Prøv avisen
Interview

Højskoleforstander og feminist: Grundtvig lærte det vigtigste af kvinderne

Da Grundloven blev vedtaget i 1849, ville Grundtvig ikke stemme for af den simple grund, at loven ikke gav kvinderne valgret, siger Else Mathiassen, der i den kommende tid rejser rundt med forestillingen ”Grundtvig og kvinderne”. – Foto: Jens Bach

Forstander Else Mathiassen fra Vestjyllands Højskole har skabt en forestilling om Grundtvigs kvindesyn og opfattelse af ligestilling set gennem de kvinder, han selv var tæt på i sit liv. Kvinderne i Grundtvigs liv har betydet meget for hans tankegang og dermed også for vores liv i dag, mener hun

At Nikolai Frederik Severin Grundtvig var glad for kvinder, er ingen hemmelighed. Men at han også var forkæmper for kvinders ligeret både på det praktiske og åndelige plan, vil måske være nyt for mange.

Op til den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, er det derfor værd at slå et slag for den gamle salmedigter. Det mener Else Mathiassen, grundtvigianer og feminist, der personligt vil sørge for, at det sker. I rød jakke og ditto støvler tager hun smilende imod på Vestjyllands Højskole, tæt på Ringkøbing, hvor hun for 30 år siden blev lærer og senere forstander. Det gør hun for at fortælle om sin og to musikeres turnerende performance-foredrag ”Grundtvig og kvinderne”.

Vi skal først igennem et vindfang, hvor elevernes vinterstøvler er stablet op på hylder, og en entré, hvor to unge kvinder er ved at fiske rekvisitter op af en papkasse. Derefter kommer vi ind i en smal mellemgang, hvor interviewets anden hovedperson befinder sig. Grundtvig troner her fra sin buste med øjne, der næsten kan virke flirtende, da Else Mathiassen stiller sig op i døråbningen og søger øjenkontakt.

”Kvinderne i Grundtvigs liv betød meget for hans tankegang og dermed også for vores liv i dag. Grundtvig var i høj grad en kvindesagsforkæmper. Han var eksempelvis den første, der insisterede på, at kvinder skulle have adgang til hans forelæsninger på universitetet, ligesom han talte om, at kvinder skulle have lov til at bestride alle slags erhverv, selv i hæren og som præst. Omvendt ville han nok ikke have kunnet stå helt uskyldig i en MeToo-sammenhæng,” siger Else Mathiassen og hentyder til den igangværende kampagne på internettets sociale medier, hvor kvinder over hele verden står frem og fortæller om, hvordan de er blevet seksuelt chikaneret af magtfulde mænd.

Else Mathiassen var danser og skuespiller, før hun kom på højskole. Teatret som socialt forandrende kraft interesserer hende, og hun har i mange år undervist i mellemmenneskelig forståelse gennem dans, teater og fortælling.

”Jeg var først og fremmest teatermenneske, da jeg kom hertil, men som højskolemenneske har jeg nu altid oplysningsarbejdet med mig,” siger hun og kigger ud ad vinduet.

Fra sit beskedne forstanderkontor, hvor der hersker kreativ uorden, har hun udsigt over Ringkøbing Fjord og, på en klar dag, også over klitterne ved Hvide Sande, der skjuler Vesterhavet bagved.

Oplysningsarbejdet er i denne sammenhæng fortællingen om Grundtvig, der nok har været død i snart 145 år, men hvis tanker om ligestilling mellem kønnene, på mange måder, lever op til vore dages standard.

I ”Grundtvig og kvinderne” er Else Mathiassen fortælleren, der undervejs i forestillingen legemliggør kvinderne i Grundtvigs liv hjulpet på vej af små rekvisitter, men først og fremmest af ordene.

”En dag kom biskop Balle på besøg, han så på min store mave,” indleder hun som Cathrine Marie Bang sin monolog.

Inde i den store mave var den endnu ufødte Nikolai Frederik Severin og moderen var selvsagt den første kvinde, der fik betydning for Grundtvig.

”Grundtvigs mor var en meget stærk og bestemt kvinde, hvis valgsprog var ’hellere død end rådvild’. På den måde har han gennem sin opvækst set kvinden som værende stærk og betydningsfuld. Hun var af familien Bang, og Grundtvig er vokset op med, at hun i kraft af sit familieskab med Absalon også skulle være i familie med Odin. Derfra stammer hans senere så store interesse for den nordiske mytologi,” siger Else Mathiassen.

I præstegården i Udby på Sydsjælland var Grundtvig som lille også under indflydelse af en anden kvinde, nemlig tjenestepigen Malene Jensdatter, som han kaldte Saga eller sprogmesterinde.

”Hun var gået på en slags pension, da Grundtvig som efternøler voksede op, men var stadig i huset og havde god tid til at fortælle og synge. Det gjorde hun især i skumringstimerne, hvor hun fortalte eventyr og lærte Grundtvig ordene fra salmer og folkeviser. Han har skrevet om, at ingen af dem sang særligt godt, men at det var det, de gjorde.”

Som niårig blev Grundtvig sendt over til en præst i Thyregod i Midtjylland og kom ikke hjem, før han var blevet student fra Aarhus Katedralskole og teologisk kandidat fra Københavns Universitet. Fra de år hører vi ikke i forestillingen om nogen kvindelig indflydelse. Den kommer så til gengæld igen, da han bliver ansat som huslærer på godset Egeløkke på Langeland og forelsker sig i husets frue, Constance Leth.

”Efter moderen og Saga er den første kvinde, der påvirker hans tankegang, Constance. På det tidspunkt har han godt nok mødt Elisabeth Blicher, kaldet Lise, som han senere bliver gift med, men hende glemmer han godt og grundigt, da han møder Constance,” siger Else Mathiassen og fortsætter:

”Jeg tror dog, at det er mere forelskelsen end hende som person, der påvirker ham. For den sætter simpelthen alt det med kærligheden og digtningen i gang hos ham. Før det var han lidt af en stivstikker. Constance og han får meget stærke bånd, men da hun jo er gift, er det helt platonisk, og han bliver nødt til at sublimere sin forelskelse. Constance kalder det, at han går i asarus, hvilket betyder, at han bliver helt besat af den nordiske mytologi. Han er blandt andet citeret for at sige: ’Høje Odin, hvide Krist, slettet ud er jeres tvist’ og ønsker at se en sammenhæng mellem det nordiske og det kristne. Jeg tolker det som, at det er den energi, der ligger i den uforløste forelskelse, der fører han ind i de tanker.”

Grundtvig var i sin digtning på det tidspunkt meget erotisk i sit sprog og skrev blandt andet, at han ønskede at se ”kvinden” danse nøgen, og Freja er hans synonym for Constance. Ifølge Else Mathiassen er det Constance, der forløser, omend ikke fysisk, det erotiske i Grundtvig og bringer ham videre som menneske og nærer hans poetiske åre.

”Når vi er så interesserede i Grundtvig den dag i dag, er det, fordi vi synger hans sange, der er så rige på billedsprog. Og det har den tid på Egeløkke i høj grad været med til at udvikle,” mener hun.

I en periode af sit liv, efter at han i 1810 havde skrevet sin første salme, ”Dejlig er den himmel blå”, forsøgte Grundtvig da også at ernære sig som digter i stedet for præst. Men da han bliver gift med Lise og stifter familie, søger han og får stilling i Præstø på Sydsjælland og senere ved Vor Frelsers Kirke i København.

Ægteskabet med Lise kom i stand efter mange års forlovelse og var, ifølge Else Mathiassen, mest af fornuftsmæssig karakter.

”Det var et helt traditionelt ægteskab, hvor de fik de tre børn, Johan, Svend og Meta, og hvor hun var præstekone og lod manden bestemme sit liv. Hun holdt ud i de hårde år, hvor Grundtvig var sat under censur og ikke havde noget arbejde, og hun accepterede, at han rejste til England for at studere angelsaksiske skrifter. Man kan sige, at Lises betydning var, at han både kunne have familie og udvikle sig inden for alle de ting, han nu gjorde. Hun var kvinden bag manden, som han ikke behandlede særligt godt.”

På sin anden rejse til England blev Grundtvig optaget af endnu en kvinde, der fik stor betydning. Hun hedder Clara Bolton. Hun og Grundtvig mødtes til et selskab, hvor de talte sammen en hel aften og nat.

”Clara Bolton var en frigjort kvinde, der levede i et frit forhold med sin mand og beskrives som en slags femme fatale. Hun arrangerede litterære saloner i London og kendte alle de store digtere. På et tidspunkt inviterede hun også Grundtvig, men han kom ikke. Han turde simpelthen ikke. Men ligesom Constance tændte hun hans erotiske side, og i det blev der frigjort tanker og nye sider af ham selv. Der har vi sublimeringen igen,” siger Else Mathiassen.

Hjemme fra England holdt Grundtvig sølvbryllup med Lise, men han, der ellers skrev så mange digte og sange, skrev ikke nogen sang i den anledning. Derimod stiftede han bekendtskab med godsejerinden og enken Marie Toft, og hun var den kvinde, der skulle vise sig at få den allerstørste betydning for hans kvindesyn. Hun var leder af en studiekreds, der efter datidens normer nærmest bar præg af en frimenighed, hvilket var forbudt. Marie Toft opsøgte Grundtvig, fordi hun mente, at kun han kunne give hende svar på de spørgsmål om kristenlivet, hun stillede sig selv.

”Når jeg i forestillingen træder ind i rollen som Marie, siger jeg: ’Aldrig er jeg blevet behandlet så arrogant og så ubarmhjertigt af nogen mand’, men det ændrer sig jo eftertrykkeligt,” fortæller Else Mathiassen.

Kun ni måneder efter Lises død giftede Grundtvig sig med Marie, der blev hans store kærlighed, inspirator og åndsfælle. Hvilket man blandt andet kan forvisse sig om ved at synge salmen ”Hvad er det, min Marie”, der bliver brugt til massevis af bryllupper den dag i dag.

”Det, der var så forunderligt ved deres ægteskab, var, at hun hjalp ham med hans prædikener, og han interesserede sig på samme måde for hendes arbejde på godset. Derved lærte han for første gang bondestanden at kende. Og med det ægteskab oplevede han også for første gang ægte, fuldbyrdet kærlighed og et forhold, hvor han kunne bruge alle sider af sig selv,” siger Else Mathiassen og tilføjer:

”Det var også på det tidspunkt, at hele kvindesagen og ligestillingen kom ind i hans liv. Han kæmpede for kvinders valgret, men han tænkte det meget bredere end bare det, at kvinder skulle have samme rettigheder som mænd. Han og Marie talte nemlig om det kvindelige hos både manden og kvinden.

Grundtvig syntes, det var sørgeligt, at kvinder ønskede at være som mænd. De skulle hellere bevare deres hjertesprog og det skabende, som agerer fra kroppen, og samtidig have de samme rettigheder som mænd,” siger Else Mathiassen og citerer Grundtvig for at have sagt:

”Herren kunne ikke være det fuldkomne menneske uden i grunden at være både mand og kvinde, og kun det fuldkomne menneske er i alle måder skabt i Guds billede og efter hans lignelse, kun i den fuldstændige, både mandlige og kvindelige menneskelighed kan hele Guds kraft åbenbares og fuldkommes.”

Grundtvig kunne heller ikke stemme for Grundloven i 1849, fordi kvinder ikke fik valgret, og han sympatiserede med den unge kvindesagsforkæmper Mathilde Fibiger, der kom i hans og Maries hjem.

Marie døde allerede tre år efter deres bryllup af brystbetændelse i forbindelse med fødslen af deres søn Frederik. Grundtvig giftede sig som 75-årig med Asta Reedtz, som han fik sit sidste barn med. Den datter blev opkaldt efter alle hans tre koner og fik navnet Asta Marie Elisabeth.

”På det tidspunkt begynder det dog at rable lidt for Grundtvig, og han ville ikke kunne bestå en MeToo-test, idet han mente, at han skulle kysse Helligånden ind i folk. Asta blev dengang beskyldt for ikke at kunne skelne imellem hans beåndethed og hans psykiske sygdom. Men Asta giver ham livsmodet tilbage og støtter ham i hans højskoletanker,” siger Else Mathiassen, der ikke er i tvivl om, at det vigtigste, det lærte Grundtvig af kvinderne.