om det to gange udskudte folkemøde fra Signe von Oettingen, der er sekretariatsleder for folkemødet og sognepræst i Ribe Domkirke.

Biskop i Haderslev Stift og biskop for Dansk Kirke i Sydslesvig Marianne Christiansen står for morgenandagten i Ribe Domkirke. I Genforeningens ånd er morgenens salmer fra den dansk-tyske salmebog, hvor salmerne er på begge sprog og synges over den samme melodi.

Ved den tyske salme ”Den gyldne sol” er det den tyske tekst, som står i de udleverede sangtekster, og de fleste i det halvfyldte midterskib synger ikke med. Man kan derfor tydeligt høre Marianne Christiansen synge for.

Biskoppens prædiken handler om, at grænser er en flydende størrelse. Der er kultur og sprog, som lever på begge sider af grænsen og binder folket sammen hen over grænsen.

”Grænsen er, hvor noget ender, og noget andet begynder. Det grænseløse rum er gråt og tomt. Men grænsen kan være ligesom adskillelsen mellem farverne i regnbuen. De forskellige farver er klart forskellige, men de glider over i hinanden i de grænseområder, hvor de blander sig. En regnbue med sorte streger imellem de rene, entydige farver ville være – ja, måske menneskelig, men ikke himmelsk,” siger Marianne Christiansen.

Efter talen synges den nye salme ”Vi bygger broen over grænser”, som er skrevet af to tyske elever fra det tyske gymnasium i Aabenraa. Den vandt en konkurrence, som var udskrevet af Haderslev Stift i forbindelse med Genforeningsjubilæet 2020.

Og andagten bringer varme reaktioner frem i kirkegænger Inger Riis Madsen.

”Det var en flot tale. Jeg var for nylig på cykeltur i grænselandet med Marianne Christiansen og den tyske biskop Gothart Magaard, og der kunne man virkelig mærke den flydende grænse, blandt andet ved at der blev skiftet sprog frem og tilbage, mens vi kørte,” siger Inger Riis Madsen.

Uden for kirkens døre er solen brudt frem, og de fleste af kirkegængerne bevæger sig mod Museet Ribes Vikinger og folkemødets næste arrangement. Her holder Moritz Schramm, lektor på SDU, foredrag om globalisering. Han mener, at man måske i højere grad skal forstå Genforeningen som en forening. For grænser har altid været flydende.

”Genforeningen er også en splittelse af Slesvig, som formelt set har været en del af en personalunion. Derfor skriver jeg aldrig genforening, men altid forening. For genforening er historisk forkert,” siger Moritz Schramm.