Grønlandsk museum om ny udstilling: Glemmer vi Hans Egede, glemmer vi, hvem vi er

Selvom Hans Egede af mange ses som kontroversiel, er vi forpligtede til at mindes hans virke. Det mener lederen af sydgrønlandsk museum, der i dag åbner en udstilling i anledning af 300-året for missionærens ankomst til Grønland

”Vi fejrer ikke hans ankomst," understreger museumsleder Dan Ullerup. "Men vi er nødt til at markere det, for hvis vi glemmer Hans Egede, glemmer vi, hvor vi selv kommer fra. Og det ville være historieløst." Kunstneren Jens Ullrich Petersen har bidraget med dette maleri af Hans Egede, der spejder ud over et grønlandsk vinterlandskab.
”Vi fejrer ikke hans ankomst," understreger museumsleder Dan Ullerup. "Men vi er nødt til at markere det, for hvis vi glemmer Hans Egede, glemmer vi, hvor vi selv kommer fra. Og det ville være historieløst." Kunstneren Jens Ullrich Petersen har bidraget med dette maleri af Hans Egede, der spejder ud over et grønlandsk vinterlandskab. Foto: Dan Ullerup/Qaqortoq Museum.

Fra i dag huser sydgrønlandske Qaqortoq Museum en særudstilling i anledning af 300-året for Hans Egedes ankomst til landet. Her præsenterer en række kunstnere deres fortolkning af den dansk-norske missionær, som spillede en afgørende rolle i koloniseringen af Grønland.

Selvom Hans Egede er en betydningsfuld historisk figur, var det dog ikke givet på forhånd, at årsdagen for hans ankomst overhovedet skulle markeres i Grønland. Hans Egede er oven på de seneste års debat om afkolonisering blevet en kontroversiel figur med et omdiskuteret eftermæle. Kritikken af missionærens gerninger nåede sidste år et højdepunkt, da flere statuer af ham blev udsat for hærværk. Og i Nuuk, hvortil Hans Egede ankom i 1721, har kommunen trukket de 2,7 millioner kroner tilbage, som var budgetteret til at markere anledningen.

At Hans Egede er blevet en varm kartoffel i afkoloniseringsdebatten betyder dog ikke, at hans ankomst ikke skal markeres. Det mener museumsleder på Qaqortoq Museum Dan Ullerup, der har hovedansvaret for museets nye udstilling.

”Vi fejrer ikke hans ankomst – det ville være usømmeligt. Men vi er nødt til at markere det, for hvis vi glemmer Hans Egede, glemmer vi, hvor vi selv kommer fra. Og det ville være historieløst,” siger han.

En from missionær eller rendyrket ondskab? Udstillingen på Qaqortoq Museet har givet kunstnere mulighed for at illustrere den dobbelthed, der er kommet til at definere Hans Egedes eftermæle.
En from missionær eller rendyrket ondskab? Udstillingen på Qaqortoq Museet har givet kunstnere mulighed for at illustrere den dobbelthed, der er kommet til at definere Hans Egedes eftermæle. Foto: Dan Ullerup/Qaqortoq Museum

Ved dagens åbning af udstillingen vil Dan Ullerup blandt andet holde et foredrag om Hans Egedes liv op til og efter ankomsten til Grønland, hvor han vil forsøge at nuancere fortællingen. Dan Ullerup lægger blandt andet vægt på, at Hans Egede har haft afgørende betydning for det grønlandske skriftsprog, og at han bragte kristendommen til grønlænderne, hvilket siden har fået afgørende national betydning.

”Hans Egedes ankomst er det mest afgørende øjeblik i Grønlands nyere historie – på godt og på ondt. Det har haft altfavnende konsekvenser, som har defineret landets videre kurs, og det skal vi ikke ignorere,” siger han og sammenligner berøringsangsten over for Hans Egede med, hvis man i Danmark nægtede at lave udstillinger om en vis berygtet konge.

”Hans Egede er jo nærmest den grønlandske nations grundlægger. Det nærmeste, man kommer en lignende figur i dansk kontekst, kunne være Christian IV, der var en populær konge, selvom han jo i en nutidig kontekst er en skidt fyr. Derfor skal vi passe på med at dømme fortiden baseret på nutidens menneskesyn. Det er historisk uretfærdigt,” siger Dan Ullerup.

Særudstillingen om Hans Egede kan ses på Qaqortoq Museum frem til den 15. august, hvorefter den fortsætter videre til Nuuk og en række andre grønlandske lokalmuseer.