Prøv avisen
Interview

Cederholm: Gud er en illusion

Jeg har ikke noget problem med folk, der søger efter sandheden. Men jeg har så sandelig et problem med folk, der mener, at de har fundet sandheden, siger Nikolaj Cederholm. Foto: Asger Ladefoged

Dansk teaters frække dreng, Nikolaj Cederholm, kræver fornuften tilbage og Gud ud af det offentlige rum. I morgen er der premiere på hans religionskritiske teaterforedrag "Åh Gud"

"Hej, jeg hedder Nikolaj. Jeg tror ikke på Gud, men det er Gud, jeg er bange for."

Skuespilleren, instruktøren og manuskriptforfatteren Nikolaj Cederholm står på det rå, sorte scenegulv med manuskriptet i hånden og giver en lille smagsprøve på, hvad der venter publikum, når der i morgen er premiere på hans teaterforedrag "Åh Gud" på Edison, Betty Nansen Teatrets anneksscene.

"90 procent af verdens befolkning tror på Gud. Hvordan skulle de kunne tage fejl?" spørger han retorisk ud i den tomme teatersal.

Nogle læsere har nok regnet ud, at Nikolaj Cederholm mener, at næsten hele klodens befolkning rent er på vildspor. Men indtil for nogle år siden bekymrede det ikke den 43-årige teatermand synderligt. For de troende kunne nogenlunde holde deres tro for dem selv, og Nikolaj Cederholm kunne dermed få lov til at være ateist og fritænker, som han kalder sig, i fred og ro.

Men sådan er det ikke længere, mener han.

Nu er det alment accepteret, at folks religiøse følelser er med til at bestemme, hvordan han og alle andre skal leve deres liv. Muhammed-krisen er et af de seneste eksempler herhjemme, og Nikolaj Cederholm har mere skyts i sin religionskritiske pose: Mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh, terrorangreb udført af religiøse fundamentalister, mord på abortlæger i USA, æresdrab, pavens religiøst begrundede forbud mod prævention og alverdens krige, hvor to religiøse retninger kæmper på hver sin side.

Nu er Nikolaj Cederholm blevet irriteret tilstrækkelig meget. Det er hans tolerancetærskel, der er overskredet. Så meget, at han må holde et foredrag, hvor han slår et slag for den frie tanke. Religion skal ud af det offentlige rum, og fornuften skal tilbage.

"Jeg opfordrer simpelthen folk til at holde op med at tro på Gud. Det er måske meget forlangt på halvanden time, når man tænker på, at debatten har varet i over 2000 år, men det er forsøget værd. For nok er fritænkerne få, men det var dem, der krævede slaveriet afskaffet, også. Og dem, der lang tid før alle andre fandt ud af, at jorden ikke var flad."

Hvorfor må folk ikke have lov til at tro på Gud?

"Problemet med Gud er, at han er en illusion. Problemet med os er, at vi tror på den illusion og lægger ansvaret fra os og over på noget, som ikke findes."

"Det forekommer mig for eksempel mærkeligt, når troende mennesker hævder, at Guds veje er uransagelige, og at vi aldrig ved, hvad Guds vilje er. Samtidig så ved de troende tilsyneladende, at Gud under ingen omstændigheder vil have, at bøsser gifter sig i kirken. Man ved også med sikkerhed, at Gud forbyder, at manden putter en lille bitte smule latex ned over tissemanden, når to mennesker skal dyrke sex. Et lille, ufarligt hjælpemiddel, der kan forhindre udbredelsen af for eksempel hiv-smitte i Afrika."

"Når vi dræber, krænker og udelukker folk i Guds navn, hverken kan eller skal vi respektere det. Der er det på tide, at nogen råber: 'Nu må det høre op!'"

Det gør han så. Altså råber op. Han er træt af, at han skal indpasse sig efter andre menneskers tro og religiøse følelser. Først og fremmest fordi de, der beder om respekten, ikke selv kan udvise den i modsat retning, siger han og peger på mindre religioner, kulter og sekter som asatroen, mormonerne, Scientology og Jehovas Vidner.

"Dem håner og generer vi i stor stil. Vi gør det offentligt, vi gør det gerne, og vi synes oven i købet, det er morsomt. Men så snart tilhængerne af en religion når en vis mængde, kræver de respekt. Det er hykleri. Eller også er det pragmatik, men det kan aldrig blive en grund til, at vi forskelsbehandler de troende og skal respektere det, de tror på," siger han.

Nikolaj Cederholm skyller gerne respekten for andre menneskers tro ud med badevandet for til gengæld at lukke erkendelsen af, at der findes mere end én sandhed, indenfor. De monoteistiske religioner, der bekender sig til kun én Gud, trænger til et serviceeftersyn, mener han.

Han erkender, at det nok er få, hvis nogen overhovedet, af verdens religiøse ledere i løbet af den næste måned sætter sig til rette på publikumspladserne på Edison for at høre hans uforbeholdne mening om tro og religion. Alligevel har han et fromt ønske til troens fyrtårne.

"Det ville være fantastisk, hvis de gik samlet ud og sagde til deres respektive flokke, at de har taget ordentlig fejl. At de efter nærmere overvejelse har fundet ud af, at der findes mange sandheder og ikke kun én. Og at det er påkrævet at have respekt for andre menneskers sandhed. Så kunne de fint leve videre med deres religioner for min skyld," siger han.

Sandsynligvis vil både de religiøse ledere og alverdens troende opleve, at det slet ikke er så slemt at give slip, som de går rundt og tror, siger Nikolaj Cederholm. Han sammenligner det med en historie om en mand, der er ude at gå i bjergene en regnfuld nat. Manden snubler og glider ned ad en mudderskrænt. Han styrter dernedad direkte mod døden. I sidste øjeblik får han fat i en rod, der stikker ud af skrænten. Han klynger sig til den og råber om hjælp. Han får mere og mere ondt i armene, og han skriger i vilden sky i håb om, at nogen hører ham. Men forgæves. Kræfterne slipper op, og han falder... fem centimeter.

Du beder de troende og verdens religiøse ledere om at respektere andre menneskers sandhed, herunder din. Hvorfor skal du så ikke respektere de troendes sandhed?

"Jeg har ikke noget problem med folk, der søger efter sandheden. Men jeg har så sandelig et problem med folk, der mener, at de har fundet sandheden. Jeg er hele tiden åben over for nye argumenter og villig til at sælge min sandhed, hvis nogen kan overbevise mig om, at jeg tager fejl. Det er forskellen."

Forud for "Åh Gud" ligger mange timers research. For nok er foredraget "blot en lægmands indlæg i religionsdebatten", som han siger, men der skal viden og ikke kun holdninger til, når man skal føre sig frem på scenen.

Her har Nikolaj Cederholm blandt andet allieret sig med den moderne hjerneforskning. Han håber, at halvanden times opsang vil få folk til at studere menneskets hjernefunktion og psykologi lidt nærmere. Gør vi det, opdager vi, at religion fortæller mange interessante ting om mennesker, men uendelig lidt om verden. Ifølge Nikolaj Cederholm kan Gud hverken bruges som stifinder eller vejleder i livet. Gud er derimod et resultat af hjernens tankeprocesser.

"Vi siger blandt andet, at vi snyder hyacinterne til at tro, at det er forår, når vi stiller dem indenfor. Det er noget lodret vrøvl. Hyacinter tror ikke, det er forår, og derfor kan vi ikke snyde dem. Hyacinter springer ud, når de rigtige betingelser er tilstede."

"Alle indtryk, der kommer ind i hjernen, undertrykkes, forstærkes og bearbejdes af en række ubevidste tankeprocesser og afleveres som et færdigpakket resultat til vores bevidsthed. Undervejs har hjernen fortolket det sådan, at alt har en vilje, herunder Gud. Vi skal forstå, at vi er underlagt de tankeprocesser i stedet for at se resultatet af dem som en eviggyldig sandhed."

Nikolaj Cederholm bryder sig ikke om menneskets uvilje til at se nærmere på, hvorfor vi handler, som vi gør. Beder gør han nok ikke, men han håber i hvert fald, at det store flertal snart er parat til at undersøge, hvorfor vi tror på en illusion.