Grundtvig tog med danskerne til USA og blev der

Skanderborg Museum åbner i dag udstillingen Grundtvig på prærien, der fortæller historien om de danske udvandrere, der tog højskolesangen og fællesskabet med til deres nye land

Skanderborg Museum åbner i dag udstillingen "Grundtvig på prærien."
Skanderborg Museum åbner i dag udstillingen "Grundtvig på prærien.". Foto: Ukendt Denmark.

Stednavne som Askov i Minnesota, Ringsted i Iowa, Dannevang i Texas og Dagmar i Montana vidner om, at danske udvandrere til USA har sat sig spor i deres nye hjemland. Men de færreste ved, at der også den dag i dag findes et dansk kirkeblad og årlige højskoleaktiviteter i USA, der samler dansk-amerikanske grundtvigianere.

Den historie fortælles nu på udstillingen Grundtvig på prærien danske indvandrermiljøer i USA, der i dag officielt åbnes på Skanderborg Museum af den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Laurie Fulton, hvis morfor udvandrede fra Horsens-egnen til USA i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var især grundtvigsk sindede præster, højskolelærere og landmænd, der arbejdede på at etablere danske lokalsamfund i USA med kirker, skoler, højskoler, forsamlingshuse og andelsforetagender. Ikke mindst Frederik Lange Grundtvig, der var søn af N.F.S. Grundtvig, var en frontfigur i den proces.

LÆS OGSÅ: Grundtvigs kamp for offentlighed er aktuel

Det er en spændende historie, der er ukendt for de fleste, men som i høj grad er aktuel og brugbar i indvandrerdebatten her i Danmark, siger historiker og museumsinspektør Henrik Bredmose Simonsen, der står bag udstillingen.

Han besøgte allerede under sine historiestudier på Aarhus Universitet i 1980erne danske udvandrere i USA, og efterfølgende skrev han speciale om de danske kirker i landet. I 1990 udgav han desuden bogen Kampen om danskheden, og i 2009 igangsatte han et forskningsprojekt på Skanderborg Museum med titlen Integration, identitet og narrativitet blandt grundvigske dansk-amerikanere. Udstillingen er en udløber af det projekt.

Efterkommerne af de danske indvandrere i USA er i dag fuldt integrerede amerikanske borgere, men de lever stadig med traditionerne fra det grundtvigske højskolemiljø i Danmark. De har ingen problemer med at være i to kulturer på samme tid, og det beriger både dem selv og det amerikanske samfund. Det samme burde vi acceptere over for de indvandrere, der kommer til vores land, siger Henrik Bredmose Simonsen.

Udstillingen i Skanderborg er bygget op som 11 store trækasser, der skal illustrere det rejsegods, de danske udvandrere fra 1884 til 1917 typisk rejste med. Der er genstande som tøj og køkken- og landbrugsredskaber, men også masser af fotos og skriftligt materiale, der vidner om en gruppe danskere, der langt væk hjemmefra holdt fast i de grundtvigske kirkelige traditioner, højskolesangen og den folkelige idræt og dans.

Med på udstillingen er også helt nye interviews med efterkommere af de første udvandrere.

I dag er det en gruppe af tredje- og fjerdegenerations dansk-amerikanere, der blandt andet holder liv i det månedlige kirkeblad Church and Society med fokus på Grundtvigs teologi, og som mødes til årlige højskoleaktiviteter og familielejre blandt andet på Danebod Højskole i Tyler i Minnesota.

Grundtvigs syn på, hvad kirke er, står i skarp modsætning til, hvordan de lutherske, meget bibeltro kirkesamfund i USA tænker, og det har forstærket og vedligeholdt fællesskabsfølelsen blandt danskerne, mener Henrik Bredmose Simonsen.

Birgitte Stoklund Larsen, der er akademileder på Grundtvig-centret Vartov i København, finder det interessant, at den grundtvigske udvandrerhistorie nu afdækkes.

Den danske udvandrerhistorie har hidtil ikke fyldt så meget, men den er spændende, netop fordi en stor del af traditionen stadig lever. Jeg tror, de dansk-amerikanske grundtvigianere har haft en høj grad af selvbevidsthed, og så spillede det nok også en rolle, at de netop kom fra en tradition for folkeligt engagement. Når idealet er et jævnt og muntert virksomt liv på jord, så må man jo arbejde på det, der hvor man nu er, siger hun.