I dag udkommer den engelske forfatter Ian McEwans seneste roman, ”The Children Act”, på dansk. Den handler om brudfladerne mellem tro og rationalisme, i skikkelse af en 17-årig dreng og en erfaren jurist. Jeg anmeldte bogen her i avisen, da den udkom i hjemlandet sidste år, blandt andet med disse ord:
Læs Michael Bach Henriksens interview med Ian McEwan fra 2013 her.
”I den nye roman fra McEwan er vi inde i kernen af samfundsmagten, nemlig dommerstanden, i skikkelse af den erfarne jurist, 59-årige Fiona Maye, der påtager sig en kompliceret sag med udspring i Jehovas Vidner. Fiona er rationalismen selv og har i efterhånden mange sager på børne- og ungeområdet dømt til fordel for barnets tarv mod forældres mere eller mindre vanvittige krav som følge af skilsmisser eller vanrøgt.
I sagen om den 17-årige Adam, der er omdrejningspunktet i den nye roman, stiller tingene sig imidlertid anderledes. Adam lider af leukæmi og dør, hvis han ikke får blodtransfusion, hvilket både han og forældrene modsætter sig af religiøse årsager.
Fiona ender med at dømme til fordel for tvungen blodtransfusion, så den 17-årige mod sin vilje kan overleve.”
”Det tjener til Ian McEwans ære, at han fint viser, hvor store omkostninger det kan have, når det verdslige samfund griber ind i religiøse borgeres liv og påtvinger dem normer, som af den troende betragtes som depraverede og syndige. Og han går meget langt for at forstå argumenterne fra Jehovas Vidner-siden i disputten.
Men forståelsen har også en grænse, for i den noget skematiske første halvdel af romanen er der intet, der viser, at McEwan har en særlig udviklet sans for at forstå troende mennesker på andet end overfladen. Man er enten rationalist eller fundamentalist i hans univers, så store dele af eksempelvis det kirkelige landskab i Danmark er alt for sofistikeret til Ian McEwan, der at dømme efter denne roman har svært ved at forstå, at tro kan antage andre former end bogstavtro.”