Det er både meget grimt og meget smukt. Men mest af alt er det unikt: En tre kilometer lang strandbred og lige så meget forårsklædt skovsti pakket med verdenskunst.
Sculpture by the sea er for tredje gang landet i Aarhus og vil ligesom i 2009 og 2011 uden tvivl tiltrække sig stor opmærksomhed. Mere end en halv million mennesker besøgte udstillingen for to år siden, og arrangørerne, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aarhus Kommune og Børnekulturhuset, forventer lige så stor tilstrømning denne gang. Dertil kommer de tusindvis af aarhusianere, der hver dag tilbagelægger strækningen i bil, på cykel eller til fods og ikke kan undgå at kaste blikke på de 64 mere eller mindre monumentale værker.
Det første, øjet lander på, når man har forladt Tangkrogen, hvor udstillingsledelsen holder til i telte og containere, er meget grimt: Værket Strata-Tangkrogen, skabt af australieren Gary Deirmendjian, er en umiskendelig kommentar til forbrugersamfundet og vores køb og smid væk-kultur. I et stort hul ligger en skrotbunke bestående af alt fra parabolantenner og julepynt til plæneklippere og bilvrag. Affaldet er indsamlet i Aarhus og skal, ifølge kunstneren, minde byens borgere om, at det ikke bliver det sidste hul, der bliver fyldt.
Hullet sammenfatter vores aktuelle forhold til ting og måden, hvorpå de ejes og kastes ud: Alt har nu samme værdi, en fordomsfri værdiløshed af omkostninger og konsekvens, skriver Gary Deirmendjian i en kommentar til værket.
Fortsætter man vandringen langs havet, bliver man belønnet med et værk, der til gengæld er fuld af optimisme og afgjort hører til i den smukke kategori. Permanent Sunrise hedder værket, som den argentinske arkitekt og kunstner Alejandro Propato har skabt direkte til Aarhusbugten. Han har flere gange udstillet ved Sculpture by the sea-udstillinger i Australien, og da han skulle indsende sit forslag til udstillingen i Aarhus, fandt han via internettet ud af, at byen med sin østvendte beliggenhed er vært for nogle meget smukke solopgange.
Solopgangen er der jo altid meget tidligt om morgenen, og det betyder, at alle dem, der sover længe, går glip af den. Solopgangen er flygtig, men med mit værk kan vi et øjeblik forestille os, at den varer evigt, fortæller han, da vi møder ham, mens han er i gang med at færdiggøre værket, der har fået en spektakulær placering på en åben strækning med mange forbipasserende.
Værket er fire meter bredt og fremstår med sine røde, orange og gule nylonwirer som et maleri på himlen, der hele tiden er i bevægelse.
Værket vil skifte karakter, alt efter om man ser det langt fra eller tæt på eller simpelthen går ind midt i det. For mig er ægte kunst det, der skabes af det enkelte menneske, mens han eller hun oplever det, siger Alejandro Propato.
Og oplevelserne står bogstaveligt talt i kø, når man bevæger sig langs Aarhusbugten: En flaskepost, der ligger og skvulper rundt i vandkanten med den håndskrevne meddelelse Jeg er, altså skriver jeg, et patchworkmønster skabt af og nedfældet i naturens materialer, en højrød popart-figur af et barn, der tygger bobletyggegummi , et levende nåletræ på en overdimensioneret rod, en jakkesætklædt herre, der omfavner en træstamme, og en 28 minutter lang lydfilm, der afspilles i en lysning i skoven blot for at nævne nogle ...
LÆS OGSÅ: Når kunst spærres inde
Vi er glade for den store interesse, Sculpture by the sea Aarhus nyder blandt kunstnere overalt på kloden. Til årets udstilling har kunstnere indsendt næsten 600 forskellige skulpturforslag, hvoraf vi har valgt 64. Det kunstneriske niveau er vægtet højt, og udstillingen byder på mange stedsspecifikke værker, som strækker og udfordrer selve skulpturbegrebet, siger ARoS-direktør Jens Erik Sørensen, der har fået stor økonomisk håndsrækning fra mange private sponsorer for at kunne gennemføre det storstilede udstillingsprojekt.
Gennemfører man vandringen helt ud til badebroen ved Ballehage Strand, belønnes man med danske Nanna Lysholt Hansens værk Dear Mary. Det er ikke, som man ellers kunne forledes til at tro, en hilsen til vores kronprinsesse, som sammen med sin mand, kronprins Frederik, er idémageren bag Sculpture by the sea i Aarhus, men derimod en hyldest til den danske fotograf Mary Willumsen. Hun var i begyndelsen af 1900-tallet optaget af at forevige datidens populære fritidsliv, der blandt andet bestod i badning. Foran træskurene, beregnet til omklædning, har billedkunstneren Nanna Lysholt Hansen opført en firkantet bygning i samme sortgrå farve som omklædningsrummet, og ved første øjekast opdager man slet ikke, at det er et kunstværk. Men huset er skabt som et kamera, hvorfra man både kan se ud og ind og samtidig lytte til et lydspor med en jegfortæller, der beretter om Mary Willumsens liv.
Kunstneren indgår flere gange om ugen selv i værket med sin tilstedeværelse foran Ballehage Badeklub.
Jeg arbejder med kroppen som skulptur og vil lave forskellige opstillinger med min egen krop. Det handler om blikke på kroppe. Helt fra børn lærer vi, at det ikke er pænt at kigge på andre, men samtidig kan vi jo ikke lade være, vi vil alle sammen gerne se, fortæller hun.
Nanna Lysholt Hansen er en af de kunstnere, der er blevet særligt inviteret til at deltage i udstillingen, og hun, der til daglig er bosiddende i København, er meget begejstret:
Det er det største projekt, jeg har været med til, og stemningen omkring det er helt fantastisk, siger hun.
Sculpture by the sea