Greta Thunbergs aktivistiske tilgang klæder videnskaben godt

Greta Thunbergs antologi ”Klimabogen” er et ambitiøst forsøg på at belyse klimakrisen fra alverdens vinkler. Det er oplysende, vigtig og forstemmende læsning

Getha Thunbergs bog er skrevet i en ansporende, men også begrænsende, form. Lige som man er landet, skal man videre, og der vil altid være tekster, som fungerer bedre, og som interesserer én mere end andre
Getha Thunbergs bog er skrevet i en ansporende, men også begrænsende, form. Lige som man er landet, skal man videre, og der vil altid være tekster, som fungerer bedre, og som interesserer én mere end andre. Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix.

De fleste af os tænker politisk forandring i separate og fast definerede kategorier, skriver forfatter og aktivist Naomi Klein i Greta Thunbergs ”Klimabogen”. Vi har en tendens til at komme miljøet i én silo, ulighed i en anden og race og køn i andre. Uddannelse her og sundhed der. Disse siloer er til at have med at gøre. De opdeler vores komplekse verden i kasser, vi kan håndtere. Men de camouflerer også de åbenlyse forbindelser mellem de forskellige kriser og forhindrer os i at opbygge store og kraftfulde bevægelser, der kan være med til at løse dem, konstaterer hun.

Et bud på en sådan bevægelse og et opgør med silotænkningen i bogform kunne meget vel være Greta Thunbergs nye bog, der forsøger at komme hele vejen rundt om klimakrisen. Den udkommer i 14 lande samtidig og består af fem dele: ”Sådan fungerer klimaet”, ”Hvordan vores planet forandrer sig”, ”Sådan påvirker det os”, ”Hvad vi har gjort ved det” og ”Hvad skal vi gøre nu”. Mellem antologiens mange stemmer blander Greta Thunbergs egen sig, og hendes aktivistiske klæder de mere videnskabelige fra geofysikere, matematikere, oceanografer, meteorologer, økonomer, psykologer og filosoffer godt.

Antologiens form er ansporende, men også begrænsende. Man får adgang til tekster fra en række begavede stemmer, men lige som man er landet, skal man videre, og der vil altid være tekster, som fungerer bedre, og som interesserer én mere end andre. En vis redundans vil altid være uundgåelig, ikke mindst i en bog som denne, der tæller små hundrede bidrag, de fleste på tre-fire sider, fra alverdens eksperter, der skriver om klimaspørgsmålet set fra deres stol, og informationer skyller som en kakofonisk symfoni ind over læseren. 

Det er alt andet end behageligt at blive bombarderet med den ene lødige udlægning af krisen efter den anden, men det tjener et klart formål. Det giver forhåbentlig læseren lyst til at gøre noget. Og vel at mærke ikke det samme som alverdens politiske ledere har gjort i årtier: at vende det døve øre til. De har nægtet at erkende, hvor alvorlig situationen er, selvom videnskaben længe har vidst, hvad der ventede forude og advaret om, at vi nærmer os irreversible ”tipping points” på en lang række områder, mens medierne har undladt at stille kritiske spørgsmål til de ansvarlige, lyder en af bogens mange konklusioner. 

Også som boghåndværk er ”Klimabogen” vellykket, smukt layoutet og fotograferet, og den evner at få selv grafer og søjlediagrammer til at se indbydende ud, ganske som forsiden med sine grafiske striber, changerende fra det kølige blå til det brændende røde i en række såkaldte ”warming stribes”, der er designet med det formål at bidrage til en meningsfuld samtale om klimaforandringerne. Hver stribe repræsenterer den globale gennemsnitstemperatur i et enkelt år, fra 1634 og frem til 2021, og forsiden taler således for sig selv. En øget bevidstgørelse er forudsætningen for forandring, skriver Greta Thunberg et sted, hvis vi skal fortælle og forstå denne største historie i verden. Med sin nye bog hjælper hun os godt på vej.

Greta Thunberg (skabt af): Klimabogen. På dansk ved Henrik Andersen. 472 sider. 330 kroner. Politikens Forlag