Grøndahl overgår sig selv i ny MeToo-roman, hvor Kierkegaard spiller en rolle til sidst

“Fra i nat sover jeg på taget” er litteratur til og om samtiden, men dens på samme tid smukke og letlæste sætninger rummer en tyngde, der peger mod det mere tidløse

Jens Christian Grøndahl har sat sig for nysgerrigt at undersøge de nye brudflader i køns- og identitetsdebatten i sin nye roman “Fra i nat sover jeg på taget”, der udkommer i dag.
Jens Christian Grøndahl har sat sig for nysgerrigt at undersøge de nye brudflader i køns- og identitetsdebatten i sin nye roman “Fra i nat sover jeg på taget”, der udkommer i dag. . Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix.

Hvis man oplistede alle de emner, som Jens Christian Grøndahls nye roman kommer omkring, ville et realistisk gæt på bogens omfang være omkring de 500 sider. Mindst. Nu er den “kun” på det halve, og det er faktisk helt perfekt, for less is more i “Fra i nat sover jeg på taget”, og man læser begærligt denne lille store bog for at nå til bunds i mysteriet Anna Secher.

Hun er aksen, hvorom alle bogens emner drejer sig: seksuelle overgreb i mediebranchen, radikaliseringen af den yderste venstrefløj, den københavnske kunstscene i 1980’erne, borgerlighedens tillokkelser og begrænsninger, forholdet mellem forældre og børn, skyld, ansvar og frisættelse i forbindelse med skilsmisse samt alderdommens indsigter.